broccoli bagt med panade, serveret i karrysovs
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in festmad, hovedretter
.
paneret broccoli med masser af smag
Jeg elsker broccoli! Men dette skønne, grønne krølhoved møder desværre megen modstand på de danske middagsborde. Derfor er det nødvendigt at lokke lidt. De fleste danskere holder af karrysovs, så det er første lokkemiddel. Men jeg har også forsynet krøllerne med et overtræk af knasende velsmag. Hvis du ikke hører til broccoli-fans’ene, så prøv denne ret!
Nyd den bagte broccoli, fordi den smager dejligt. Men nyd den også fordi broccoli er en fest for hver eneste celle i din krop. Det er meget få andre grøntsager, der leverer så meget livseliksir!
Men det er muligt at bytte broccolien ud med blomkål. Skær i givet fald kålen i kvarte og giv den lidt længere tid i ovnen.
.
panade – guf for grøntsager
Panade er navnet på en tyk pasta af rasp, nødder, hvidløg og persille rørt med olie og citronsaft til en sammenhængende masse. Panade giver en masse smag og sprødhed. Massen bruges først og fremmest til panering eller som bindemiddel i en plantefars.
Her er panaden presset ind i broccolihovedet, og det løfter kålen til nye højder.
.
hvem elsker ikke sovs?
Den stærke karrysovs giver fint modspil til den milde kål og svampene.
.
svampe eller ej?
Svampesæsonen er i gang, og har du selv samlet kantareller, Karljohan eller andre rørhatte, kan de fint anvendes her.
Jeg har brugt østershatte, men alle slags svampe kan bruges. Du kan også udelade svampene og servere en bønnesalat til broccolien. Da de grønne bønner også boomer nu, kan jeg anbefale en italiensk bønnesalat. Her får du også et tilskud af proteiner.
.
romersk bønnesalat
Denne salat er virkelig proteinrig med både hvide limabønner, kikærter og linser.
.
broccoli bagt med panade og serveret i karrysovs
(4 personer)
panade:
3 spsk dukkah (evt. blendede mandler, nødder eller andre kerner + 1 spsk spidskommenfrø)
2 spsk rasp
1 bdt persille og/eller ramsløg
1 økologisk citron
4 fed hvidløg
2-4 spsk olivenolie
salt, friskkværnet peber
broccoli og sovs:
ca. 1 kg broccoli
200 g østershatte eller andre svampe
2-3 tsk karry efter smag og behag
1 spsk kokos- eller olivenolie
50 g skalotteløg
2 1/2 dl havre- eller sojafløde
4 tørrede abrikoser
citronsaft, tamari, rørsukker
Lav først panaden: kom alle ingredienserne i en food processor og findel dem.
Panaden skal være tilpas blød til at den kan smøres på broccolihovederne. Så justér med olie eller rasp til en passende konsistens.
Smag godt til med citronsaft, reven citronskal, salt og peber.
Skræl stokkene på broccolien og skær store stykker i halve på langs.
.
Pres panaden ned i broccolihovederne og læg dem i en smurt bageform.
Bag broccolien i en 190 grader varm ovn 15-20 minutter. Sæt evt. broccolien under grillen de sidste par minutter.
Tilbered imens svampene og sovsen.
Hvis du har valgt at bruge svampe, så steg dem gyldne i godt varm olie på en pande. Dryp med lidt citronsaft og drys med lidt salt og peber. Hold evt. svampene varme i ovnen.
”Brænd” karry efter smag af i olien. Hak løget og tilsæt det. Lad det simre 4-5 minutter.
Tilsæt fløden og to spsk citronsaft. Hak abrikoserne fint og tilsæt dem.
Lad sovsen tykne lidt og smag til med citronsaft og tamari, evt. også et nip sukker.
Servér broccolien i sovsen sammen med svampene.
.
.
Hej Kirsten
Det lyder forrygende med opskriften med broccoli.
Det skal vi have i dag. God fredag !!!
Hilsen Anna
Kære Anna,
Det glæder mig rigtig meget. Jeg håber, at I ikke bliver skuffede!
God weekend til dig.
Kh Kirsten
Sikke lækkert det lyder. Jeg skal vist lige købe lidt plantefløde og lave dette i aften. Det er godt med så gode opskrifter, som du hele tiden laver👍🏻
Hilsen Tandi
Kære Randi,
Mane tak for din hilsen. Det er dejligt at høre, at du har glæde af opskrifterne.
Nu har du sikkert allerede lavet retten, men ellers vil jeg sige, at du kan bruge al slags fløde. Jeg håber, broccolien blev en succes!
Kh Kirsten
Min gamle mor på næsten 90 hader broccoli, det er noget af det værste !! Måske skulle jeg prøve at camouflere dem med noget panade 🙂 I hvert fald skal vi lige prøve din opskrift snarest muligt her i huset.
Kh Dorit
Kære Dorit
Ja, det er faktisk pudsigt, at det især er børn og ældre, der ikke er glade for broccoli. Det kunne være interessant at vide hvorfor.
Men det er en god idé at lave et “prøvemåltid”, før du serverer broccolien for din mor. Sammen med karrysovsen burde det glæde den gamle dame!
God fornøjelse!
Kh Kirsten
Vi har lavet den her til aftensmad, vi byttede abrikoserne ud med blommer fra haven, det smagte forrygende.
Kærlig hilsen
Karen
Hvor er det fantastisk, Karen. Tusind tak. Det glæder mig rigtig meget. Og godt at vide, at retten også fungerer med blommer.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy