Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

broccoli korma – indisk curryret

Skrevet af , Posted in hovedretter

broccoli korma – indisk curryret

________________________________________________________________________________________________________________________________________


Korma er en dejlig spicy ret – en indisk curry – der som regel indeholder yoghurt eller kokosmælk. Og krydderier som kardemomme, nelliker og kanel  er selvskrevne. De oliestegte krydderier er sammen med birkes vigtige for konsistensen af væden.

Der er som regel også ristede cashewnødder eller mandler i retten.

Fortvivl ikke over de mange krydderier. Brug dem du har. Til gengæld er retten lynhurtig at lave.


100 g cashewnødder

100 g løg

4 fed hvidløg

½-1 chili

5 spsk rapsolie

frø fra 4 kardemommekapsler

2 tsk gukemeje

2 tsk spidskommen

2 tsk kanel

2 tsk stødte nelliker

2 spsk frisk, reven ingefær

2 spsk blå birkes

2 spsk sesamfrø

3 dl kokosmælk eller soja-, ko- eller fåreyoghurt

2-3 dl grøntsagsbouillon

1/2 kg broccoli

citronsaft

frisk koriander


Rist cashewnødderne gyldne på en tør pande og sæt dem til side.

Skær løgene i både. Hak hvidløg og chili (fjern kernerne). Svits de tre ting i olien et par minutter.

Hvis du vil have lidt mildere chilismag så kog en hel chili med i retten og fjern den, når curryen er færdig.

Tilsæt krydderier, ingefær, birkes og sesamfrø. Svits endnu 2-3 minutter.

Tilsæt kokosmælken eller yoghurten sammen med et lille drys salt.

Del broccolien i buketter. Skær stokken i terninger. Kom broccolien i gryden og lad den simre i væden 6-8 minutter. Tilsæt lidt grøntsagsbouillon.

Smag til med salt og citronsaft. Hvis du synes retten er blevet for spicy, så smag også til med et drys sukker.

Servér retten drysset med de ristede cashewnødder og hakket koriander.

Giv kogte brune ris eller risnudler til.


variationer

Du kan evt. bruge færre krydderier.

Du kan bruge grøntsager som kartofler, auberginer, squash, græskar, blomkål etc. i stedet for broccoli.


Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.