Det er længe siden, der har været indisk mad på programmet, men her i februar er det stadig skønt med noget, der varmer helt ned i storetæerne. Jeg har derfor lavet en godt krydret indisk curryret med hjemmebagte kokosdosaer, indiske pandekager.
Der er masser af skønne grøntsager i curryen, bl.a. de supersunde søde kartofler. Læs om næringsindhold her. Men du kan sagtens vælge andre grøntsager end dem, jeg anbefaler i opskriften. Hvis du synes, ingredienslisten er for lang, kan du også nøjes med en enkelt grøntsag eller to.
Det er min søde kollega Miriam Sommer med firmaet Friske spirer, der har stillet op som fotomodel og serverer den eksotiske ret, som selvfølgelig har mungbønne-spirer på toppen.
Bemærk bakken. Den fandt jeg engang på et indisk marked. Bag meterhøje stabler af wok’ker lå en sort tingest henslængt. Jeg fornemmede, at der var noget smukt bag det ramponerede ydre, så bakken kom med hjem i rygsækken. Da den blev pudset, åbenbarede den sin sande natur, som er messing med patina! Også de små metalskåle med ører stammer fra Indien.
Du kan servere curryen med kogte ris – eller som her med små kokosdosaer, de klassiske indiske pandekager i miniformat.
Sæt kikærterne i blød mindst 8 timer. Kog dem i nyt vand 15 minutter. Afdryp dem. Du kan også bruge kikærter fra dåse.
Stød spidskommen og kardemommefrø i en morter. Rist dem i en tør gryde sammen med sennepsfrøene, til frøene begynder at dufte.
Kom olien i gryden. Hak løg, hvidløg og den ønskede mængde chili. Kom dem i gryden og svits til løgene er klare.
Skær grøntsagerne i terninger eller mindre stykker og kom dem i gryden – undtagen squashen – sammen med 2 dl tomatsaft og 2 dl bouillon.
Rør kanel, gurkemeje og peber i retten. Læg låg på gryden og lad curry’en simre 10 minutter. Hvis der er for lidt væde, så kom lidt mere tomatsaft og/eller bouillon i gryden.
Tilsæt squash og tomater og lad retten simre endnu 5 minutter.
Smag til med limesaft, salt, peber og evt. en smule sukker.
Drys med lidt koriander og evt. spirer ved serveringen og giv kokosdosaer til curry’en.
Her er en superhurtig ret. Både linserne og curryen laves på omkring 30 minutter.
Retten beviser, at hurtighed og velsmag sagtens kan gå hånd i hånd.
en klassisk indisk curryret
200 g linser, sorte belugalinser eller puylinser
100 g løg
6 fed hvidløg
1 chili eller efter smag
1 bdt koriander, helst med rødder
2 spsk olivenolie
1 blomkålshoved, ca. 800 g
2 røde peberfrugter
2-3 dl kokosmælk
50 g rosiner
ca. 1 spsk garam masala
1 limefrugt
50 g ristede, saltede cashewnødder
Skyl linserne og kom dem i en gryde. Hæld vand på, der dækker, og kog dem ca. 15 minutter.
Lav currien imens:
Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne). Skær 3-4 rødder af korianderen og hak dem fint (rødderne kan udelades, men de giver et fint bidrag til smagssymfonien).
Varm olien op i en gryde og svits de fire ingredienser, til løgene er bløde.
Del blomkålshovedet i små buketter. Skær stokken i terninger og snit de pæneste grønne blade.
Fjern frøstol og kerner fra peberfrugterne og skær dem i små terninger.
Kom blomkål og peberfrugter i gryden og hæld kokosmælken ved. Drys med et lidt salt.
Lad grøntsagerne simre 4-5 minutter i kokosmælken og tilsæt rosiner, garam masala og saften af ½ limefrugt.
Smag til med salt, limesaft, sukker, garam masala og evt. chili, hvis retten ikke er stærk nok. Her kan du evt. bruge tørrede chiliflager.
Hak den resterende koriander.
Servér retten drysset med koriander og cashewnødder. Giv de kogte linser til separat.
garam masala
I modsætning til den ”våde” currypasta, der bruges meget i thailandske retter, skal den indiske ”tørre” krydderiblanding, garam masala, først i retten, når den er næsten færdig. Og garam masala er på ingen måde brændende som de thailandske currypastaer.
Garam masala giver et helt specielt bidrag til retten. Næsten enhver familie i Indien har deres egen opskrift på garam masala. I denne ret har jeg brugt færdigblandet garam masalapulver, men man kan nemt lave sine egne blandinger.
Klik på billedet, så får du to opskrifter på garam masala.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
I går så jeg nye kartofler i et supermarked. Det var fristende at gribe en bakke, men de kom fra et fjernt land, så jeg besluttede at vente på de første danske.
Så meget desto større bliver glæden sikkert, når jeg til maj sætter tænderne i de første danske guldklumper.
Men skulle du lade dig friste – og har du brug for variation, så prøv at bage kartoflerne i pergament i ovnen. Og du kan selvfølgelig bage de gamle kartofler og andre rodfrugter på samme måde.
Hvis du har et drivhus, har du måske allerede sået spinat. Man kan nemlig høste de første nye spinatblade allerede her i foråret. – Og det er jo lige her i slutningen af vinteren, at vi har brug for nogle Skipper Skræk-kræfter.
Men indtil videre må vi nøjes med de gode gamle rodfrugter i salaten – gerne i selskab med perlebyg eller perlespelt.
I går skrev jeg om bønder og bevidsthed. Det bliver jeg desværre også nødt til i dag.
Den multiresistente bakterie CC398, der smitter fra grise til mennesker er nu så udbredt, at der er 25.000 ofre i EU.
Bakterien er opstået på grund af bøndernes helt umådeholdne brug af antibiotika i svinebesætningerne. Men hvorfor give så meget antibiotika? Ja, det siger sig selv, at den måde vi producerer (jeg hader ordet!) grise på, er så naturstridig, at naturen naturligvis på et tidspunkt svarer igen.
Nu kommer knytnæven retur, og det er i form af den dødbringende bakterie, som kan give lungebetændelse og blodforgiftning. I mange tilfælde er det nu umuligt at behandle disse sygdomme og andre infektioner med kendt antibiotika.
Jeg kan kun gentage: drop grisen. Det er godt for dyret, det er godt for jorden, det er godt for klimaet, og det er godt for DIG!
Konsekvenserne af at vælge sojabaseret protein frem for dyreprotein er helt uoverskueligt fantastiske. Vi importerer millioner af tons soja, som svinene spiser, før vi spiser DEM.
Den gignantiske sojaproduktion skader regnskoven, de lokale bønder lider, sojaen skal transporteres den halve verden rundt, og det er totalt uøkonomisk at den først skal sendes gennem dyrene, før vi får glæde af den.
I den bedste af alle verdener ville landmændene være dem, der sørgede for sund og giftfri mad på vores bord.
Sådan er det ikke!
I dagens udgave af Politiken kan man læse, at adskillige bønder, som også sidder i toppen af dansk svineindustri (og hvert år modtager mange millioner i landbrugsstøtte), har importeret ulovlig gødning og ulovlige sprøjtemidler.
dagens gyser
Det er rystende læsning! En ting er, at kun et mindetal af danske bønder vælger at producere økologisk, en anden ting er, at vi ikke kan stole på de såkaldt “traditionelle” bønder. Jeg er langt fra enig i de metoder, der er tilladt, men sådan er loven, og det må jeg bøje mig for. Til gengæld kunne jeg ikke forestille mig at købe deres produkter.
Men når de så oven i købet bliver kriminelle og med forsæt forgifter vores jord og overgødsker med forbudt gødning, så må vi råbe vagt i gevær. Det her er et stort miljøproblem, som i sidste ende ender i din og min krop. Vores madvarer og drikkevand forurenes og vores vandområder gisper under belastningen af overgødskning.
Støt økologisk landbrug!
her er lidt god energi
Ovenpå den historie har man brug for lidt god energi!
I Indien laver man små uroer af chilier og citrusfrugter. Når man hænger dem op, sikrer de lykke og god energi til huset.
Jeg sender lidt af energien til de kriminelle landmænd og håber på udvidelse af bevidstheden.
Som jeg skrev forleden, er vores forbrug af fuldkornsprodukter steget væsentligt. Antallet af produkter med fuldkorn er næsten fordoblet indenfor de sidste par år.
Det er glædeligt, men endnu bedre er det at bage sit eget brød.
Bagning er en dejlig syssel, som man med stor fornøjelse kan dele med børnene.
Når ovnen alligevel er i gang, vil jeg anbefale, at man bager sit rugbrød sammen med lysere typer brød som fx Cranks osteboller fra den legendariske, nu hedengangne, vegetarrestaurant. Og du kan roligt bage dobbelt portion for begge typer brød kan fryses ned.
Man skal ikke have opholdt sig ret lang tid i Indien, før man finder ud af, at blomster er en integreret og uundværlig del af enhver inders liv.
Men hvad bruger de dog alle de bjerge af blomster til?
en lille blomst må man ha’
som H.C. Andersen sagde. Jeg tog på blomstermarkedet i Madurai for at se, hvor nogle af de mange milliarder blomster forsvandt hen. Og allerede ved den første blomstersælger blev jeg begavet med en lille blomst. For jeg måtte absolut have en rød rose bag øret. En blomst er simpelt hen en lille velsignelse.
Gæstfriheden er ikke til at tage fejl af – heller ikke på blomstermarkedet i Madurai.
blomster i sækkevis
Her handler det ikke om smukke buketter. Her handler det om sækkevis af blomsterhoveder, som sælges efter vægt.
farven gul
Kvinden her åbenbarer, hvad det hele handler om: blomsterkranse!
blomsterregn
Det formelig regner med blomster på markedet. Store mængder skifter lynhurtigt ejere.
jasminer
De duftende jasminer hører til de mest populære på markedet …
De vejes af – og vupti … ned i den store kurv. Der går rigtig mange af de små blomsterhoveder til en krans.
lotusblomster
hører naturligvis til de helt uundværlige.
fingernemme mænd
Selv om kvinderne også binder blomsterkranse, ser det ud til, at det især er en mandebeskæftigelse. Og der SKAL mange kranse til. Intet land har formentlig så mange guder, der skal tilbedes med blomster, som Indien.
tempelblomster
Kvinden her sidder udenfor det store Meenakshi Tempel i Madurai – og det er netop især templernes guder, der begaves med de mange blomsterkranse. Men også i hjemmene og overalt i det offentlige rum smykkes der med de smukke kranse.
guderne elsker blomster og frisk frugt
Intet under, at Indien svømmer over med blomster. I hinduismen har man mere end 3 millioner guder – og de skal alle have blomster – hver dag! Altså må der bindes blomsterkranse. Millioner af dem.
I virkeligheden er der kun én gud i hinduismen, men denne ene gud antager utallige skikkelser. Og vil man holde sig gode venner med guden (guderne), må der hver dag ofres masser af blomster og frisk frugt.
de vigtigste guder
er Brahma (skaberen), Krishna, Vishnu og Shiva. Og så er der guderne i dyreskikkelse som visdommens gud, Ganesh med elefanthovedet, der er tyren Nandi, abeguden Hanuman og mange, mange flere.
Og så kan man jo altid selv snyde sig med i det guddommelige selskab!
en blomsterkrans på bussen
skader bestemt heller ikke. Trafikken i Indien er heftig, så denne lille “forsikring” er helt nødvendig.
Egon Olsen
kender de sikkert ikke i Indien, men derfor kan man jo godt sørge for lidt god energi til sit pengeskab.
Fra Meeras kokkeskolei Cochin har jeg i denne uge lavet endnu en ret: en tomatcurry.
En indisk curry er defineret ved at indeholde friske karryblade. Bladene er ikke nemme at finde friske (eller frosne) i Danmark, men nogle indvandrerkøbmænd fører dem. Hvis du ikke finder de friske, så brug tørrede i stedet. Det er ikke helt det samme, men bedre end ingenting …
Karryblade skal ikke forveksles med krydderplanten karryurt. Karrybladene vokser på den busk, der på latin hedder Murraya (eller Chalcas)koengii.
På Meeras kokkeskole i Cochin, som jeg skrev om i sidste uge, lærte jeg også denne curry at kende. Den er mild og cremet og rigtig dejlig med tilbehør af ris og bønner.
. ideer til alle julens og nytårets fester – nu med 50% rabat! Så er vi kommet ind i dejlige december med klokkeklang og klejner […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
