Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

rødbeder med gedeost

Skrevet af , Posted in forretter

rødbeder med gedeost


 

______________________________________________________________________________________________________________________________________

2-3 store runde rødbeder

150 g gedeost i rulle (eller vegansk ost)

3 spsk olivenolie

1-2 spsk citronsaft

2 spsk ristede sesamfrø

mynte


 

Kog rødbederne møre, 30-40 minutter afhængig af størrelsen. Afkøl rødbederne og flå dem.

Skær rødbederne i ca. 3 mm tykke skiver (skiverne på fotoet er lidt for tykke efter min smag).

Jeg har stukket skiverne ud med en metalform med bølget kant. Det kan man naturligvis undlade.

Skær osten i skiver og læg en skive mellem to stykker rødbede.

Rør en dressing af olie og citronsaft. Smag til med salt, peber og et nip sukker. Rør sesamfrøene i.

Dryp dressingen over rødbederne og drys med frisk mynte.


tip

Du kan også bruge rødbederne rå. Høvl dem i givet fald i meget tynde skiver på en mandolin.

Hvis du bruger en mild vegansk ost, kan du marinere den i tamari, inden du lægger skiverne sammen.


Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

broget rissalat

Skrevet af , Posted in salater

broget rissalat

________________________________________________________________________________________________________________________________


2 dl brune ris

1 gulerod

2 stilke bladselleri

1 bdt radiser

¼ agurk

1 håndfuld små spinatblade

50 g sorte nicoise oliven


dressing

4 spsk olivenolie

2 spsk riseddike eller frugteddike

2 fed hvidløg

1 håndfuld krydderurter, fx basilikum eller mynte


Kog risene i 4 ½ dl vand ca. 35 minutter. Al vandet skal være kogt væk. Drys med lidt salt og lad risene afkøle.

Skær guleroden i tændstikstore stykker. Skær bladselleri og radiser i skiver. Skær agurken i terninger og snit de grønne blade. Bland alle grøntsagerne sammen med de sorte oliven og de afkølede ris.

Rør en dressing af olie, eddike, presset hvidløg og fintsnittet krydderurt. Smag til med salt og peber og hæld dressingen over salaten. Vend rundt og servér.


Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

grov bønnehummus

Skrevet af , Posted in frokostretter

hummus af kidneybønner

 

grøv bønnehummus

3 dl kogte kidneybønner eller brune bønner

3 dl kogte  kikærter

olivenolie

1 økologisk citron

2-3 spsk tahin

3-4 fed hvidløg

evt. chili

evt. spidskommen

persille

 

Purér bønnerne i køkkenmaskinen sammen med ca. ½ dl olivenolie, saft af ½ citron, tahin og et lille drys salt.

Kom så meget vand ved, at maskinen kan køre. Lad pureen være temmelig grov.

Tilsæt 2 tsk reven skal af citronen samt de pressede hvidløg.

Du kan sagtens tilsætte mere olie, men det er som bekendt en fed sag. Vil du have hummussen mere cremet, så rør evt. lidt mere vand i.

Jeg ser, at nogle opskrifter tilsætter yoghurt. Det synes jeg personligt slet ikke hører hjemme i hummus.

Til gengæld kan du smage pureen til med finthakket chili (eller tørrede chiliflager) og spidskommen.

Drys med hakket persille.


Share