Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

hvor kommer smagen fra?

Skrevet af , Posted in hvor kommer smagen fra?

.

smagen er kongen i køkkenet

Jeg er helt enig med min kollega Oscar Umahro Cadogan, som siger: “Jeg nægter at spise kedelige rødbedebøffer”. Det gør jeg også!

Mad med mange smagsnuancer – afbalanceret på den rigtige måde – er en stor kunstnerisk oplevelse. Men hvordan lokker man de rigtige former for smag frem i en ret?

Det gør man ved at sørge for, at der er forskellige smagselementer til stede i retten. Man taler om 5 grundlæggende smagsnuancer: salt, sødt, surt, bittert og umami.

Det siger sig selv, hvor salt og sødt kommer fra.

Surt kan fx komme fra citron, eddiker eller tamarind.

Bittert fra ruccola, julesalat, radiccio, peberrod, oliven, mørk chokolade.

Umami fra shiitakesvampe, tamari (soja), tang og parmesanost.

Læg hertil noget stærkt som chili, ingefær, hvidløg og/eller peber – så skulle din ret få englene til at synge. Det er meget vigtigt, at du bliver ved med at smage til, indtil hele smagens symfoniorkester spiller lydefrit sammen.

Lav dig en samling af forskellige slags eddiker, tamari, stærke sovse, karrypasta, balsamico etc. Du behøver ikke at købe det hele på en gang. Byg langsomt samlingen op og glæd dig over de mange forskellige smagsnuancer, du kan opnå.

 

citroner er centrale

Citroner – og citrusfrugter i det hele taget – hører med til basismaden. For mig er citroner helt uundværlige som smagsgivere til mange retter.

Men ikke blot saften og skallen giver velsmag til mange retter, citrusfrugterne er også vældig sunde.

For at immunsystemet kan fungere, skal vi hver dag have C-vitamin, og det får vi i høj grad fra fx citroner. Også i citronskal findes der virksomme palntestoffer, så brug også skallen som smagsgiver. VÆLG ALTID ØKOLOGISKE CITRONER.

Citrusfrugterne beskytter mod visse kræftformer, først og fremmest mavekræft, idet C-vitamin nedbryder de kræftfremkaldende stoffer nitrat og nitrit.

Citrusfrugterne er yderligere virksomme ved at nedsætte det dårlige kolesterol, de er betændelseshæmmende, og det høje kaliumindhold er med til at regulere blodtrykket.

Drik gerne saften af 1/2 citron i lunkent vand hver dag. Spis 1/2 grapefrugt – eller drik friskpresset appelsinsaft.

Hvis du altid vil have en skøn smagsgiver ved hånden, så riv skallen af en citron eller to, pres saften af frugterne og opbevar blandingen i et lufttæt glas i køleskabet.

 

Share

onsdag

26

juni 2013

2

KOMMENTARER

mælkeærter fra Falster

Skrevet af , Posted in hovedretter

en gammel egnsret

falsterske mælkeærter

1/2 kg små nye kartofler

8 forårsløg

400 g grønne asparges

350 g nye gulerødder

5 dl grøntsagsbouillon

100 g nye, bælgede ærter

1-2 dl sojafløde eller anden fløde

50 g smør (kan udelades) 

1 bdt dild

 

Skrab kartoflerne og kog dem knap møre. Hæld vandet fra.

Skær forårsløg og asparges i 4-5 cm lange stykker.

Kog løg og gulerødder i bouillonen 3-4 minutter. Tilsæt et drys salt og peber.

Tilsæt kartofler og asparges og lad dem koge med endnu 4-5 minutter, eller til kartoflerne er møre. Kom ærter og fløde i. Lad det koge op og vend hurtigt smørret i retten.

Smag til og servér straks med klippet dild.

Giv ristet rugbrød til – eller Sørens knækbrød.

Du kan komme andre nye grøntsager i frikasseen efter smag, fx hvide asparges, spinat, sommerkål, spidskål etc.

 

tip

Aspargesene er lidt af en tilsnigelse. Da jeg fik retten som barn på Falster, var det uden asparges, men jeg synes, de pynter på suppen.

Share

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

Sørens knækbrød

Skrevet af , Posted in tilbehør

Jeg kan desværre ikke prale af, at jeg har skabt dette lækre knækbrød, for jeg smagte det første gang hos den gode kok Søren Ørum i Restaurant “Ved Kæret” i Nordby på Samsø.
Jeg blev vild med knækbrødet og fik lov af bringe opksriften videre. Det er hermed gjort!
Knækbrødet er meget hurtigt og enkelt at bage.





1/2 dl hørfrø
1/2 dl sesamfrø
1/2 dl solsikkekerner
1/2 dl havregryn
1/2 tsk bagepulver
3-3 1/2 dl hvedemel
1/2 dl olie
1 dl vand
græskarkerner
reven emmentalerost (kan udelades)


Bland alle de tørre ingredienser sammen. Start med 3 dl mel. Tilsæt et drys salt og rør olie og vand i. Måske må der tilsættes lidt mere mel.
Dejen skal være så fast, at den kan rulles ud – evt. mellem to lag bagepapir.
Læg dejen på et stykke bagepapir på en bageplade. Rids passende stykker i dejen med en kniv. Drys med græskarkerner eller andre frø og/eller kerner samt evt. reven ost.
Bag knækbrødet i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.
Lad knækbrødet afkøle på en bagerist, knæk det i stykker og opbevar knækbrødet i en lufttæt dåse.

Share