Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

ovnbagte nye kartofler og gulerødder i pergament

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

ovnbagte nye grøntsager i pergament

 

600 g nye gulerødder

1 kg nye kartofler

2-3 hele hvidløg

4 spsk olivenolie

forskellige friske krydderurter

 

Skær gulerødderne og kartoflerne igennem på langs. Hvis kartoflerne er store, så skær dem i kvarte. Pil hvidløgene og brug så mange fed, du har lyst til.

Fordel grøntsagerne på 4 stykker bagepapir, der er store nok til at kunne lukkes helt sammen.

Dryp lidt olivenolie på hver portion og drys med lidt salt.

Luk pakkerne helt til og læg dem med sammenføjningen nedad på en bageplade.

Sæt pakkerne i en 200 grader varm ovn og bag dem 15 minutter. Stik i en enkelt kartoffel med en kniv – og hvis den føles nogenlunde blød, så sluk for ovnen og lad pakkerne stå endnu 5 minutter i ovnen.

Servér pakkerne portionsvis – gerne med en salat af spelteller perlebyg. Du kan også servere dem med en linsepaté eller bønnefrikadeller.

Giv masser af forskellige krydderurter til – her er det timian, løvstikke, mynte og estragon.

Agurker i dildcremepasser også godt til de bagte grøntsager.

 

tip

Hvis du bruger vintergrøntsager som rødbeder, kartofler, pastinakker mv, skal du bage pakkerne ca. 40 minutter.

Prøv med en kniv om grøntsagerne er møre, inden du tager dem ud af ovnen.

 

Share

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

oliven”smør”

Skrevet af , Posted in tilbehør

l i v e t s  f r u g t


_________________________________________________________________________________________________________________
Ligesom den britiske forfatter Lawrence Durrell, holder jeg meget oliven. Durrell har bl.a. sagt:

“Oliven er ikke blot noget man spiser – det er frugten af en hel kultur”

Oliven kan spises på utallige måder. Her er forslag til en slags puré eller pasta, man kunne kalde sandwich-  eller burgersmør. Blandingen kan også bruges som dip eller tilbehør til fx frikadeller.

oliven”smør”

Purér 2 dl sorte og 2 dl grønne oliven uden sten, 1 dl tørrede tomater i olie, 1/2 dl hakket persille, en håndfuld basilikumblade, 1 spsk frisk timian, 1 tsk tørret rosmarin, 2 fed presset hvidløg, 1 spsk reven skal af en økologisk citron, 2 spsk citronsaft og 1/2 dl olivenolie.
Pureen skal være grov – så muligvis får du det bedste resultat, hvis du blot hakker det hele fint med en kniv og rører det godt sammen.
Smag til med citronsaft, salt, peber og måske et nip sukker.
Du kan naturligvis lave portionen større eller mindre end foreslået her.

“Smørret” er lidt af en kaloriebombe, så nyd det i små portioner.
Til gengæld indeholder oliven de enkeltumættede fedtsyrer, som nedsætter kolesterolniveauet. Faktisk mener forskerne, at årsagen til den lave forekomst af hjertetilfælde i middelhavslandene netop er det store indtag af disse fedtstoffer.
Oliven er rige på E-vitaminer, jern og fiber, og de indeholder de såkaldte polyfonoler (antioxidanter).

“Smagen af oliven er ældre end smagen af vand”
Lawrence Durrell


Share

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

harissa

Skrevet af , Posted in tilbehør

harissa

 
 

Harissa  er en stærk chilipasta, som spises meget i Nordafrika. Især er harissa uundværlig til den klassiske couscous med grøntsager, men pastaen giver også et ekstra pift til en tagine.

Harissa kan købes i indvandrerbutikker.

 
Laos.chili-på-gaden

Du kan også lave din egen harissa af 1-2 grillede og flåede røde peberfrugter, 2 finthakkede røde chili (fjern kernerne), 2 spsk hakkede rødløg, 3 fed knust hvidløg og 1 spsk olivenolie.

Purér ingredienserne og smag godt til med ristede og knuste spidskommen-, fennikel- og korianderfrø + citronsaft og salt. 

 

 
Share