Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegetaropskriftArkiv

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

broget rissalat

Skrevet af , Posted in salater

broget rissalat

________________________________________________________________________________________________________________________________


2 dl brune ris

1 gulerod

2 stilke bladselleri

1 bdt radiser

¼ agurk

1 håndfuld små spinatblade

50 g sorte nicoise oliven


dressing

4 spsk olivenolie

2 spsk riseddike eller frugteddike

2 fed hvidløg

1 håndfuld krydderurter, fx basilikum eller mynte


Kog risene i 4 ½ dl vand ca. 35 minutter. Al vandet skal være kogt væk. Drys med lidt salt og lad risene afkøle.

Skær guleroden i tændstikstore stykker. Skær bladselleri og radiser i skiver. Skær agurken i terninger og snit de grønne blade. Bland alle grøntsagerne sammen med de sorte oliven og de afkølede ris.

Rør en dressing af olie, eddike, presset hvidløg og fintsnittet krydderurt. Smag til med salt og peber og hæld dressingen over salaten. Vend rundt og servér.


Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

ovnbagte pastinakker med timian

Skrevet af , Posted in tilbehør

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

ovnbagte pastinakker med timian

½ kg pastinakker

3 spsk balsamico

1 spsk råsukker

½ dl olivenolie

en håndfuld frisk timian (eller 1 spsk tørret)

1 hel hvidløg


Skær pastinakkerne i stave som til pommes frites.

Rør balsamicoen med sukker og tilsæt olivenolien. Smag til om der skal mere sukker i.

Læg pastinakkerne i et lavt ovnfast fad. Giv dem et godt drys salt og friskkværnet peber. Hæld balsamico-olien over og vend rundt. Læg timiankviste imellem pastinakkerne.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn 15 minutter.

Pil hvidløgsfeddene og tilsæt dem efter 15 minutter. Vend rundt i grøntsagerne. Dryp om nødvendigt med lidt mere olie.

Sæt fadet i ovnen igen, til pastinakkerne er møre, 15-20 minutter.

Læg lidt frisk timian på toppen.


tip

Du kan naturligvis blande pastinakkerne med alle mulige andre rodfrugter, fx kartofler, gulerødder, persillerødder, rødbeder etc. – og evt. lave en større portion.

Hvis du vil lave pommes frites, skærer du kartoflerne ud på samme måde og vender dem i et par spsk olivenolie. Vend rundt i kartoflerne engang imellem og bag dem, til de er gyldne

 

 

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift

Share

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

chunky tomatsuppe

Skrevet af , Posted in supper

.

chunky tomatsuppe

(4 personer)

 2 skalotteløg

4 fed hvidløg

2-3 stilke bladselleri

4 spsk avocado- eller olivenolie

½ kg tomater (eller 1 dåse)

7-8 dl grøntsagsbouillon

2 spsk tomatpasta

1 spsk tørret basilikum

citronsaft

frisk basilikum

.

Hak de to slags løg. Skær bladselleri og tomater i terninger.

Svits løg og bladselleri i olien, til løgene er klare.

Tilsæt tomater og bouillon (+ væden hvis du bruger dåsetomater) samt tomatpasta og basilikum.

Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 10 minutter. Tilsæt om nødvendigt mere bouillon.

Smag til med salt, peber, sukker og citronsaft.

Servér suppen med lidt frisk basilikum.

.

variationer

Du kan tilsætte suppen lidt hakket frisk chili (eller tørret) – og du kan smage til med kanel og/eller reven ingefær.

.

Share