Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegetaropskriftArkiv

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

savoypandekager med kokosgrøntsager

Skrevet af , Posted in hovedretter

savoypandekager med kokosgrøntsager

_________________________________________________________________________________________________________________________________


 

pandekager:

200 g speltmel

godt 3 dl vand

2 æg

8 blade af savoykål

olie til stegning


 

grøntsager:

400 g gulerødder

400 g broccoli

250 g spidskål eller hvidkål

2-3 dl kokosfløde eller soja quisine

ca. 2 tsk rød thailandsk karrypasta

citronsaft


 

Rør dejen til pandekagerne: pisk melet ud i 3 dl vand og rør æggene i et ad gangen. Tilsæt et drys salt.

Lad dejen hvile et kvarters tid.

Læg kålbladene i kogende vand og damp dem ca. 3 minutter. Afdryp dem og skær det groveste af midterribben væk.

Vurdér om der skal lidt mere vand i pandekagedejen.

Steg 8 pandekager på en godt varm pande. Hæld dejen på panden og læg straks et kålblad ovenpå. Steg pandekagerne gyldne på begge sider.

Kokosgrøntsager

Skær gulerødderne i skiver og del broccolien i buketter. Skær kålen i terninger.

Varm kokosmælk eller sojafløde op i en gryde. Opløs karrypastaen i væden.

Tilsæt grøntsagerne og lad dem simre 4-5 minutter.

Smag til med salt og citronsaft – og måske et nip sukker.

Server grøntsagerne til pandekagerne – eller rul fyldet ind i dem.


 

tip

Hvis du ikke spiser æg, kan du i stedet tilsætte  3 spsk sojamel eller 3-4 spsk hørfrøskum.

Karrypastaen kan du købe i orientalske butikker. Hvis du ikke har en sådan i nærheden, så svits i stedet 2-3 tsk karry i lidt olie, inden du hælder fløden i gryden.

Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

sennepsmarinerede bønner

Skrevet af , Posted in tilbehør

sennepsmarinerede bønner

 

½ dl olivenolie

2-3 spsk citronsaft

ca. 1 spsk grov dijonsennep

½ l kogte, hvide bønner

50 g nicoise oliven

en håndfuld basilikumblade

 

Bønnerne på billedet er hjembragt friske fra Italien. Og det er igen mine gode venner, Mette og Hans, der har været så betænksomme. Når de kommer hjem efter en tur til deres dejlige sted i Norditalien, vanker der tit en lille godbid til mig.

Og jeg bliver lige høj hver gang! Tænk at der kan være SÅdan en forskel i madkvalitet.

Har du ikke mulighed for at få bud til Italien – eller selv skal derned – må du bruge de tørrede hvide bønner, og det går også fint. Se om udblødning og kogning af bønner her.

Rør olien med citronsaft og smag til med sennep, salt og peber – måske også lidt mere citronsaft og et nip sukker. Dressingen skal være markant.

Hæld dressingen over bønnerne (de må gerne være varme og nykogte). Læg bønnerne i en tildækket skål og lad dem stå nogle timer, gerne til næste dag. Vend rundt i dem engang imellem.

Smag til igen og bland bønnerne med oliven og iturevne basilikumblade.


Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

rodfrugtlasagne med tomatpesto

Skrevet af , Posted in hovedretter

rodfrugtlasagne med tomatpesto

____________________________________________________________________________________________________________________________________


 

tomatpesto:

50 g tørrede tomater

1 dl vand

½ dl pinjekerner

2 spsk kapers

½ dl olivenolie


 

400 g selleri

250 g søde kartofler

250 g gulerødder

200 g pastinakker

200 g kartofler

50 g valnødder

2 dl soja- eller anden fløde

½ dl tamari

ca. 1 spsk tørret timian


 

Skær tomaterne i mindre stykker og læg dem i 1 dl vand et par timer.

Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande.

Purér tomaterne med vand, kapers og olie. Rør evt. lidt mere vand eller olie i – afhængig af temperament og taljemål.

Hak pinjekernerne og rør dem i pestoen. Smag til med salt og peber.

Skær alle grøntsagerne i tynde skiver. Det er bedst at bruge et mandollnjern. Gulerødder og pastinakker skæres på den lange led.

Hak valnødderne groft.

Rør fløden med tamari.

Læg rodfrugterne lagvis i et lavt ovnfast fad. Smør pesto på hvert lag og drys med timian og valnødder. Dryp med fløden.

Læg et lag kartofler øverst og smør fløde ud over kartoflerne.

Læg folie over fadet og sæt det i en 190 grader varm ovn 20 minutter. Fjern folien og bag rodfrugterne færdige endnu ca. 20 minutter.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

vegetarret, vegetaropskrift, veganerret

 

 

Share