Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
22. august 2012
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________
f l e r e b ø n n e r f r a s i c i l i e n
_
.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
_
bønnesalat med inspiration fra Salina
_
På den lille ø Salina nord for Sicilien dyrkes især tomater og kapers. Begge produkter tørres og har en guddommelig smag på grund af den megen sol, de har suget til sig.
Her har jeg brugt de tørrede tomater og kapers i en salat med voksbønner, som jo i sig selv er lidt tilbageholdende i smagen.
Klik på billedet, så får du opskriften.
Du kan læse mere om Salina her.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
21. august 2012
______________________________________________________________________________________________________________________________________________________
h e r h j æ l p e r k u n b ø n n e r
.
.
voksbønnen – min yndlingsbønne
Damerne på billedet sidder i en hyggelig gård på Sicilien og ordner grønne bønner. Bønnerne er også gode og friske nu, men min egen yndlingsbønne er den gule voksbønne.
Salaten nedenfor kan laves med både grønne og gule bønner – evt. en blanding af de to. Det giver en farvestrålende salat, ikke mindst hvis man også tilsætter et par hakkede tomater.
Klik på billedet, så får du opskriften.
s
salat med voksbønner og oliven
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
19. august 2012
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
1
r o s t i l m a d p a k k e b o g e n
_
.
5 ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ i Politiken
I Politiken i dag giver Keld Koplev 5 hjerter til “Den lille grønne for madpakkespisere”.
Men der er flere gode anmeldelser, fx på Bestsellerlisten. dk, der bl.a. skriver:
… “Lad dig charmere af kreative og til tider ret innovative måder at sammensætte en madpakke burger. Den Lille Grønne For Madpakkespisere mangler ikke fantasi og smukke farvesammensætninger. Der er simpelthen kræs for øjet med de mange smukke og lækre opskrifter, som Kirsten Skaarup har forfattet til denne supersunde bog” …
… “i bund og grund er Den Lille Grønne For Madpakkespisere et fuldendt mesterværk i det at lave sunde madpakker”…
… “Glæd dine skønne unger. Glæd manden eller konen. Overrask en god kollega eller bare forkæl dig selv med skønne og smagfulde opskrifter til din måske ellers så kedelige madpakke med opskrifter fra Den Lille Grønne For Madpakkespisere. Og er du ikke selv den der står for madpakkerne, så kunne Den Lille Grønne For Madpakkespisere måske være den oplagte gaveidé – en gaveidé som du tilmed selv kunne få god nytte af”…
Læs hele anmeldelsen her.
_
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
18. august 2012
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
n y n e m k o g e b o g
.
.
godt nyt til det vegetariske bibliotek
I rigtig mange år havde jeg den tvivlsomme ære at være den eneste, der udgav vegetariske kogebøger.
Det var på flere måder trist. Dels er det godt med mangfoldighed, dels sagde det noget om interessen for den vidunderlige mad.
Nu sker der heldigvis noget på den front. Flere yngre kogebogsforfattere har de seneste par år udgivet gode og spændende vegetariske kogebøger.
På mit bord er netop landet Katrinke Klinkens “I love nem vegetarisk” og Nikolaj Kirks store vegetariske “bibel”.
.
.
nem hverdagsmad
I dag vil jeg give Katrine Klinkens bog et par gode ord med på vejen. Først og fremmest er Katrine Klinken en fantastisk solid kogebogsforfatter. Katrine kan sit kram, og hendes opskrifter holder altid vand.
Hvis jeg havde et teenage-barn, der enten var vegetar – eller gerne ville være det, ville jeg vælge denne bog som gave.
“I love vegetarisk” er den bog, man kan begynde med, hvis man vil begive sig ud i det grønne landskab. Katrine forklarer nemt og overskueligt, hvad det vil sige at være vegetar, og hvilke fødevarer man skal vælge, for at få tilstrækkeligt med næringsstoffer.
Bogen er delt op i retter som salater, supper, gryderetter, basisopskrifter og opskrifter der tager lidt længere tid etc. Det er nemt at vælge mellem superenkle opskrifter og lidt mere tidkrævende.
Alle opskrifter er illustreret med fotos og bogen har et smukt og appellerende design.
Tak til Katrine for et væsentligt bidrag til alle os på den grønne gren – og dem derude, der er ved at være flyvefærdige til at kaste sig over de grønne glæder.
Bogen er på 188 sider og koster kr. 250,00. Læs mere om bogen her.
.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
17. august 2012
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________
t a g e n l i l l e p a u s e
.
nyd et par minutter med en lille film
Kig på en lille film, som du finder her: http://vimeo.com/13317130, hvis du trænger til en pause.
Filmen er en smuk historie om, hvordan verden ville se ud, hvis vi alle levede efter vores “need” – og ikke vores “greed”.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________
16. august 2012
________________________________________________________________________________________________________________________________________________
h u s k m a d p a k k e n !
_
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
u g e n s l æ k k e r i e r
f r a d e n d a n s k e m u l d
.
I denne uge har jeg valgt tre af mine egne yndlingsråvarer: spidskål, hele rugkerner og rødbeder.
Alle tre er gode gamle, danske råvarer.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________
–
bliv mæt med hele kerner
Mange er bange for ikke at blive mætte, når de spiser grønt. Det kan der ganske givet være en pointe i af og til.
Man kan nemlig ikke bare fjerne kødet eller fisken og så leve af sovs og kartofler. Vi skal – HVER DAG – have masser af grøntsager men også proteiner, som i denne uge kommer fra de dejlige rugkerner.
Men proteinerne kan også leveres af tofu, bønner, quinoa, mandler og nødder, ris og mælkeprodukter, hvis man ikke er veganer. Men der er også proteiner i grøntsager. Dog hovedsagelig i mindre mængder.
Ikke blot har vores krop brug for proteinerne, de er også med til at give mæthedsfølelse. Men man vil hurtigt opdage, at der er forskel på proteiner. Når man vælger planteproteiner bliver man mæt på en dejlig let måde. Proteiner fra kød er svært fordøjelige og befinder sig ofte dagevis i tarmkanalen.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________
_
gufle, gufle …
–
perlerug
–
hele kerner er godt for blodsukkeret
Den milde spidskål skal serveres med noget mere robust. Og her vil jeg gerne slå et kæmpeslag for perlerug. Det er et vidunderligt næringsmiddel. Det smager skønt, og der er masser af tygge på. Og så er de ukogte kerner fantastisk smukke i deres brun-grønne-blålige nuancer.
Perlespelt og perlebyg er allerede på menuen hos mange, men hel rug er ikke rigtig blevet opdaget. Jeg vil varmt anbefale rugkerner til fx den grillede spidskål men også som tilbehør, i salater – eller kogt som risotto.
Hele kerner mætter dejligt og holder blodsukkeret stabilt, så kernerne er også gode, hvis man vil tabe sig – eller lider af diabetes.
________________________________________________________________________________________________________________________________________
–
rugcreme med svampe
Rugcremen med de tørrede svampe er en lækkerbisken i sig selv. Servér overskydende rugcreme i en lille skål.
__________________________________________________________________________________________________________________________________
–
rødbeder som tilbehør
Hvis du vælger rødbedesalaten som tilbehør til de grillede spidskål, har du produkter fra både under og over jorden.
_
___________________________________________________________________________________________________________________________________________
u g e n s m e n u
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________
grillet spidskål på en bund af cremet rug
Ugens hovedret er ikke blot smuk at se på, den smager også dejligt!
Klik på billedet, så får du opskriften.
______________________________________________________________________________________________________________________________________
rødebedesalat m. kirsebær og lakridsdressing
Rødbeder kan godt lide lakrids. Her har de fået både et skud stjerneanis og lakridspulver. Kirsebærrene giver sødme til de balsamicoindkogte rødbeder.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________