Kirstenskaarup.dk

vegansk tærteArkiv

fredag

24

maj 2019

4

KOMMENTARER

aspargestærte med brødbund, hvidløgscreme og krydderurter

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

stop madspild!

 

Hvis alle mennesker levede, som vi gør i Danmark, havde vi brug for mere end 4 jordkloder. Der er altså i høj grad plads til forbedringer på alle fronter her i landet. Et af de områder, hvor vi uden videre kan ændre adfærd, er at stoppe al madspild. “Arrrggghhhh”, tænker du måske: “jeg orker ikke at høre mere på al den snak om madspild og klima og bæredygtighed. Jeg lukker ørerne og stikker hovedet i busken”.

Det vil jeg på det kraftigste fraråde. For så snyder du ikke blot vores smukke jord, du snyder også dig selv. Alle de nye tiltag, vi hver især er tvunget til at tage, er en kæmpegave til personlig vækst og kreativitet – og en invitation til nye oplevelser og indsigter. Det er sikkert nemmere at leve, som man plejer, men det er måske også blevet lidt vaneagtigt, og måske fører det til træghed i krop og tanke – og dermed mindre fleksibilitet.

At udfordre sig selv er lidt af en gave. De udfordringer, vi står over for nu, byder fx på oprydning og ommøblering af vores tankevirksomhed, et opgør med fordomme og indgroede vaner. De nye tider byder på spændende oplevelser, når vi rejser med tog og nyder langsomheden, de giver tid til nærvær (også med én selv). Når man cykler, får man ganske gratis en ny og bedre krop, og bæredygtige madvaner giver store smagsoplevelser, det giver et friskere liv, det giver overskud på husholdningsbudgettet og meget, meget mere.

.

at stoppe madspild gavner og sparer

At det et slut med at smide mad ud, er vist gået op for de fleste. I Danmark har vi hidtil smidt 47 kg spiselig mad ud om året pr. indbygger. Det udgør et samlet spild på næsten 261.000 ton. I penge beløber det sig til omkring 14 milliarder kr.

Tager vi industri-, institutions-, detailhandel- og restaurantsektoren med, smider vi årligt tilsammen 700.000 tons mad ud.

Man kunne have haft glæde af de mange penge, men værst er det, at disse fødevarer har belastet jorden ganske unødvendigt. Der er blevet brugt kunstgødning og sprøjtegifte, der ødelægger grundvandet, arbejdskraft, transport og mange andre ressourcer er spildt – og ikke at forglemme de millioner af dyr, har lidt til ingen verdens nytte.

En af de ting, som ofte kasseres i danske husholdninger er brød. Det kan jeg slet ikke forstå, for er der noget, som egner sig til frysning, så er det brød. Men er brødet blevet så tørt, at det ikke mere kan friskes op med en tur på brødristeren, så brug det til denne tærtebund, der er opfundet netop for at undgå spild af brød.

.

hvorfor smider vi mad ud?

Vi smider mad ud, fordi vi kan. Vi gør det, fordi vi har glemt respekten for maden. Vi har glemt taknemmeligheden over at kunne spise os mætte. Det er langtfra alle beskåret.

Med den stigende velstand har vi glemt taknemmeligheden over at kunne spise os mætte. Andre steder i verden er det helt anderledes (og de lande er ikke hovedsynderne i klimakrisen). Kvinden på billedet traf jeg på en station  i Transsylvanien. Vi kendte ikke hinanden, men hun hev resolut et kæmpe-kartoffelbrød op af sin vadsæk. Hun var stolt over sit brød.

I mange kulturer er brød (eller ris) helligt. Det er basisnæringsmidler, som er helt afgørende for overlevelsen. I Uzbekistan – som i mange andre fattige lande – anser man brød for helligt. Jeg tabte engang et par krummer på gulvet i en restaurant. Straks kom en tjener med kost og fejespån. Det er at vanhellige brødet, hvis der falder blot den mindste krumme på gulvet.

Hvis vi i vores forkælede vestlige lande ville se på mad på samme måde, som man gør i mindre velstillede områder, ville vi hjælpe klimaet et godt stykke i den rigtige retning.

.

med asparges og masser af krydderurter

Tærten kan laves med mange andre grøntsager med asparges, fx ristede svampe, løg, grillet aubergine og squash etc. Og du kan drysse tærten med netop de urter og blomster, som du selv kan lide.

Og så kan du selvfølgelig også lave tærten, selv om du ikke har gammelt brød. En helt almindelig tærtebund vil fungere fint. Det kan være en tærtebund med jordnøddesmør eller en glutenfri tærtebund

.

kartoffelsalat med vilde planter

Det er oplagt at spise en salat med nye danske kartofler til aspargestærten. Jeg har som det grønne indslag brugt spæde blade af skvalderkål, men du kan også vælge ramsløg, som nu er sidst på sæsonen, eller små fine blade af mælkebøtte. Sørg for at samle planterne på steder, hvor der ikke er forurenet af biler eller andet.

Se opskriften her.

.

aspargestærte med brødbund, hvidløgscreme og krydderurter

(4 personer)

brødbund:

300 g tørt brød, evt. både hvede- og rugbrød

1/2 dl plantefløde

1-2 dl vand

4 spsk olivenolie

hvidløgscreme:

2 1/2 dl plante creme fraiche

2 fed hvidløg

1 bdt dild

salt, friskkværnet peber

grøntsager:

1 bdt radiser

1/2 kg asparges, evt. både hvide og grønne

purløg, persille, estragon, timian, evt. forårsblomster

.

Riv brødet i små stykker og kom dem i en food processsor sammen med fløden, 1 dl vand og olien.

Findel brød og væde. Tilsæt så meget vand, at ”dejen” bliver så tilpas i konsistensen, at den kan bredes ud i en bageform med en spatel.

Læg evt. bagepapir i formen og bred ”dejen” ud på papiret. Bunden må ikke være for tyk. Sørg for at ”dejen” også går op ad siderne, så tærten får en kant.

Sæt formen i en 200 grader varm ovn til ”dejen” er fast, gennembagt og gylden, 30-40 minutter.

Rør imens cremen sammen: rør creme fraichen med presset hvidløg og klippet dild. Smag godt til med salt og peber.

Høvl radiserne i tynde skiver på langs. Brug et mandolinjern eller en tyndskræller. Læg skiverne i iskoldt vand.

Skræl hvide asparges. Skræl evt. grønne asparges nederst på stilken.

Læg aspargesene i kogende vand tilsat et drys sukker.

Kog aspargesene 2-3 minutter afhængig af tykkelsen.

Afdryp aspargesene og læg dem i den bagte tærtebund.

Dryp med lidt af cremen og giv resten til separat.

Afdryp radiserne og drys dem på sammen med klippet purløg, hakket persille og/eller andre krydderurter og evt. et par forårsblomster.

.

.

apropos madspild

Faktisk kan du lokke endnu mere energi ud af dine asparges, hvis du koger skrællerne og evt. endestykkerne ind i lidt vand. Så har du en glimrende ekstra “bouillon” til en aspargessuppe. Lad skræller og endestykker simre ca. 15 minutter i 3-4 dl vand og brug det som en del af væden i fx denne aspargessuppe.

.

aspargessuppe

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

24

september 2018

10

KOMMENTARER

Karl Johan-svampe i – tærte, socca, frittata eller foccacia? vælg selv

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

det er højsæson for svampe

Svampesamlerne var desperate i sensommeren. Vi havde ikke fået en dråbe regn i månedsvis, og der var ikke tegn på den mindste lille kantarel eller løghat – for slet ikke at tale om Karl Johan – ude i skovbunden.

Kun svampesamlere véd for alvor, hvad det betyder! At samle svampe er som at finde guld – eller rav. Jeg har nogle venner, der er passionerede ravsamlere, og de går med samme stålsatte tunnelsyn og stirrer ned i sandet på samme måde som vi andre afsøger skovbunden med vores røntgenblik for at skelne en lækker rørhat fra nogle brune blade. Hver eneste funden svamp er en glæde. Gad vide, om det ikke er noget urgammelt, der sidder i os siden jæger-og samlersamfundet.

.

i Litauen er de på hat med svampene

I både Sverige og De baltiske lande vrimler det med svampe – langt mere end i Danmark, forudsat at det er et godt svampeår. Jeg var i Litauen i svampesæsonen for et par år siden, og på markedet i Vilnius bugnede det med svampe, ikke mindst de lækre Karl Johan.

.

intet paradis uden slange

De fleste holder af svampe, denne mærkelige vækst, der får sin næring ved hjælp af mycelier (mycelium betyder svamp på græsk). Mycelierne er et sammenhængende trådformet netværk, som kan blive ganske omfangsrigt. Det er herfra svampene suger deres næring.

Den eneste jeg har mødt, som ikke spiste svampe, var min far. Han kaldte svampe for paddehatte og sådan noget giftigt tøjeri ville han under ingen omstændigheder sætte tænderne i!

Og selv om de spiselige svampe – som navnet siger – er spiselige og altså ikke giftige, så skal man alligevel ikke overdrive nydelsen af svampe. De har nemlig en kedelig evne til at opsamle tungmetaller, men da man ikke spiser svampe i samme mængde som fx grøntsager, burde det være O.K. Det kloge råd er nok at nyde en lækker Karl Johan men ikke overdrive svampe-spiseriet.

.

tærte, socca, frittata eller foccacia?

Jeg har bagt mine Karl Johan sammen med løg i en dej af kikærtemel og rismel. Men jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvad man skal kalde retten. Men hurtig og nem er den! Du kan lave den på 10 minutter + bagetiden.

Dejen kan minde om den dej, jeg bruger til en vegansk frittata. Men den er også i familie med det italienske kikærte”brød” socca eller farinata. Udseendet ligner en foccacia bortset fra at dejen ikke er med hvedemel og gær (og altså dermed glutenfri). Man kan også slet og ret kalde retten for en tærte.

Du skal dog være opmærksom på, at dejen er en smule kedelig, når den er kold, fx dagen efter den er bagt. Så spis gerne hele molevitten på én gang, gerne med en stor skål grønne salatblade til med en hvidløgs/kapersdressing.

Du kan selvfølgelig også lave retten med en helt almindelig tærtebund, fx en jordnøddebund. Hvis du vælger den løsning, så bag gerne svampene med cashewcremen også.

 

flere baltiske svampe

Mange af sælgerne på markedet i Vilnius er russere. Det kan man bl.a. se af emballagen. Her tages alle former for containere i brug.

Og hvor samlede jeg så mine svampe? Ja, jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke har haft tid til at komme i skoven, så jeg var heldig at “samle” en stor portion Karl Johan i Irma.

.

Karl Johan-tærte

(4 personer)

1/2 kg Karl Johan svampe eller andre svampe

250 g gule løg

200 g kikærtemel

100 g fuldkornsrismel

1 spsk tørret timian

2 tsk salt, friskkværnet peber

1 dl silketofu eller smuldret, fast tofu

2 1/2 dl havrefløde eller anden fløde

2 spsk gærflager (kan udelades)

olivenolie

.

Rens svampene og del evt. store svampe.

Skær løgene i tykke både.

Bland de to slags mel med timian, salt, peber og tofu, evt. også gærflager (gærflager tilfører en let smag af ost, se evt. om gærflager her).

Rør fløden i, til dejen er lind men ikke helt flydende. Hvis den er for fast, så tilsæt lidt vand.

Hæld dejen i en smurt bageform og læg svampene ned i dejen vekslende med løgbådene.

Pensl dej, svampe og løg med rigeligt olivenolie og sæt formen i en 190 grader varm ovn.

Bag tærten til overfladen er gylden, 30-35 minutter. Vær sikker på, at den er helt gennembagt.

Nyd helst tærten friskbagt. Dejen bliver lidt kedelig, når den er kold.

Jeg har brugt en form, der måler 20 x 30 cm. Brug evt. en større form, hvis du ønsker “bunden” tyndere.

.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

29

juni 2018

6

KOMMENTARER

pestotærte med nye kartofler og asparges

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

nyd den sidste aspargesfest

Heldigvis er der endnu asparges i butikkerne, oven i købet danske og økologiske. De kan passende nydes i en tærte sammen med nye kartofler. For nu er det sidste udkald!

Jeg har lavet tærtebunden lidt anderledes end normalt. Jeg har delvis brugt rugmel, der passer så godt sammen med kartofler (rug og kartofler sammen giver essentielle proteiner – derfor er også en rugbrødsmad med kartofler et genialt lille måltid). Som fedtstof har jeg valgt pesto sammen med plantefløde og vand. Det giver smag til bunden af basilikum, ramsløg eller hvad pestoen nu er lavet af.

Du kan finde opskrift på pesto her, men du kan også vælge den nemme løsning og købe pesto på glas. Eller du kan vælge en helt anden form for tærtebund, se fx glutenfri majstærte, fransk galette, bund med jordnøddesmør, glutenfri bund med tahin og olie eller bund med nøddesmør og sojafløde.

.

asparges kræver knofedt

Hvis du synes asparges er en dyr fornøjelse, er det værd at huske på, at det er enormt arbejdskrævende at dyrke asparges, i al fald de hvide. For at stænglerne skal forblive hvide, dyrkes de under en jordvold. Denne dækkes med tung sort plastic, som skal fjernes to gange om dagen, når aspargesene skal stikkes. For 80 år siden var det åbenbart kvindearbejde. Til gengæld er de sluppet for den tunge plastic!

.

op i dagens lys

Dette pragteksemplar af en asparges var jeg så heldig selv at stikke på Samsø for et par år siden. Jeg var med til at fjerne den vildt tunge overdækning på de nærmest kilometerlange jordvolde. Når de friske skud, der har kæmpet sig gennem jorden er stukket, skal det hele dækkes til igen. Det kræver kræfter! Til gengæld er nydelsen stor.

Når de hvide asparges er hvide, er det netop fordi de vokser under jorden og ikke udsættes for sollys. De grønne asparges stikker bare hovedet op over den flade jord og får lov at vokse sig høje, mens solen skinner på dem og danner det grønne klorofyl. Sådan arbejder naturens eget kemiske værksted.

Foruden mange andre gode egenskaber anses asparges for at være rensende og afgiftende i kroppen.

.

mere mad fra den sorte muld

Små nye kartofler veksler i rækker med asparges i denne tærte. Kartoflerne vokser også under jordvolde uden at de to ting ellers har meget med hinanden at gøre – bortset naturligvis fra velsmag! Og så er de to sommerens største stjerner, som stråler i enhver ret.

.

tærte med nye kartofler og asparges

(4 personer)

tærtebund:

100 g rugmel

ca. 150 g hvedemel

1 dl pesto (hjemmelavet eller købt)

1 dl havrefløde eller anden fløde

1/2 dl vand

salt

olivenolie 

fyld:

400 g små nye kartofler

300 g asparges, hvide og/eller grønne

50 g valnødder

1 1/2 dl havrefløde eller anden fløde

4 spsk gærflager

50 g fuldkornsmajsmel

ca. 1 1/2 dl vand

evt. lidt sort salt, friskkværnet peber

Lav først tærtebunden: bland de to slags mel og tilsæt pesto, fløde og 1 tsk salt.

Rør dejen sammen og tilsæt så meget vand at dejen kan æltes sammen. Lad dejen hvile en halv times tid.

Kog kartoflerne 3-4 minutter og lad dem stå i vandet endnu ca. 5 minutter. Afdryp kartoflerne og skær dem i skiver.

Skræl hvide asparges. Grønne skal kun skrælles nederst på stilkene.

Hak valnødderne fint og rør dem i fløden sammen med gærflager og majsmel. Tilsæt så meget vand at blandingen er som tyk pandekagedej. Smag godt til med salt og friskkværnet peber.

Rul dejen ud og læg den i en stor, smurt tærteform.

Prik dejen med en gaffel og forbag tærtebunden i en 200 grader varm ovn 8-9 minutter.

Fordel valnødde-”cremen” på tærtebunden og læg kartoffelskiver og asparges skiftevis i et pænt mønster på tærten.

Pensl overfladen med olivenolie og bag tærten færdig endnu 20-25 minutter.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share