Kirstenskaarup.dk

vegansk tærteArkiv

mandag

19

august 2019

8

KOMMENTARER

sprød tærte med grillet peberfrugt og squash

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

efterårets høst på sprød tærtebund med cashewcreme

Her er en rigtig august-tærte, sprød og glutenfri. Tærtebunden har fået fyld af to af månedens mest givtige frugter: squash og peberfrugter. Begge dele er grillede.

Jeg bryder mig ikke så meget om friske peberfrugter. Jeg synes, de ofte er lidt bitre, men når de grilles og flås, genopstår de med en nærmest fedmet sødme, som er meget lækker.

Squashskiverne er grillet på en grillpande for at få de pæne mørke grill-striber.

.

røde peberfrugter er modne

De røde peberfrugter er modne og har mere smag og sødme end de grønne, som er umodne. De gule er midt imellem.

.

sådan griller og flår du peberfrugter

Peberfrugterne lægges under grillen og vendes, indtil de har mørke blærer på alle sider. Du kan evt. skære peberfrugterne igennem og fjerne frøstole og kerner, inden du lægger frugterne under grillen.

Læg peberfrugterne i en lufttæt beholder. Luk den og lad peberfrugterne afkøle. Flå forsigtigt skindet af.

Tidligere brugte jeg en plasticpose, men nu hvor vi er ved at drukne i plastic, tæller hver eneste IKKE-brugte plasticpose.

.

en sprød, glutenfri og oval bund

Jeg bliver tit spurgt, hvor mine mad-ideer kommer fra. Til det kan jeg svare, at inspirationerne er utallige. I tilfældet med denne tærte, så blev den oval, fordi jeg havde fået dette smukke portugisiske fad foræret af bror Hans. Han er lidt af en genbrugs-haj og havde fundet det i en genbrugsbutik.

Så hvorfor ikke bage en oval tærte! Som tænkt så gjort, og da der endnu er sommer i luften, endte det med en kold tærte. Det betyder, at du kan bage tærten i god tid inden, den skal serveres, evt. dagen i forvejen. Også frugterne kan grilles i god tid, og cashewcremen kan holde sig flere dage i køleskabet.

.

sprød tærte med grillede squash og peberfrugter

(4 personer)

sprød tærtebund:

100 g boghvedemel

100 g fint majsmel

2 spsk loppefrøskaller

1 tsk salt

4 spsk olivenolie

1 1/2-2 dl vand

fyld:

4 store røde peberfrugter

2 squash

1 portion cashewcreme, se opskrift nedenfor, eller 2-3 dl havre creme fraiche

en håndfuld friske krydderurter som basilikum, oregano, mynte etc.

evt. 25 g rosiner

evt. 2 spsk hakkede kapers

 . 

Bland de to slags mel til tærtebunden med loppefrøskaller og salt.

Tilsæt olien og så meget vand, at dejen kan æltes til en sammenhængende klump.

Lad dejen hvile en halv times tid.

Rul dejen ud på et stykke bagepapir og form den rund, kvadratisk eller oval. Buk en kant hele vejen rundt. Du kan også blot lægge dejen i en smurt tærteform.

Prik dejen med en gaffel og bag tærtebunden i en 200 grader varm ovn til den er gylden, ca. 15 minutter.

Afkøl tærtebunden.

Skær peberfrugterne igennem og fjern frøstole og kerner.

Læg peberfrugterne under grillen og grill dem, til de er mørke og skindet bobler op.

Læg peberfrugterne i en plasticpose og lad dem afkøle.

Flå skindet af peberfrugterne og skær dem i brede strimler.

Skær squashene i tynde skiver og grill dem på en grillpande. Afkøl dem.

Lav cashewcremen, se nedenfor, eller vælg færdigkøbt creme fraiche. Smag til med citronsaft, salt og peber, evt. et nip chili.

Smør cremen på den bagte, afkølede bund og arrangér peberfrugter og squash i et pænt mønster på tærten. Du kan lægge frugterne på som små ruller.

Drys med friske krydderurter – og dryp med lidt olivenolie. Du kan evt. også drysse med rosiner og kapers. Det giver et lidt andet smagsindtryk.

.

cashewcreme

150 g cashewnødder

25 g afskallede mandler

2 spsk gærflager (kan udelades)

2 spsk lime- eller citronsaft

ca. 2 dl plantefløde

4 fed hvidløg

1/2 spsk tørret oregano eller basilikum

salt, friskkværnet peber

.

Udblød cashewnødder og mandler i vand, der dækker, 8-10 timer.

Afdryp nødder og mandler og kom dem i en food processor sammen med gærflager, citrussaft og lidt plantefløde.

Blend til massen er ensartet. Tilsæt mere fløde, men ”cremen” skal ikke være flydende.

Smag til med citrussaft, salt og peber.

Cashewcremen kan opbevares i et glas med tætsluttende låg i køleskabet mindst en uge.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

24

maj 2019

4

KOMMENTARER

aspargestærte med brødbund, hvidløgscreme og krydderurter

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

stop madspild!

 

Hvis alle mennesker levede, som vi gør i Danmark, havde vi brug for mere end 4 jordkloder. Der er altså i høj grad plads til forbedringer på alle fronter her i landet. Et af de områder, hvor vi uden videre kan ændre adfærd, er at stoppe al madspild. “Arrrggghhhh”, tænker du måske: “jeg orker ikke at høre mere på al den snak om madspild og klima og bæredygtighed. Jeg lukker ørerne og stikker hovedet i busken”.

Det vil jeg på det kraftigste fraråde. For så snyder du ikke blot vores smukke jord, du snyder også dig selv. Alle de nye tiltag, vi hver især er tvunget til at tage, er en kæmpegave til personlig vækst og kreativitet – og en invitation til nye oplevelser og indsigter. Det er sikkert nemmere at leve, som man plejer, men det er måske også blevet lidt vaneagtigt, og måske fører det til træghed i krop og tanke – og dermed mindre fleksibilitet.

At udfordre sig selv er lidt af en gave. De udfordringer, vi står over for nu, byder fx på oprydning og ommøblering af vores tankevirksomhed, et opgør med fordomme og indgroede vaner. De nye tider byder på spændende oplevelser, når vi rejser med tog og nyder langsomheden, de giver tid til nærvær (også med én selv). Når man cykler, får man ganske gratis en ny og bedre krop, og bæredygtige madvaner giver store smagsoplevelser, det giver et friskere liv, det giver overskud på husholdningsbudgettet og meget, meget mere.

.

at stoppe madspild gavner og sparer

At det et slut med at smide mad ud, er vist gået op for de fleste. I Danmark har vi hidtil smidt 47 kg spiselig mad ud om året pr. indbygger. Det udgør et samlet spild på næsten 261.000 ton. I penge beløber det sig til omkring 14 milliarder kr.

Tager vi industri-, institutions-, detailhandel- og restaurantsektoren med, smider vi årligt tilsammen 700.000 tons mad ud.

Man kunne have haft glæde af de mange penge, men værst er det, at disse fødevarer har belastet jorden ganske unødvendigt. Der er blevet brugt kunstgødning og sprøjtegifte, der ødelægger grundvandet, arbejdskraft, transport og mange andre ressourcer er spildt – og ikke at forglemme de millioner af dyr, har lidt til ingen verdens nytte.

En af de ting, som ofte kasseres i danske husholdninger er brød. Det kan jeg slet ikke forstå, for er der noget, som egner sig til frysning, så er det brød. Men er brødet blevet så tørt, at det ikke mere kan friskes op med en tur på brødristeren, så brug det til denne tærtebund, der er opfundet netop for at undgå spild af brød.

.

hvorfor smider vi mad ud?

Vi smider mad ud, fordi vi kan. Vi gør det, fordi vi har glemt respekten for maden. Vi har glemt taknemmeligheden over at kunne spise os mætte. Det er langtfra alle beskåret.

Med den stigende velstand har vi glemt taknemmeligheden over at kunne spise os mætte. Andre steder i verden er det helt anderledes (og de lande er ikke hovedsynderne i klimakrisen). Kvinden på billedet traf jeg på en station  i Transsylvanien. Vi kendte ikke hinanden, men hun hev resolut et kæmpe-kartoffelbrød op af sin vadsæk. Hun var stolt over sit brød.

I mange kulturer er brød (eller ris) helligt. Det er basisnæringsmidler, som er helt afgørende for overlevelsen. I Uzbekistan – som i mange andre fattige lande – anser man brød for helligt. Jeg tabte engang et par krummer på gulvet i en restaurant. Straks kom en tjener med kost og fejespån. Det er at vanhellige brødet, hvis der falder blot den mindste krumme på gulvet.

Hvis vi i vores forkælede vestlige lande ville se på mad på samme måde, som man gør i mindre velstillede områder, ville vi hjælpe klimaet et godt stykke i den rigtige retning.

.

med asparges og masser af krydderurter

Tærten kan laves med mange andre grøntsager med asparges, fx ristede svampe, løg, grillet aubergine og squash etc. Og du kan drysse tærten med netop de urter og blomster, som du selv kan lide.

Og så kan du selvfølgelig også lave tærten, selv om du ikke har gammelt brød. En helt almindelig tærtebund vil fungere fint. Det kan være en tærtebund med jordnøddesmør eller en glutenfri tærtebund

.

kartoffelsalat med vilde planter

Det er oplagt at spise en salat med nye danske kartofler til aspargestærten. Jeg har som det grønne indslag brugt spæde blade af skvalderkål, men du kan også vælge ramsløg, som nu er sidst på sæsonen, eller små fine blade af mælkebøtte. Sørg for at samle planterne på steder, hvor der ikke er forurenet af biler eller andet.

Se opskriften her.

.

aspargestærte med brødbund, hvidløgscreme og krydderurter

(4 personer)

brødbund:

300 g tørt brød, evt. både hvede- og rugbrød

1/2 dl plantefløde

1-2 dl vand

4 spsk olivenolie

hvidløgscreme:

2 1/2 dl plante creme fraiche

2 fed hvidløg

1 bdt dild

salt, friskkværnet peber

grøntsager:

1 bdt radiser

1/2 kg asparges, evt. både hvide og grønne

purløg, persille, estragon, timian, evt. forårsblomster

.

Riv brødet i små stykker og kom dem i en food processsor sammen med fløden, 1 dl vand og olien.

Findel brød og væde. Tilsæt så meget vand, at ”dejen” bliver så tilpas i konsistensen, at den kan bredes ud i en bageform med en spatel.

Læg evt. bagepapir i formen og bred ”dejen” ud på papiret. Bunden må ikke være for tyk. Sørg for at ”dejen” også går op ad siderne, så tærten får en kant.

Sæt formen i en 200 grader varm ovn til ”dejen” er fast, gennembagt og gylden, 30-40 minutter.

Rør imens cremen sammen: rør creme fraichen med presset hvidløg og klippet dild. Smag godt til med salt og peber.

Høvl radiserne i tynde skiver på langs. Brug et mandolinjern eller en tyndskræller. Læg skiverne i iskoldt vand.

Skræl hvide asparges. Skræl evt. grønne asparges nederst på stilken.

Læg aspargesene i kogende vand tilsat et drys sukker.

Kog aspargesene 2-3 minutter afhængig af tykkelsen.

Afdryp aspargesene og læg dem i den bagte tærtebund.

Dryp med lidt af cremen og giv resten til separat.

Afdryp radiserne og drys dem på sammen med klippet purløg, hakket persille og/eller andre krydderurter og evt. et par forårsblomster.

.

.

apropos madspild

Faktisk kan du lokke endnu mere energi ud af dine asparges, hvis du koger skrællerne og evt. endestykkerne ind i lidt vand. Så har du en glimrende ekstra “bouillon” til en aspargessuppe. Lad skræller og endestykker simre ca. 15 minutter i 3-4 dl vand og brug det som en del af væden i fx denne aspargessuppe.

.

aspargessuppe

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

24

september 2018

10

KOMMENTARER

Karl Johan-svampe i – tærte, socca, frittata eller foccacia? vælg selv

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

det er højsæson for svampe

Svampesamlerne var desperate i sensommeren. Vi havde ikke fået en dråbe regn i månedsvis, og der var ikke tegn på den mindste lille kantarel eller løghat – for slet ikke at tale om Karl Johan – ude i skovbunden.

Kun svampesamlere véd for alvor, hvad det betyder! At samle svampe er som at finde guld – eller rav. Jeg har nogle venner, der er passionerede ravsamlere, og de går med samme stålsatte tunnelsyn og stirrer ned i sandet på samme måde som vi andre afsøger skovbunden med vores røntgenblik for at skelne en lækker rørhat fra nogle brune blade. Hver eneste funden svamp er en glæde. Gad vide, om det ikke er noget urgammelt, der sidder i os siden jæger-og samlersamfundet.

.

i Litauen er de på hat med svampene

I både Sverige og De baltiske lande vrimler det med svampe – langt mere end i Danmark, forudsat at det er et godt svampeår. Jeg var i Litauen i svampesæsonen for et par år siden, og på markedet i Vilnius bugnede det med svampe, ikke mindst de lækre Karl Johan.

.

intet paradis uden slange

De fleste holder af svampe, denne mærkelige vækst, der får sin næring ved hjælp af mycelier (mycelium betyder svamp på græsk). Mycelierne er et sammenhængende trådformet netværk, som kan blive ganske omfangsrigt. Det er herfra svampene suger deres næring.

Den eneste jeg har mødt, som ikke spiste svampe, var min far. Han kaldte svampe for paddehatte og sådan noget giftigt tøjeri ville han under ingen omstændigheder sætte tænderne i!

Og selv om de spiselige svampe – som navnet siger – er spiselige og altså ikke giftige, så skal man alligevel ikke overdrive nydelsen af svampe. De har nemlig en kedelig evne til at opsamle tungmetaller, men da man ikke spiser svampe i samme mængde som fx grøntsager, burde det være O.K. Det kloge råd er nok at nyde en lækker Karl Johan men ikke overdrive svampe-spiseriet.

.

tærte, socca, frittata eller foccacia?

Jeg har bagt mine Karl Johan sammen med løg i en dej af kikærtemel og rismel. Men jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvad man skal kalde retten. Men hurtig og nem er den! Du kan lave den på 10 minutter + bagetiden.

Dejen kan minde om den dej, jeg bruger til en vegansk frittata. Men den er også i familie med det italienske kikærte”brød” socca eller farinata. Udseendet ligner en foccacia bortset fra at dejen ikke er med hvedemel og gær (og altså dermed glutenfri). Man kan også slet og ret kalde retten for en tærte.

Du skal dog være opmærksom på, at dejen er en smule kedelig, når den er kold, fx dagen efter den er bagt. Så spis gerne hele molevitten på én gang, gerne med en stor skål grønne salatblade til med en hvidløgs/kapersdressing.

Du kan selvfølgelig også lave retten med en helt almindelig tærtebund, fx en jordnøddebund. Hvis du vælger den løsning, så bag gerne svampene med cashewcremen også.

 

flere baltiske svampe

Mange af sælgerne på markedet i Vilnius er russere. Det kan man bl.a. se af emballagen. Her tages alle former for containere i brug.

Og hvor samlede jeg så mine svampe? Ja, jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke har haft tid til at komme i skoven, så jeg var heldig at “samle” en stor portion Karl Johan i Irma.

.

Karl Johan-tærte

(4 personer)

1/2 kg Karl Johan svampe eller andre svampe

250 g gule løg

200 g kikærtemel

100 g fuldkornsrismel

1 spsk tørret timian

2 tsk salt, friskkværnet peber

1 dl silketofu eller smuldret, fast tofu

2 1/2 dl havrefløde eller anden fløde

2 spsk gærflager (kan udelades)

olivenolie

.

Rens svampene og del evt. store svampe.

Skær løgene i tykke både.

Bland de to slags mel med timian, salt, peber og tofu, evt. også gærflager (gærflager tilfører en let smag af ost, se evt. om gærflager her).

Rør fløden i, til dejen er lind men ikke helt flydende. Hvis den er for fast, så tilsæt lidt vand.

Hæld dejen i en smurt bageform og læg svampene ned i dejen vekslende med løgbådene.

Pensl dej, svampe og løg med rigeligt olivenolie og sæt formen i en 190 grader varm ovn.

Bag tærten til overfladen er gylden, 30-35 minutter. Vær sikker på, at den er helt gennembagt.

Nyd helst tærten friskbagt. Dejen bliver lidt kedelig, når den er kold.

Jeg har brugt en form, der måler 20 x 30 cm. Brug evt. en større form, hvis du ønsker “bunden” tyndere.

.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share