masser af bønner – fra en tallerken og fra en minaret

En selfie hører til dagens orden! Her er jeg strandet i Tyrkiet på vej til Uzbekistan. Og så kan man jo lige så godt nyde en kop kaffe på en jugendstilcafé i Istanbul – samtidig får jeg lige tid til at flirte med en af byens mange brødsælgere. Der er ikke mange meter mellem vognene med brød i Tyrkiet.

brød er helligt – og tilgængeligt for hver 50 meter

nye tider i Centralasien

I dag kommer der forslag til en ret fra den tidligere sovjetrepublik Uzbekistan. Det er et spændende land, der fik sin frihed, da Sovjetunionen brød sammen. Faktisk er det et sted, der giver udtrykket “Langbortistand” mening!

For et par år siden rejste jeg på Silkevejen i Iran. Nu er jeg på samme rute, men i Uzbekistan. Silkevejen fascinerer mig, fordi den gamle karavanevej har betydet handel mellem Europa og Asien helt tilbage til Marco Polos tid. Her har mennesker rejst med kameler og gigantiske, vuggende læs af varer gennem knastørre ørkener og svært tilgængelige bjergegne i århundreder. Djengis Khan og Alexander den Store har hærget her, og i dag byder området på både rige kulturminder, smuk natur og gæstfrie mennesker.

Uzbekerne har tidligere levet som nomader og flyttet deres hjem, de enorme telte, et par gange om året sammen med folk og fæ, potter og pander, de smukt broderede vægtæpper og de vævede ægte tæpper til “gulvene”, som bestod af den tørre steppejord.

Madmæssigt betød det, at nomaderne har levet af mad, der kunne holde sig og – desværre – ikke mindst store mængder kød. Men bønner og linser har også spillet en stor rolle, og de kommende uger vil du få opskrifter fra dette centralasiatiske land, som jeg håber også vil smage dejligt på danske tallerkner.

blå himmel og blå kupler

Jeg starter rejsen i Tashkent sammen med min trofaste og seje rejsekammeret, Bente. Og vi kan ikke rejse i Uzbekistan eller for den sags skyld i Iran uden at falde i svime over moskeer, koranskoler og andre fantastiske bygningsværker.

på kvinderestaurant

Men for mig handler det selvfølgelig mest om mad. Første dag på rejsen starter i hovedstaden Tashkent. Her spiser vi frokost på en kvinderestuarant. Veninderne eller flere generationer af kvindelige familiemedlemmer mødes her og hygger sig med god mad i en fristund fra mændene og de hjemlige sysler.

Jeg er glædeligt overrasket over maden. Ganske vist sparer de på krydderierne, men maden er virkelig velsmagende og overraskende. Vi har ingen problemer med at få veganer/vegetarmad – og mængderne er mere end rigelige. Et måltid består altid af mindst 5 retter. Først salater, så en suppe, derefter en eller to hovedretter, frugt og til sidst is.

jordbærrene er modne

Frugtsæsonen er ikke rigtig begyndt endnu. Det er endnu forår i Uzbekistan. Om en månedstid vil landet bugne af pærer, æbler, figner, abrikoser, granatæbler og næsten enhver anden tænkelig frugt. Men jordbærrene er modne. Ved vejsiden smagte vi i går dejlige solmodne, søde jordbær.

i ørkenland

Et par timers flyvning fra Tashkent ligger den autonome republik Karakalpakstan midt i en ørkesløs ørken. Man ser på befolkningen, som disse tre skønne gentlemen, at man er tæt på Mongoliet.

I hovedbyen Nukus bebygget med den grimmeste sovjettiske arkitektur, der findes, ligger et af verdens mest fantastiske museer med billeder samlet af den russiske maler Igor Savitsky. Det er absolut eneste grund til besøget her. Og det viste sig at være turen værd. Museet rummer en kæmpesamling af unikke billeder, dels af centralasiatiske malere, dels af russiske malere og af Savitsky selv.

penge både lugter og vejer

I Uzbekistan er inflationen i frit fald. Disse stabler af pengesedler svarer til 650,- danske kroner. De vejer mindst et halvt kilo – og så lugter de!

.

bønner, bønner, bønner …

Uzbesisk mad er enkel men meget velsmagende. Her er eksempel på en hverdagsret uden mange dikkedarer.

.

braisserede porrer og bønner fra Uzbekistan

250 g kidneybønner

250 g løg

4 fed hvidløg

3/4 kg porrer

3 spsk kokos- eller olivenolie

1 chili

1 tsk knuste bukkehornsfrø (kan udelades)

2 tsk gurkemeje

1/2 tsk kværnet peber

1-2 dl grøntsagsbouillon

evt. maizenamel

2 dl hakket persille

1 dl hakket koriander

1 limefrugt

Sæt kidneybønnerne i blød mindst 8 timer. Kog dem i nyt vand 15 minutter og afdryp dem.

Skær løgene i tynde både, hak hvidløgene. Snit porrerne.

Svits de tre ting i olien, til porrerne er bløde. Hak chilien og tilsæt den. Brug chili efter smag. Det er vigtigt, at denne ret får en markant smag af chili. Chili er ganske vist ikke meget brugt i Uzbekistan, men her kommer den stærke frugt til sin ret.

Kom krydderierne i gryden sammen med de forkogte bønner og lidt bouillon.

Bukkehornsfrø er et lidt usædvanligt krydderi, som evt. kan udelades. Det kan være vanskeligt at finde. Gurkemeje er en af bestanddelene i karry, og du kan evt. i stedet for gurkemeje og bukkehornsfrø bruge 2 tsk karry.

Lad retten simre under låg ca. 10-20 minutter. Bønnerne  skal være møre. Du kan evt. jævne væden med lidt maizenamel rørt ud i vand.

Vend persille og koriander i retten.

Smag de braisserede porrer til med limesaft, salt og peber samt evt. et nip råsukker.

Servér kogte ris til porre-bønneretten.