kokoscurry med rødbeder – lær at lave din egen karrypasta
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
.
danske rødder får en stærk personlighed med hjemmelavet karrypasta
Noget af det, der altid fascinerer mig ved madlavning, er det alkymistiske element: hvordan man kan forvandle enkle råvarer til helt nye og spændende retter med mange forskellige smagsoplevelser. Hvor mange andre kunstarter kan trylle så store oplevelser frem, der berører (næsten) alle sanser?
Her er det den tilbageholdende rødbede, der på denne tid af sæsonen får sin anden ungdom, når den får lov at simre i kokosmælk tilsat karrypasta – måske oven i købet en hjemmelavet karrypasta.
Jeg har tidligere præsenteret en rødbedecurry, som minder om denne. Den gang skrev en af bloggens trofaste læsere, min gode ven Henrik, at han var helt vild med curryretten, og at han gerne ville bidrage med opskrift på en hjemmelavet karrypasta. Den får du nedenfor.
Det kan varmt anbefales at lave Henriks karrypasta. Den er meget delikat, og den har lang holdbarhed. Det er praktisk, for det er små mængder, der bruges til hver enkelt ret, der kalder på den ildsprudlende karrypasta.
Hvis du bor i København eller i øvrigt kommer i nærheden af Saxogade, kan du nogle dage træffe krydderi-eksperten Henrik i den nye emballage-fri butik, Løs Market, som jeg tidligere har anbefalet. Her kan du foruden en snak om råvarer og økologi få gode råd om krydderier. Butikken har et fint udvalg af førsteklasses krydderier, prøv fx den marokkanske ras el hanut.
.
.
Henriks hjemmelavede karrypasta
1 spsk sorte peberkorn
4 spsk korianderfrø
2 spsk spidskommenfrø
1 spsk brune sennepsfrø
1 ¼ dl olie (majs- eller solsikkeolie)
6 fed hvidløg, pressede
5 cm ingefær, skrællet og hakket
1 spsk stødt chili
1 tsk gurkemeje
.
Henrik skriver:
“Det er en herlig proces at lave sin karrypasta selv! Køkkenet dufter af de skønne krydderier, det er en sand fryd.”
Opvarm en tør pande. Tilsæt peberkorn, koriander, spidskommen og sennepsfrø og rist krydderierne, indtil duften begynder at brede sig. Krydderierne må endelig ikke brænde på! Hæld krydderierne over på en tallerken.
Lad krydderierne køle helt af, hæld dem i en kværn eller i en morter og sørg for at kværne/knuse løs, indtil alt er fint malet.
Nu har du basen til din karrypasta.
Hæld olien på en varm pande, tilsæt hvidløg, ingefær, chilipulver og gurkemeje – og svits, mens du rører konstant.
Tilsæt de fint malede krydderier og steg videre på panden, indtil olien skiller. Så er din karrypasta færdig!
Tag pastaen af panden og lad den køle helt af, før du kommer den i et helt rent glas eller en lille lufttæt beholder. Pastaen kan holde op til 6 måneder i køleskabet.
.
færdigkøbt karrypasta
Du skal ikke fortvivle, hvis du ikke har overskud til at lave Henriks karrypasta. I orientalske butikker kan du købe en færdig karrypasta, som er glimrende. Den holder sig også månedsvis i køleskabet.
..
rødbedecurry med klisterris og edamamebønner
Som ekstra energigiver anbefaler jeg de proteinrige edamamebønner til curryen. Bønnerne fås økologiske og frosne i supermarkeder.
Som tilbehør kan du vælge de eksotiske klisterris (se nedenfor) eller almindelige (mere næringsrige) brune ris.
.
kokoscurry med rødbeder, bønner og klisterris
1 kg rødbeder
frø fra 5-6 kardemommekapsler
1 spsk spidskommenfrø
1 spsk fennikelfrø
2 spsk kokos- eller rapsolie
1-2 tsk rød karrypasta (pas på: den er stærk)
150 g løg
4 fed hvidløg
2 dl kokosmælk
1 økologisk limefrugt
200 g frosne edamamebønner (kan erstattes af kogte kikærter eller bønner)
evt. 1-2 dl grøntsagabouillon
salt, rørsukker
mynte eller koriander
200 g klisterris eller almindelige ris, gerne brune (eller mere klimavenligt: kogte hvedekerner)
.
Hvis du vælger at servere klisterris til curryretten så start på dem først, se nedenfor.
Kog rødbederne møre, 30-40 minutter, afhængig af størrelsen. Afkøl og flå rødbederne. Skær dem i store terninger.
Du kan også bage rødbederne, hvis du alligevel har noget i ovnen.
Stød kardemommefrøene i en morter og kom dem i en gryde sammen med spidskommen- og fennikelfrø. Rist frøene til de dufter.
Hæld olien i gryden og tilsæt karrypastaen. Svits den et par minutter.
Skær løgene i både og hak hvidløgene. Tilsæt dem. Svits løgene 4-5 minutter.
Hæld kokosmælken i gryden og lad den simre 4-5 minutter. Tilsæt 2 spsk limesaft og 1 spsk reven limeskal.
Kom rødbeder og edamamebønner i gryden og lad dem simre 6-8 minutter.
Smag godt til med salt, sukker og limesaft. Servér curryretten med den eller de valgte krydderurter.
Klisterris: hæld kogende vand på risene, der dækker. Lad risene udbløde i ca. 2 timer.
Afdryp risene og læg dem i en sigte, der kan gå ned i en gryde. Bring rigeligt vand i kog i gryden og sæt sigten over gryden. Læg låg på, så dampen ikke kan slippe ud.
Damp risene 20 minutter, vend dem i sigten og damp dem yderligere 15-20 minutter. Tjek om de er bløde.
Klisterris købes i orientalske butikker.
.
klisterris
Klisterris er ikke særlig kendt i Danmark, og det er da også klogere at spise brune ris, der har mere næring end hvide ris.
Men klisterris er ikke kun hvide, de klistrer også, som navnet siger. Klisterris spises især i det nordlige Thailand og i Laos, og risene er praktiske, hvis man ikke er den glade ejer af spisebestik.
I Østen ruller man med den højre hånd en lille kugle af risene inde i hånden. Da risen klistrer, bliver den til en lille fast “bold”. Den dypper man så i curryretten og kan på den måde spise uden ske, som er det mest benyttede spiseredskab til curryretter på de kanter.
Tak for dine opskrifter. Har prøvet nogle af dem. Nu vil jeg gerne afmelde dine e- mails. Tak for denne gang.
Kære Susanne,
Du kan melde fra nederst på den mail, du lige har fået. Nederst står der “unsubscribe”. Dér skal du gå ind.
Kh Kirsten
Hej Kirsten. Har du en opskrift hvor man kan bruge ras el hanut. Fik købt en masse i Marokko og er i tvivl om, hvordan jeg bruger det. Tak for dine skønne indlæg og opskrifter.
Aase
Kære Aase,
Faktisk kan du krydre med ras el hanut i mange retter. I Marokko har de to slags ras el hanut, ét til grøntsagsretter og ét til kødretter. Jeg vil foreslå, at du bruger krydderiet i første omgang i marokkanske taginer, se fx her:
http://wp.me/p5bjYH-I1
http://wp.me/p5bjYH-1DW
http://wp.me/p5bjYH-1Lj
eller i en couscous: http://wp.me/p5bjYH-378
Når du er blevet kendt med krydderiet, kan du sikkert vurdere, hvor det ellers passer ind.
Når jeg ikke bruger has el hanut så meget i mine opskrifter, er det fordi, det ikke er særlig kendt i danske køkkener. Og det er synd. Så jeg vil snarest komme med en opskrift, hvor man selv kan blande det.
God fornøjelse!
Kh Kirsten
Tusind tak!
Selv tak!
Kh Kirsten
Hej Kirsten
Tak for alle dine skønne opskrifter – det er så dejligt med al den inspiration, det gør det så meget lettere at leve plantebaseret.. 🙂
Ift. Karrypastaen vil jeg lige høre om du tror jeg kan bruge kokosolie ell. alternativt olivenolie i stedet for majs/solsikke-olien da det så vidt jeg ved, er de to førstnævnte typer der bedst kan tåle opvarmningen?
Mvh. Katrine
Kære Katrine,
Hvor er det dejligt at høre, at du kan bruge min inspiration. Tusind tak!
Med hensyn til olie, kan du bruge en hvilken som helst slags til karrypastaen. Kokosolie og rapsolie er et par af de olier, der bedst tåler opvarmning.
Kh
Kirsten
Tak for hurtigt svar Kirsten – rigtig god weekend til dig 🙂 Kh. Katrine
Selv tak, Katrine – og i lige måde til dig: rigtig god weekend.
Kh Kirsten
Kære Kirsten, jeg har aldrig hørt om klisterris, men kommer til at tænke på jasminris, men det er nok langt fra det samme? Det er derfor det er så spændende at følge din blog, der dukker så tit noget op, jeg ihvertfald aldrig har kendt eksistensen af, dejligt at få udvidet horisonten, kærlig hilsen Jette
Kære Jette,
Ja, det er rigtigt: klisterris har ikke noget med jasminris at gøre. Jasminris koges løse og dufter svagt. Klisterrisen klæber sammen, når den er kogt, og den dufter ikke.
Og jeg er vældig glad for, at jeg kan bringe nye og ukendte ting på banen. Det er altid dejligt at få nye indsigter!
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Så inspirerende, at jeg lavede retten i dag, og det er ikke vanligt hos mig med vegetarret på en lørdag. Meget fin karrysmag. Jeg puttede lidt mere kokosmælk i curryen for mere væde. Tak for super opskrift. Dbh Mette
Kære Mette,
Hvor skønt at blive forfremmet til lørdagsret! Mange tak for din dejlige hilsen. Det glæder mig SÅ meget, at curry-retten faldt i smag.
Kh
Kirsten
Hej Kirsten.
Jeg har lige lavet rødbedecurry for 5. gang i år. Det er en ny favoritret herhjemme. Tak for det!
Ditte
Hi Ditte,
Så har vi samme smag. Curry’en er også en af mine yndlingsretter.
Tusind tak for din hilsen.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy