Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

squashArkiv

lørdag

11

oktober 2014

13

KOMMENTARER

muffins m squash og gulerod

Skrevet af , Posted in hovedretter

mad-muffins

squashmuffins

Vi kender mest muffins som en slags “kage” – eller i al fald noget med sukker i.

Men madmuffins er også lækre. Disse “fluffy” muffins er med squash og gulerod, og de kan spises som tilbehør til mange slags retter. Især er de velegnede til supper og salater. Men de kan også erstatte en frikadelle eller en postej i en hovedret.

 

squashmuffins-4 sqquashmuffin-2

 

muffins m squash og gulerod

200 g squash

200 g gulerødder

50 g valnødder

200 g hvedemel

2 spsk blå birkes (kan udelades)

2 tsk bagepulver

2 tsk salt

2 tsk friskkværnet peber

½ dl olivenolie

2 dl mælk

2 æg

 

Riv squash og gulerødder groft.

Hak også valnødderne groft. Bland de tre ting.

Bland mel, birkes, bagepulver og salt og kom det i grøntsagerne.

Rør olie og mælk i dejen og tilsæt æggene et ad gangen.

Læg dejen i muffinsforme af papir eller i en smurt muffinsform, evt. foret med pergamentpapir. Der bliver 12 muffins af denne portion.

Sæt de små brød i en 200 grader varm ovn og bag dem gyldne, 20-25 minutter.

 

squashmuffins-1

Share

torsdag

9

oktober 2014

6

KOMMENTARER

squash/ærtesuppe m ingefærfløde

Skrevet af , Posted in supper

en kølig sommersuppe

squashsuppe-m-ingefc3a6rflc3b8de

squash/ærtesuppe m ingefærfløde

(4 personer)

150 g løg

4 spsk olivenolie

200 g kartofler

8-9 dl grøntsagsbouillon

300 g squash

100 g bælgede ærter

ca. 1½ dl plantefløde

2-3 spsk citronsaft

1-2 spsk reven ingefær

salt, friskkværnet peber

ærter i sigte

Hak løgene og svits dem i olien, til de er bløde.

Skær kartoflerne i terninger og kom dem i gryden. Hæld bouillonen ved og kog suppen 5 minutter.

Høvl et par tynde skiver af den grønne skal på en af squashene. Skær dem i millimetertynde strimler og læg dem i isvand. Sæt dem til side.

Skær squashene i terninger og kom dem i gryden sammen med ærterne (gem 3 spsk ærter til pynt). Kog suppen endnu 5 minutter.

Lad suppen afkøle lidt og purér den i blenderen. Tilsæt 1 dl fløde og evt. mere væde, hvis du ønsker suppen tyndere.

Smag til med citronsaft, salt og peber.

Smag resten af fløden til med reven ingefær, salt og peber.

Servér suppen i fire tallerkener eller skåle. Sæt ingefærfløden på suppen med en ske. Afdryp de rå squashstrimler og pynt suppen med dem og resten af ærterne.

Suppen kan nydes varm eller kold.

.

squashsuppe-m-c3a6rter-2-3

 

Share

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

marokkansk pebergryde m æg

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, rejser

lækker ovnret m couscous eller brød

pebergryde-m-c3a6g-4

Den marokkanske gryde er en god frokostret. Du kan spise de flade marokkanske brød til peberretten – eller vælge couscous med tørrede frugter.

Pebergryden med æg er en god frokostret i påsken, som ikke er langt borte.

pebergryde-m-c3a6g-1marokkanske-glas

marokkanske-brc3b8dpebergryde-m-c3a6g-3

marokkansk pebergryde m æg

1 spsk spidskommenfrø

200 g løg

4 fed hvidløg

½ dl olivenolie

4 store peberfrugter

½ kg squash

2-3 tsk stødt kanel

chili efter smag

1-2 spsk hakket ingefær

citronsaft

4 æg

koriander eller persille

 

Rist spidskommenfrøene i en stor tør pande eller sautergryde. Skær løgene i både og hak hvidløgene.

Hæld olien i panden, når frøene begynder at dufte. Tilsæt løg og hvidløg. Svits til løgene er gyldne.

Skær peberfrugterne i strimler (fjern kerner og frøstole). Kom peberfrugterne på panden og svits et øjeblik.

Skær squashene i tykke, halve skiver og tilsæt dem sammen med kanel, chili efter smag samt ingefær. Svits endnu et par minutter og hæld 1 dl vand i panden. Lad det koge op.

Smag retten til med chili, kanel, citronsaft, salt og måske et nip sukker.

Hæld grøntsagerne over i et lavt ovnfast fad. Lav fire små fordybninger og slå æggene ud her.

Sæt fadet i en 180 grader varm ovn ca. 10 minutter til æggene er halvfaste.

Drys med hakket grønt efter smag og giv brød eller couscous til som tilbehør.

pebergryde-m-c3a6g

 

Share