Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

skalotteløgArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

rødbeder med rosiner i rygeostcreme

Skrevet af , Posted in forretter

rødbeder med rosiner i rygeostcreme

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


 

2 store runde rødbeder (ca. 200 g)

150 g rygeost (eller blød gedeost)

lidt fløde

50 g skalotteløg

50 g rosiner (gerne så store som muligt)

3 spsk olivenolie

½ agurk

en håndfuld små friske rødbedeblade

1 spsk citronsaft

frisk eller tørret timian

 

Skær rødbederne i 16 meget tynde skiver. Læg dem i kogende vand et par minutter og afdryp og afkøl dem.

Rør rygeosten med lidt fløde og tilsæt vand, til konsistensen er passende. Cremen skal være som en sovs. Smag til med salt og peber.

Skær løget i ringe og svits det i 1 spsk olie sammen med rosinerne, til løgene er gyldne.

Skær ca. 16 små kugler ud af agurken. Hvis du ikke har det lille redskab til at lave kugler med, så skær agurken i terninger.

Fordel ostesovsen portionsvis i dybe tallerkener.

Rør de sidste 2 spsk olivenolie sammen med citronsaften samt 1 spsk frisk timian (eller 1 tsk tørret). Smag til med salt, peber og sukker. Vend rødbedebladene i dressingen.

Læg et lag rødbedeblade i sovsen og derefter en rødbedeskive. Læg et lag blade på rødbeden og fortsæt, til rødbederne er brugt op. Læg løg og rosiner øverst og drys med timian og lidt friskkværnet peber.

Læg agurkekuglerne i sovsen.

Du kan også servere retten varm, så skal du blot passe på, at osten ikke skiller, når du varmer den op.

vegetarret, vegetaropskrift

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ovnbagt perlebyg med kartofler og grønt

Skrevet af , Posted in hovedretter

 .

korn og kartofler er en perfekt kombination

ovnbagt perlebyg med kartofler og grønt

200 g perlebyg (eller perlespelt eller perlerug)

1 dl basilikumpesto (købes evt. på glas)

100 g skalotteløg

5-6 blade grønkål

250 g små tomater

2 tsk råsukker

600 g kartofler

2 tsk tørret basilikum

olivenolie

 

Kog perlebyggen i vand, der dækker, 10 minutter. Hæld væden fra (gem den) og kom kornene  i en skål. Rør pestoen i og smag godt til med salt og friskkværnet peber.

Læg byggen i et lavt ovnfast fad. Hæld ca. 2 dl af kogevandet ved (det skal knap dække kornene).

Hak løgene og hak grønkålen meget fint. Strø begge dele på byggen.

 

 

Skær tomaterne igennem og læg dem i et kvadrat midt på grønkålen. Drys sukkeret på tomaterne.

Høvl kartoflerne i ganske tynde skiver og læg dem i et par lag udenom tomaterne hele vejen rundt i fadet.

 

Drys kartoflerne med basilikum, salt og peber og dryp med et par skefulde olie.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn, til kartoflerne er gyldne, 30-40 minutter.

 

 

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

kantarelsuppe med citrus

Skrevet af , Posted in supper

kantarelsuppe med citrus

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________k


75 g skalotteløg

2 fed hvidløg

3 spsk olivenolie

200 g kantareller

1-2 spsk citronsaft

1/2 dl appelsinsaft

ca. 7 dl grøntsagsbouillon 

2 dl soja quisine eller anden fløde

1-2 spsk tamari

1 bdt purløg


Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare. Skær svampene i halve eller karte og tilsæt dem. Svits dem et par minutter. Hæld citronsaften ved.

Tag et par spsk svampe fra og gem dem til serveringen.

Tilsæt appelsinsaften og ca. 6 dl grøntsagsbouillon.

Læg låg på gryden og lad suppen simre under låg 10 minutter.

Tilsæt fløden og evt. mere bouillon. Varm suppen igennem.

Smag til med citronsaft, tamari og peber.

Drys suppen med klippet purløg.

 

 

 

Share