Det er ikke længere et spørgsmål, om vi skal spise plantemad i fremtiden. Det er kun et spørgsmål om, hvornår vi alle begynder at indse den uomgængelige nødvendighed.
Det var glædeligt at læse Mogens Lykketoft i et interview fornylig sige, at vi ikke kommer uden om at nedsætte vores enorme kødforbrug i fremtiden. Det er helt nye ord fra den kant. Ellers er politikerne totalt berøringsangste. De vil godt tale om at begrænse bilkørslen, men de røde bøffer – der er en langt større klima-synder end trafikken – tør man ikke tage fra folk.
Heldigvis er plantebøffer et tilvalg og ikke et fravalg. Det kan man forvisse sig om ved at prøve nogle af de mange opskrifter på frikadeller og “bøffer”, der ligger her på bloggen. I dag vil jeg foreslå rødbedebøffer med ristede svampe.
Jeg har en stor svaghed for kål. Jeg tror det er, som når andre bliver lækkersultne. Når jeg ser et blomkålshoved eller et spidskål, kan jeg allerede smage, hvilke vidunderlige retter jeg kan lave, og mundvandet løber!
Her er to af mine absolutte yndlinge, blomkålen og spidskålen, kommet på panden sammen med edamamebønner og andre gode ting. Med en sesamsovs til bliver det til en dejlig hverdagsret.
I Italien spiser man spaghetti som en af flere forretter. I Danmark er pastaretten ofte hovedretten, men portionen her er beregnet som en slags forret. Hvis du fordobler portionen, skulle den dog kunne udgøre en hovedret, gerne med en salat til, se nedenfor.
Du kan også bruge opskriften som den er og så servere en suppe først. Det kunne passende være en italiensk minestrone.
fettuccine m svampe og ristede mandler
20 g tørrede svampe (shiitake, rørhatte, kantateller), kan udelades
50 g smuttede mandler
olivenolie
100 g svampe, champignon, kejserhatte, kantareller eller andre svampe
4 forårsløg
4 fed hvidløg
150 g broccoli
200 g fettuccine eller anden pasta
evt. sojafløde eller anden fløde
1 limefrugt eller citron
hård ost, evt. vegansk
Hvis du bruger tørrede svampe, så sæt dem blød en times tid.
Del mandlerne og rist dem gyldne i 1 spsk olivenolie. Sæt dem til side.
Skær svampene i mindre stykker. Snit forårsløg og hvidløg.
Svits løgene i 2 spsk olivenolie, til de er klare. Tilsæt svampene og svits dem med 2-3 minutter. Bland broccolien i.
Kog imens pastaen ca. 8 minutter, afhængig af hvilken type, du bruger.
Tilsæt evt. lidt kogevand til svampene – eller kom ca. 1 dl fløde i stuvningen. Smag til med salt, peber og citrussaft.
Afdryp pastaen og vend den i svampeblandingen. Drys med de ristede mandler og servér evt. ost til.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Hvis du har langtidsbagt tomater, som omtalt nedenfor, kan du bruge dem til mange ting: du kan hakke dem fint og bruge dem som dips, du kan purere dem og bruge dem som smørepålæg – eller du kan blot nyde de fantastisk lækre tomater som de er.
Du kan også blande dem i salater. Nu da det både er tomat- og agurketid, kan jeg anbefale denne salat:
Nu er det også blevet tiden, hvor tomathøsten bugner. Blot nogle få planter kan give en fin høst.
Kan man ikke nå at spise dem alle, mens de er friske, er det en god idé at tørre en del. Langtidsbagte tomater er meget lækre og kan spises som snack eller i en salat.
Jeg synes de små blommetomater eller sherrytomater er bedst egnede.
energikrævende
Desværre kræver det en del energi, da tomaterne skal stå i ovnen mindst en time. Bag derfor tomaterne en dag, hvor du alligevel har gang i ovnen og bager eller laver anden ovnmad.
Du kan sagtens tørre tomaterne samtidig med anden mad, der kræver lav temperatur.
Ikke alle tænker på det, men der findes faktisk forskellige former for rød bøf.
Lige nu er rødbederne nye og smækre, så det er en god idé at spise en supersund og saftig rød rødbedebøf.
Når jeg lige nu trækker rødbedebøfferne ud af skabet, er det fordi en af bloggens læsere, Henrik, forleden skrev her på bloggen om en skøn middag, han havde lavet med rødbedebøffer med ristede svampe.
Jeg læste i går, at vi nu har kastet os over agurkerne med fornyet kraft.
Efter forsommerens forskrækkelse med mistanke om sygdomsfremkaldende agurker, prøver vi nu at indhente det forsømte, og agurkerne nærmest flyver over disken.
Det kan kræve fantasi at finde nye måder at spise agurker på. I dag vil jeg anbefale den polske suppe, chlodnik, som bl.a. laves med surkål.
surkål
indeholder rigtig mange enzymer og mælkesyrebakterier, som er gode for fordøjelsen.
Surkål kan købes på glas i helsekostbutikker eller supermarkeder.
Vi har længe haft COOPs gode magasin Samvirke, der sætter fokus på forbrugerstof og sundhed.
Nu får Samvirke følgeskab af et nyt magasin fra Dansk Supermarked med titlen “Mood”, der udkommer fire gange om året.
Mood behandler forskelligt stof som mad, mode, sundhed, hjem og have. Med andre ord alt det, de almindelige ugeblade handler om. Alt sammen populært og letfordøjeligt skrevet – ikke helt på højde med Samvirkes solide forbrugerstof, men alligevel et fint skridt at tage for et supermarked.
Bevares, de vil gerne sælge flere varer, men gode tip og ideer er altid velkomne.
sund i hverdagen
Gode artikler i “Mood” handler bl.a. om “Sund og sjov med børn” og om “Energi i hverdagen” – husk fx at drikke mindst 2 liter vand om dagen! Et gratis råd, som er nemt at følge, og som har enorm effekt på hver eneste af vores celler. Vi ved det jo godt allerede, men mange af os glemmer det alligevel.
pixi-mad
En af artiklerne handler om trends i vore spisevaner. En af de ting, fremtidsforskerne mener, der vil blive fokus på, er at vi vil kigge kritisk på overforbruget: “Vi har drevet rovdrift på vores klima, og der har været et stort fokus på mad i mange år. I fremtiden vil vi gøre op med overforbruget. Det bliver slut med at smide mad ud, slut med at købe mere mad, end vi spiser.”
Som talt ud af min mund!
Man mener også, at maden i fremtiden vil blive dagens kunstpause, og at vi vil vælge friske råvarer, dyrket lokalt. Det lyder forjættende. Jeg kan ikke vente!
Nu går sommeren på hæld, og den store høst begynder. Det er ikke blot kornet, der høstes på markerne, haverne bugner også med alle slags grøntsager …
masser af squash
Den flittige squashplante leverer masser af frugter, så i denne uge snupper vi en ternet tærte med squash. Den er både køn og lækker.
Du kan bage tærten i en stor form eller i mindre portionsforme.
“nye” kartofler
Man kan stadig være heldig at købe kartofler, der er “som nye”. Ugens kartoffelsalat passer fint til tærten, og en almindelig grøn salat med en olie-eddikedressing med presset hvidløg, fuldender måltidet.
Tærter er et uopslideligt emne. Man kan fylde mange slags grøntsager i den forbagte bund. I denne uge er det squash. Tærter egner sige både som frokost- og middagsret. Man kan også bage små portionstærter til madpakken.
Peberrod, dild og kapers er tre ting, som passer fint til den mildt smagende kartoffel. Her har også sneget sig lidt cornichoner med i dressingen, så kartoffelsalaten giver et fint smagsmæssigt modspil til squashtærten.
Rødbeder er supersunde og kan bruges i mange retter fra supper og salater til bøffer og curries. Det er på høje tid, vi begynder at spise plantemad i stedet for kød fra dyr, der har haft et pinefuldt liv og belaster klima og klode – og ikke mindst kroppen.
Kog linserne i rigeligt vand til de er meget møre, ca. 25 minutter. Afdryp dem.
Hak løg og hvidløg. Riv rødbederne groft på råkostjernet.
Svits de tre ting i 4 spsk olie ca. 5 minutter. Tilsæt krydderurterne og smag til med salt og peber.
Rør linser, rasp og tomatsaft i blandingen. Lad den stå et kvarters tid og vurdér konsistensen. Farsen skal være fast – men ikke for fast. Tilsæt evt. mere rasp eller tomatsaft.
Fordel farsen i små smurte metal- eller porcelænsforme og bag ”bøfferne” i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.
Steg svampene i et par spsk olie ved rask varme til de er gyldne.
Smag fløden til med limesaft, reven peberrod, salt og peber – og måske et nip sukker. Du kan evt. varme sovsen op til kogepunktet.
Servér ”bøfferne” med sovsen samt bagte eller ristede kartofler, kogte brune ris eller en salat med spelt.
. ideer til alle julens og nytårets fester – nu med 50% rabat! Så er vi kommet ind i dejlige december med klokkeklang og klejner […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy