Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

recipeArkiv

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

græskarsuppe med nigellafrø

Skrevet af , Posted in supper

græskarsuppe med nigellafrø

 

2 spsk nigellafrø (kan erstattes af ristet spidskommen)

4 spsk olivenolie

ca. 1 spsk karry  (afhængig af styrken) eller 1 chili

50 g løg

6 fed hvidløg

200 g kartofler

8-9 dl grøntsagsbouillon

2 spsk reven ingefær

400 g hokkaidogræskar

evt. 1 dl soja- eller piskefløde

1 limefrugt

persille


Rist nigellafrøene i en tør gryde, til de dufter lidt. Tag halvdelen op og sæt dem til side.

Hæld olien i gryden, varm den op og ”brænd” karryen af. Eller hak chilien fint (fjern kernerne) og svits den i olien.

Skær de to slags løg og kartoflerne i terninger og tilsæt dem sammen med ingefær og bouillon. Bring suppen i kog.

Skær græskarret i små stykker og kom dem i gryden. Lad suppen simre under låg 10-12 minutter.

Purér suppen i blenderen og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt evt. lidt mere bouillon og/eller fløde.

Smag til med salt og limesaft.

Servér suppen portionsvis drysset med resten af nigellafrøene samt hakket persille.


Share

torsdag

11

juli 2013

2

KOMMENTARER

torsdag

20

juni 2013

22

KOMMENTARER

kogning af bønner

Skrevet af , Posted in kogning af bønner, om proteiner

husk proteinerne

Når du går over til at spise meget grønt, skal du tænke på proteinerne. Det er ikke sundt blot at fjerne kødet og kun spise sovs og kartofler.

De mest proteinrige produkter i planteriget er tørrede bønner, kikærter og linser samt de forskellige produkter af soja, fx tofu, tempeh mv. Også kornprodukterne er gode proteinkilder, det samme gælder for det lille frø, quinoa.

 

bønner og kikærter

udblødning

Bønner og kikærter skal udblødes i mindst 8 timer (linser, mungbønner og gule ærter skal ikke udblødes).

Lad bønnerne stå i rigeligt vand, evt. natten over. Kog bønnerne i nyt vand 25-50 minutter afhængig af sorten. Tag et par bønner op af vandet efter 20-30 minutter og bid i dem for at afgøre, hvor meget længere, bønnerne skal koge.

Har bønnerne stået for længe på butikkens hylder, skal de koge længere end nytørrede bønner.

 

kogning

Kog bønnerne under låg i rigeligt vand. Nogle anbefaler at koge bønnerne uden låg de første 10-15 minutter.

Tag et par bønner op af kogevandet efter 15-20 minutters forløb og bid i dem for at finde ud af, om de er ved at være møre. Overkogte bønner bliver melede, så det er om at finde det rette tidspunkt. Du kan slukke for varmen i god tid og lad bønnerne mørne ved eftervarmen.

.

kogetider for tørrede bønner og linser

borlottibønner: 40-50 minutter

brune bønner: 35-40 minutter

hvide bønner, små: 30-35 minutter

kidneybønner: 30-35 minutter

kikærter: 20-25 minutter

limabønner (store hvide): 35-40 minutter

linser: 20-25 minutter (skal ikke udblødes)

mungbønner: 20-30 minutter (skal ikke udblødes)

sojabønner (gule tørrede): 2-3 timer. Sæt evt. bønnerne i blød 1-2 døgn inden kogning

sorte bønner: 35-40 minutter

ærter, gule: 25-30 minutter (skal ikke udblødes)

 

Bønner sælges oftest i halvkilos poser. Udblød og kog gerne hele portionen på én gang. Det er arbejdsbesparende og mindst klimabelastende. De bønner du ikke spiser straks, kan fryses. Så har du altid grydeklare bønner og linser.

Når man altid koger bønner (også de friske), er det, fordi de indeholder giftstoffet lektin, som forsvinder ved kogning.

.

frysning af kogte bønner

Afdryp og afkøl bønnerne og frys dem ned, du ikke bruger med det samme. Hvis du altid har et udvalg af frosne bønner i fryseren er det nemt at lave et hurtigt måltid. Også tofu kan opbevares i fryseren.

 

 

 

 

 

Share