potpourri af plantepostejer – ideer til julemiddagen
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in festmad, hovedretter, julemad
.
vi glæder os i denne tid …
Har du styr på middagen juleaften? Hvis ikke, er her en række forslag til årets store middag.
Og husk: du kan lede efter mange flere retter i søgefunktionen th.
.
potpourri over en plantebaseret julemiddag
Se opskrift på valnøddepateen her.
Julemiddagen er årets højdepunkt i mange familier. Traditionerne er nagelfaste: and, gås eller flæskesteg. Og dog: i disse år vil der i mange familier være gæster, som er blevet vegetarer eller veganere. Ofte vil det være en søn eller datter eller deres kærester, som tager klimakampen alvorligt og dropper kødet. Andre har indset, at man ikke kan pine og plage dyr for at spise dem.
Det kan være en udfordring, hvis man altid har spist traditionelt. Men netop juleaften bør maden ikke udgøre et problem, og det kan man undgå ved at servere (eller måske selv medbringe) noget, der ligner det, resten af selskabet spiser.
Det kan være en plantepostej, en -paté – eller måske en bagt selleri a la Hasselback eller farseret butternut squash. Husk at lave rigeligt. Det er min erfaring, at alle gerne vil smage plantemaden, og det kan være med til at vise de traditionelt spisende, at disse lækre sager ikke er farlige, men særdeles velsmagende!
Her er et lille udvalg af postejer og pateer, der er velegnede som julemad.
.
mandelpostej 1
Jeg har gennem årene udviklet mange forslag til julemiddagen. Ikke mindst hovedretter med mandler, som jeg synes er rigtig julede. Her er en af mandelpostejerne.
Se opskriften på postejen her.
.
kikærtepostej
Se opskrift på kikærtepostejen her.
.
julepaté med rosmarin
Rosmarin giver en helt speciel og lidt julet smag til denne paté.
Se opskriften på pateen her.
.
postej med tangbacon og svampe
Denne postej er nok mest velegnet til julens frokostbord. Dér vil den til gengæld vække glæde, tror jeg. Og kender du ikke tangbacon, er her en god lejlighed til at stifte bekendtskab med den sprøde, let røgede “bacon”. – Eller prøv “bacon” af kinaradise.
Se opskriften på postejen her.
Se opskrift på “bacon” af kinaradise her.
.
Jan Oskars julepostej
Denne postej har jeg fået opskrift på fra Jan Oskar, som derfor har givet navn til retten. Det er faktisk blevet en af mine egne yndlinge. Postejen er velegnet både til middagen juleaften og til julens frokostbord.
Se opskriften på postejen her.
.
gulerods- og bønnepaté
Denne paté skiller sig lidt ud fra de øvrige med sin orange farve.
Se opskriften på pateen her.
.
mandelpostej 2
Her er en af mine ældste opskrifter på mandelpostej. Den er med tiden blevet lidt af en klassiker.
Se opskriften på postejen her.
,
hvis du mangler endnu flere ideer til jule”stegen”
Hvis du stadig synes, du mangler inspiration til julemiddagen, er der masser af opskrifter på “hakkemad” i min bog, “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”, som også er en god julegave til den, der gerne vil leve dyre- og klimakærligt.
Læs mere om bogen her.
Bogen fås hos boghandleren eller hos internetboghandlen Saxo.
.
ideer til alle julens fester – ny e-bog
Med denne bog ved hånden behøver du ikke at lede efter opskrifter rundt omkring. Her er det hele samlet i en farvemættet e-bog på 140 sider.
Læs mere om bogen her.
E-bogen koster kr. 99,00, men sælges i december med 50% rabat, kr, 49,00. E-bogen kan købes og downloades her: shop.madforlivet.com.
Der kan betales med visa/dankort eller mobil pay.
Når du har betalt og modtaget fakturaen, finder du et link i højre side, hvor du kan downloade bogen (vælg din computer – telefon og tablet fungerer ikke så godt til e-bøger). Lav gerne en mappe til e-bogen, så du altid kan finde den igen.
.