Da vi er lige midt i den overvældende brombær- og blåbærsæson, vil jeg lige minde om denne spidskålssalat med rødbede, blåbær, brombær, pistacienødder og kapers.
En pizza kan godt være forholdsvis sund – ikke mindst hvis den nydes med en skål salat proppet med masser af vitaminer, mineraler – og velsmag!
Jeg kalder disse små pizzaer for lommepizzaer, fordi de er nemme at transportere som madpakke, men du kan naturligvis også bage dem som almindelige store pizzaer.
.
kartofler på toppen
Her er udelukkende brugt papirtynde skiver af kartoffel, krydderurter og ost på toppen. Men pizzaerne kan også forsynes med tomatsovs og topping af svampe, løg, aubergine, squash, artiskokker og oliven etc. Men disse lidt mere “tørre” pizzaer gør dem velegnede som transportabel “lomme”-mad.
.
spis en salat til med masser af knas og kerner
Her er en – bogstavelig talt – kernesund spidskålssalat. Seopskriften her.
.
bag bare rigeligt
Du kan roligt bage en stor portion pizzaer. De får fantastisk hurtigt ben at gå på! Jeg serverer dem somme tider som et hurtigt frokostmåltid sammen med en eller to salater. Og alle har altid været glade.
Hvis du trods alt synes, du har fået lavet for meget dej, så del den i portiner, der passer til pizzastørrelsen, tril dem til kugler og læg dem i fryseren. Så kan du lynhurtigt bage pizzaer på en travl dag.
.
lommepizzaer
14 stk.
1 tsk gær
1 1/2 dl lunkent vand
1 tsk rørsukker
1 tsk salt
1/4 dl olivenolie + lidt ekstra
250 g hvedemel, evt. pizzamel
3-4 mellemstore kartofler
1 spsk tørret oregano
1 spsk tørret timian
flagesalt (Maldon)
100 g vegansk blød ost
.
Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt sukker, salt og olie.
Rør hvedemelet i lidt ad gangen og tilsæt så meget, at dejen kan æltes.
Ælt dejen godt igennem og stil den til hævning et par timer, gerne natten over.
Ælt dejen igennem igen og del den i ca. 14 stykker. Tril stykkerne til runde kugler og rul dem ud med en kagerulle til en diameter på ca. 10 cm.
Læg pizzabundene på bagepapir på en bageplade.
Skær kartoflerne i millimetertynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.
Dæk dejen med kartoffelskiver og drys med krydderurter og lidt flagesalt. Dryp med lidt olivenolie.
Skær osten i tynde skiver og fordel dem på pizzaerne.
Sæt pizzaerne i en 250 grader varm ovn og skru ned til 225 grader.
Bag pizzaerne 8-10 minutter til de er gyldne på overfladen.
Her er en anden salat, som også passer til de små pizzaer. Da det er sæson for grønne bønner nu, er den et godt valgt, evt. sammen med spidskålssalaten ovenfor.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
danske bønder producerer bjerge af dyr i Østlandene
De danske svinebaroner nøjes ikke med at pine dyr, forpeste luften og forurene jorden i Danmark. De har enorme dyrefabrikker i Ukraine, Polen, Litauen og andre lande mod øst.
Svinefabrikken Luka i Ukraine huser således 54.000 svin. Det er vel at bemærke ikke kæledyr, og der skal ikke megen fantasi til for at forestille sig de bjerge af døde dyr, som dette betyder.
Forestil dig de pinsler, de stakkels fødemaskiner gennemlever. De meste af deres liv er de fikseret uden mulighed for bevægelse. Smågrisene fjernes fra moderen, når de er 28 dage gamle. Herefter opfedes de i rekordfart til 105 kg, hvorefter de slagtes.
En del af kødet havner i pølser. Nu står grillsæsonen for døren og dermed indtagelsen af kilometervis af pølser.
Hvis du vil se, hvordan man laver pølser, så kig her.
Hvis kartofler udsættes for lys, bliver de grønfarvede. Det er et giftstof, der dannes, og kartofler med grønne pletter bør kasseres.
Især de nye kartofler er lysfølsomme, og hvis forhandleren ikke opbevarer kartoflerne tildækket, bliver de nemt grønne.
Tilbage i 1700- og 1800-tallet, inden vi overhovedet ville spise kartofler, mente man, at kartoflerne var skadelige indtil de var “modne”, dvs engang hen i august. Og faktisk indeholder kartofler giftstoffet solanin, ligesom også tomater og peberfrugter. Filosoffen Rudolf Steiner mente oven i købet, at man bliver dum af at spise kartofler.
Jeg løber risikoen og anbefaler en salat med de nye kartofler. Klik på billedet, så får du opskriften.
Jeg gjorde ikke. Jeg fandt disse smukke lilla asparges forleden i Høsterkøb Planteskole. Er det mon nu en ny smart splejsning, tænkte jeg. Men nej. Det er bestemt ikke nogen nyhed. Kun i Danmark.
De lilla asparges stammer fra Ligurien og er allerede beskrevet i bogen Dell’arte del Cucinare af Bartolomeo Scappi sidst i 1500-tallet. Og i de mellemliggende århundreder har italienerne så bevaret denne kulinariske hemmelighed for sig selv.
Smagen er lidt mere nøddeagtig end de grønne og hvide. Læs mere om den eksotiske specialitet hos Gourmetgarage.
.
sidste udkald for asparges
servering
Spis de lilla asparges på samme måde som dens to fætre. De lilla skal – ligesom de grønne – ikke skrælles. Kog dem blot 2-3 minutter.
Her er de serveret med pesto af pistacienødder (opskriften følger på torsdag) og papirtynde radiser.
Lige siden vi begyndte at flyve sydpå med Tjæreborg og Spies, har vi spist mindre rugbrød. Vi fik smag for sydeuropæernes hvide brød, og det er dårligt for sundheden. Der er stort set ingen næring i det hvide brød.
Selv om det er moderne med fancymadpakker så lad alligevel basis i madpakken være rugbrød.
.
spis hele kerner
Kniber det alligevel med at få spist nok rugbrød, så spis hele rugkerner. Heldigvis har hele kerner som perlebyg, perlespelt, hel hvede og hel rug slået igennem som tilbehør i stedet for den importerede ris – og som en mættende og lækker del af en salat.
Prøv en kartoffelsalat med rugkerner og asparges. Her får du samtidig supergode proteiner.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
kartoffelsalat m. rugkerner, asparges og sennepsdressing
Ugens forret, en kold rødbedesuppe, har jeg hentet i Lituens tidligere hovedstad, Kaunas. I De baltiske lande estår menuen ofte poå retter med kartofler og rødbeder. Med den nye rødbeder er denne suppe lidt af et fund. Her er sødme fra rødbederne og bid fra syltede agurker.
Hovedretten, der egentlig er en frokostret, har jeg fået inspiration til på min tut til Samsø, der lige nu bugner med nye kartofler, asparges – og køer på græs! Måske har de leveret mælken til rygeosten, der serveres til salaten.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Mens over 1 milliard mennesker på planeten sulter, er der 1,3 milliarder, der vejer for meget. De er simpelt hen fede. Jeg kan godt forstå, at det går galt. Jeg så forleden en film med et barn i den tredje verden, der spiste en sandwich af kridhvidt brød med en stor portion fede pommes frites imellem.
Både hvede og kartofler er rigtig gode næringsmidler. Vi har bare mistet orienteringen i madjunglen. Hvis vi spise brød med hele kerner og pommes frites bagt i ovnen stort set uden olie, ville det samme måltid være O.K.
det er ikke fedt at være fed
Fedme er nu så stort et problem, at FN kommer med nogle gode anbefalinger:
1. Læg afgift på usunde produkter (vi har heldigvis allerede fedt- og sukkerafgift i Danmark)
2. Regulér fødevarer med meget mættet fedt, salt og sukker
3. Boykot reklamer for junkfood
4. Kig på forkerte støtteordninger til landbruget
5. Støt produktion af lokale fødevarer, så alle får mulighed for at købe friske og sunde næringsmidler.
Læs mere hos www.foodpolitics.com, hvor der også er interessante ting om fiber, sukker og meget mere.
En god måde at bruge alle de små nye skud af vilde planter på er i en salat eller suppe.
Her allersidst på vinteren, hvor kartoflerne nærmest er de eneste grøntsager, der ikke har tabt pusten, kan man også lave en kartoffellasagne med pesto af ramsløg.
Lasagnen smager dejligt med ramsløgpesto, men du kan også sagtens bruge en helt almindelig basilikumpesto, evt. fra glas, hvis du har travlt.
Nu er det ikke blot skvalderkål og mælkebøtter, der pibler frem, også ramsløgbladene vokser sig store i disse dejlige forårsdage.
Mens skvalderkål, mælkebøtter og brændenælder helst skal nydes lige nu, mens de er små og spæde, har vi glæde af ramsløgene den næste gode måneds tid. Til gengæld er de så fra maj måned forsvundet under jordens overflade indtil næste forår.
Ramsløg kan snittes og spises i salater, de kan kommes i alle slags supper, eller man kan lave en pesto af dem, som passer fint til en pastaret. Tilsæt måske lidt blød gedeost til pastaen og drys med hakkede valnødder.
På en herlig forårsdag er det skønt at gå ud og samle de små skud og nyde dem i en salat i aften.
Husk at samle skuddene LANGT fra trafikerede veje og tissende hunde.
spidskålssalat med spæd skvalderkål
1 lille spidskål
50 g hasselnødder
1 dl tørrede tranebær (kan erstattes af rosiner eller blåbær)
2-3 håndfulde små skud af skvalderkål
kapersvinaigrette:
5 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
2 spsk hakkede kapers
1/2 spsk fintreven skalotteløg
Snit spidskålen papirtyndt.
Skær nødderne i flager og rist dem gyldne på en tør pande.
Bland kål, nødder og tranebær med hakket persille.
Rør en dressing af olie, citronsaft, kapers, løg og et par spsk vand. Smag godt til med salt og peber og evt. et nip sukker. Hæld dressingen ovr salaten og vend rundt.
I går var jeg for første gang på jagt efter forårets første vilde planter. Det blev til en god høst. På heldige steder kan man finde de første spæde ramsløg – og de lækreste små grønne skud er fremme af skvalderkål.
Der er virkelig saft og kraft, vitaminer og mineraler i de nye skud. Brug dem i salater eller i supper.
I gamle dage lavede man til påske en såkaldt skærtorsdagssuppe med alle de nye spæde planter. Det er den rene vitamin- og energibombe. Se opskriften her.
At det koster at opdrætte dyr, ved vist enhver. Det koster på klimaregningen, og det koster på helbredet – for slet ikke at tale om de lidelser, dyrene gennemgår, før de havner på middagsbordet.
kød sluger vand
Opdræt af dyr er også enormt vandkrævende. Det kan vi ikke tillade os i en verden, hvor 40% af verdens befolkning i dag lider af vandmangel.
Det store vandforbrug i dyreopdræt skyldes dels dyrkningen af de enorme afgrøder, som vi putter i dyrene, dels et gigantisk vandforbrug i slagteribranchen. I alt tegner hele fødevarebrancen sig for 70% af verdens vandforbrug.
tørre tal
Til at producere 1 kg hvede forbruges 1.500 l vand.
Til at producere 1 kg oksekød forbruges 15.000 l vand.
Hertil skal lægges, at det kræver ca. 10 kg foder at producere 1 kg kød. Det hænger bare slet ikke sammen!
Tallene er så overbevisende, at det ikke burde være svært at parkere bøffen og koteletten for ever og spise bæredygtigt for fremtiden. Og helt egoistisk set er der jo også sygdomsrisikoen. Læs om den seneste store undersøgelse om kød og helbred.
I dag er vi 7 milliarder på kloden. I 2050 skønnes vi at være 9 milliarder. Men uden vand kan vi ikke leve.
De ligger dér, klinet op ad en bjergvæg og kalder skønne rejseminder frem. Og så er det, at pizzaerne passerer revy for mit indre øje.
Italiensk mad står højt på min yndlingsliste – og i denne uge står den så på pizza.
Pizza har et lidt dårligt ry, fordi de færdigkøbte er alt for fede og salte – og uden mange fibre. Mine pizzaer er bagt med både fint og groft hvedemel – og fyldet er supersundt og lækkert.
nostalgi
er der nok af i Italien. Billedet er fra et lille hotel med sans for detaljerne.
oliven
må der til i italiensk mad – også som drys på pizzaerne. Og når man selv har avlet dem, er det sikkert en endnu større glæde at guffe de små frugter i sig.
Og som Lawrence Durrell sagde: “Oliven er ikke blot noget man spiser. Det er frugten af en hel kultur”.
tre uundværlige ingredienser
i italiensk mad er løg, hvidløg og tomater. Her hænger alle tre ting til tørre på en overdækket terrasse.
mamma
er i gang med pizzadejen inde i køkkenet.
ilden knitrer
allerede lifligt i pizzaovnen. Man kan næsten begynde at mærke duften af bagt brød og varme krydderurter.
pizzaerne er bagt
Her er det små “lommepizzaer” med en diameter på ca. 12 cm. De små pizzaer er velegnede til madpakken.
uhmm ..
… jeg kom lige til at snuppe en bid af den lækre kartoffelpizza.
. dagens ret: lækker og billig “resteret” Restemad, sparemad, hverdagsmad. Måske får du ikke lige stjerner i øjnene, og jeg er heller ikke vild med […]
. i dag er det bededag Sjældent er de danske sind i kog som netop nu, hvor kampen om Store Bededag raser. Så hvad er […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
