orientalsk gazpacho – ugens suppe / kan taknemmelighed hjælpe klimaet?
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in forretter, supper
.
en pikant sommersuppe
Efter flere solrige måneder bør tomathøsten i år blive ekstra god. Og du kan glæde dig til, at jeg har mange gode tomatopskrifter på lager.
For snart kan vi høste masser af søde, solmodne tomater, og de er rigtig lækre i denne kolde sommersuppe med masser af smag.
.
kølende på en varm sommerdag
Denne suppe er en af mine absolutte yndlinge. Den er videreudviklet fra den spanske klassiske tomatsuppe, gazpacho.
Suppen rummer et stort register af smagsnuancer og er faktisk temmelig afhængighedsskabende, se nederst på siden.
Ingredienslisten ser lang ud, men suppen er lavet på nogle få minutter i blenderen.
det afhænger af tilsmagningen
Hvis suppen skal sidde lige i skabet, er det nødvendigt at smage meget nøje til. Succes’en afhænger af den rette balance mellem syre, sødme, salt, chili og spidskommen. Det er nødvendigt at være tålmodig og blive ved med at smage til. Det kan også være lidt mere olivenolie, der skal til, for at runde det hele af.
.
kan taknemmelighed hjælpe klimaet?
Måske …
Når jeg stiller spørgsmålet, er det fordi en skole i Roskilde har taget begrebet taknemmelighed på skoleskemaet. Men hvad har taknemmelighed med klimaet at gøre? En hel del, tror jeg.
For de fleste danskere er det materielt gået fremad siden 2. verdenskrig. Vi har vænnet os til, at vi kan hive alt ned fra alle hylder – uden at tænke på konsekvenserne. Uden at tænke på, hvad naturen har måttet betale for denne eller hin vare.
I vores tankeløse flugt fra små kår og lav velfærd glemte vi, hvilke ressourcer, vi forbrugte på vores vej mod overflodens strålende sol.
Dén sol, der nu brænder os.
Vi glemte, at det er naturen, der nærer os – og ikke omvendt. Med skyklapper på og blikket stift rettet mod mere, mere, mere, har vi trampet vores eget livsgrundlag ned. Taknemmeligheden for alt det, vi fik og alt det vi kunne, glemte vi. Det hele var der jo. Det var en selvfølge.
Det er børnene og de nye generationer, der skal rette op på vores skånselsløse hærgen. For at det kan ske, har vi bl.a. brug for en bevidsthed som taknemmelighed. Hvis vi øver os i at være taknemmelige for den mad, vi spiser, taknemmelige for alle de andre gaver, vi modtager hver eneste dag i form og et velfungerende samfund eller det smil, vi møder fra en medpassager i bussen, føler taknemmelighed for rent vand, for grønt græs, for de vilde blomster i grøftekanten og tusind andre ting, forbinder vi os med helheden, med naturen. Og har vi først forstået naturens storhed, ønsker vi ikke at ødelægge den.
Den mad, vi spiser, tegner sig for omkring 1/3 af klimaforandringerne. Derfor er det nødvendigt, at vi finder tilbage til den natur, der er grundlaget for vores liv. Vi har ikke længere råd til at være ligeglade. Vi må forstå, at alt på kloden hænger sammen. Vi har brug for at finde taknemmeligheden frem.
Før i tiden viste man sin taknemmelighed for maden ved at bede en bordbøn, før man spiste. I dag vil de fleste synes, at dét hører fortiden til. Men jeg vil gerne slå et slag for en moderne bordbøn, som kan bestå i, at vi taler med hinanden eller vores børn om, hvad det er, vi spiser. Snakker om, hvor maden kommer fra, og hvad den betyder for naturen.
Jeg taler ikke om udskamning eller dårlig samvittighed, men om få en indsigt, en forståelse for, hvad vores valg af mad betyder for naturen og klimaet – og dermed os selv. At vi taler om begrebet taknemmelighed. Når vi oplever sammenhængen mellem natur og mad, kan behovet for at sige tak for det “daglige brød” melde sig – og dermed lysten til at ændre adfærd.
Jeg siger tak, fordi Skt. Josefs skole i Roskilde har taget taknemmelighed på skoleskemaet.
Det næste, jeg ønsker mig på skoleskemaet, er medfølelse. Medfølelse med alle levende væsener, dyr som mennesker, natur som klima.
.
orientalsk gazpacho
(4 personer)
1/2 kg tomater (evt. fra glas eller dåse)
125 g salatagurk
1 stor rød peberfrugt
2 fed hvidløg
2 skiver lyst brød
6-8 dl grøntsagsbouillon
2-3 spsk »hot« chilisovs
ca. 1 spsk ristet, knust spidskommen (evt. knust spidsksommen)
2-3 spsk riseddike eller frugteddike
2 spsk citronsaft
4 spsk olivenolie
2 spsk frisk basilikum
2 spsk frisk mynte
2 spsk frisk koriander + ekstra til drys
ca. 1 spsk rørsukker
1 mangofrugt eller 1/2 lille melon
havrefløde eller anden fløde
.
Hvis du bruger friske tomater, så skold dem og flå dem.
Skær tomater, agurk og peberfrugt i små tern. Fjern kerner og frøstol fra peberfrugten.
Kom grøntsagerne i blenderen sammen med hvidløg, smuldret brød og lidt af bouillonen.
Blend indtil suppen er ensartet. Tilsæt chilisovs, spidskommen, eddike, citronsaft, olie og krydderurter. Blend igen og tilsæt bouillon indtil konsistensen er passende.
Smag til med spidskommen, salt, peber og sukker. Suppen skal absolut smage af noget – men det er samtidig vigtigt, at der er balance mellem smagsnuancerne. Bliv ved med at smage til, indtil hele “orkestret” spiller sammen.
Skræl den valgte frugt og skær den i små terninger. Kom dem i suppen og sæt den i køleskabet et par timer inden serveringen.
Suppen kan laves dagen før, den skal serveres.
Servér suppen med en skefuld fløde, lidt olie og hakket koriander eller anden urt på toppen.
man bliver afhængig!
Da jeg for snart mange år siden var ude for at markedsføre min bog, “Det kærlige køkken” (er forlængst udsolgt), delte jeg smagsprøver ud af netop denne suppe i Arnold Buscks boghandel i Købmagergade i København, og jeg husker specielt én dame, som var meget begejstret for suppen. Men hun havde simpelt hen ikke råd til at købe bogen.
Jeg trøstede hende med, at hun kunne låne bogen på biblioteket, men efter en times tid kom damen løbende tilbage og sagde: “Jeg MÅ eje den bog med dén opskrift. Jeg har ikke tænkt på andet end den suppe, siden jeg gik ud af forretningen!”
.
.
