På de bakkede marker ned mod Arresø har rapsen i øjeblikket bredt sine solgule tæpper ud. Det er ikke blot smukt at se på, det viser også, at der snart bliver produceret frisk forsyning den gode rapsolie.
Rapsolie en en monoumættet olie, der indeholder den essentielle fedtsyre, omega 3 (alfa-linolensyre), som vi ofte får for lidt af i modsætning til omega 6 (linolsyre), som findes i mange fødevarer.
Foruden i rapsolie finder man omega 3 i hørfrø og hørfrøolie, valnødder og valnøddeolie, tang, sojabønner og sojaolie samt chiafrø.
.
til fest med dronningen af maj
I denne ret er der C-vitaminer i rå mængder, og granatæblet supplerer med mange polyfenoler. Polyfenoler er en gruppe antioxidanter, der bl.a. beskytter kroppens celler mod skader og hæmmer betændelsestilstande i kroppen.
Det fantastiske ved at spise grøn mad er at man, samtidig med de store smagsoplevelser, fodrer kroppen med de optimale næringsstoffer.
sådan fjerner du kerner fra et granatæble
Det eneste dårlige man kan sige om granatæblet er, at køkkenet bliver oversprøjtet med rød saft, hvis man ikke ved, hvordan man skal banke kernerne ud. Men det er ganske simpelt. Gør sådan:
Skær æblet over, vend bunden i vejret på den halve frugt, hold den ned over en skål og bank på den hårde skal med fx. en grydeske. Så drypper kernerne nemt ned i skålen.
Du kan også komme det halve granatæble i en plasticpose, inden du banker. Du er så helt fri for røde stænk i køkkenet.
Endnu en mulighed er at dele frugten i kvarte og nærmest krænge kernerne ud. Det kan stadig foregå med hænderne nede i en plasticpose.
Får du granatæblekerner til overs så drys dem på morgengrøden eller salaten. Evt. resterende kerner kan fryses.
asparges med granatæblekerner og sauce verte af ramsløg
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Jeg har lige set, at man kan købe et stort bundt ramsløgblade i nogle supermarkeder nu. Jeg har fx set dem i Irma.
Når ramsløgene kommer, ved vi, at det snart er forår. Men måske er de fra lidt varmere himmelstrøg? Jeg har i al fald ikke set bladene endnu i min nære natur.
Skulle du være den glade ejer af et bundt ramsløg, er det endnu så koldt, at de kan finde god anvendelse i en varmende suppe.
.
ramsløgsuppe
Klik på billedet, så får du opskriften.
Hvis du endnu ikke kan finde ramsløg og andre vilde planter, så brug i stedet spinatblade, persille og/eller basilikum i suppen.
En klog kok har sagt, at skalotteløg er madens korset. Jeg har desværre glemt, hvem det var, men jeg synes, det er meget klogt.
Skalotteløg er et helt specielt løg, der giver noget specielt til enhver ret, det kommer i. Det er som om skalotteløg “samler” smagen. Prøv selv.
Især viser løget sine evner, hvis man kommer en spsk finthakket skalotteløg i en dressing. Her får man det råt, og man kan virkelig smage de fine nuancer.
.
Nogle steder i verden fedter man ikke med skalotteløgene. Det er ikke noget med at købe 5-6 løg i en bakke. Her kender man løgets kvaliteter.
.
dressing med urter og skalotteløg
Rør 5 spsk olivenolie med et par spsk citronsaft eller frugteddike og 1 spsk vand. Smag til med salt og peber.
Tilsæt 2 spsk finthakkede urter, fx dild, persille eller basilikum. Tilsæt 1 spsk finthakket skalotteløg og smag til igen.
Det hvide brød, der sælges som toastbrød, kalder jeg tapetklister-brød. Det indeholder nemlig stort set ikke fugls føde.
Ikke desto mindre spiser vi danskere 9,4 millioner pakker af det værdiløse brød om året.
Jeg synes, det er et enormt højt tal, ikke mindst set i lyset af at der efterhånden er kommet en del fremragende bagere her i landet, som sælger lækre, grove brød med saft og kraft.
.
den lille hjemmebager
Selv bager jeg helst mit brød selv. Især hjemmebagt rugbrød er jeg blevet helt afhængig af. Men jeg bager også lyst brød og boller, sandwichbrød mm.
Mange synes, det er uoverkommeligt at bage sit eget brød. Det kan være umuligt for nogle af finde tiden, men for de fleste af os findes forhindringen mest i vores hjerne. For rent faktisk tager det ikke lang tid at lave en dej, og så passer den jo sig selv, mens den hæver. Prøv fx disse boller:
I disse fedtforskrækkede tider kan vi nemt komme i underskud med visse fedtsyrer. Det gælder især for Omega 3, som ikke findes i så mange vegetabilske produkter.
Omega 3 er en af de fedtsyrer, som kroppen skal have tilført jævnligt, og den findes især i hørfrø- og hampefrøolie, i nogle nødder og kerner, bl.a. valnødder – og i tang.
Jeg kan anbefale den smukt grønne hampefrøolie i flasken ovenfor. Jeg bruger den altid “rå”, altså i dressinger. Og så er man sikker på at få tilstrækkeligt Omega 3, hvis man også hælder en skefuld på morgengrøden eller kommer et par skvæt i en smoothie.
.
.
også til udvortes brug
Jeg kan også varmt anbefale olien til den vintertørre hud. Hæld fx halvdelen af en flaske hampefrøolie på et glas og sæt det i badeværelset. Så har du gode fedtstoffer til huden lige ved hånden.
Jeg kan garantere, at huden med glæde suger den skønne olie til sig.
Vi har i EU 27 millioner malkekøer. Desværre er det et meget lille antal af dem, der nogensinde ser en grøn græsmark.
Men det er ikke kun køerne, der bliver snydt. Det gør vi også selv, hvis vi spiser mælkeprodukter, der ikke er økologiske, for mælken får ikke det rette næringsindhold, hvis ikke køerne spiser det, de er skabt til.
.
få køerne ud af staldene
Det er dyrt og besværligt at få køerne på græs. Derfor vælger de fleste mælkeproducenter at lade køerne leve hele deres liv indendørs.
Desværre findes der ingen lov i EU, der kan forhindre denne form for dyrplageri.
Men det kan komme. Hvis du vil hjælpe med.
I øjeblikket er der en underskriftsindsamling i gang, som skal overbevise EU om, at der må regulering til for de stakkels køer.
Du kan skrive under her,hvis du også synes køerne skal på græs– og se nogle fine ko-videoer.
.
Enhver, der har set køer blive lukket ud af stalden i foråret, ved, hvad det betyder for dyrene at komme på græs.
Rodfrugterne hører ubetinget til de mest populære grøntsager i Danmark. Derfor holder vi i denne uge pause fra de stærke orientalske retter og tager en tur til den danske underverden, lige dér hvor rødderne huserer.
Den mest populære form for tilberedning af rodfrugter er ovnbagt. Men ind imellem kan det være rart at prøve noget andet, og i denne uge foreslår jeg at råstege rodfrugterne.
Jeg stegte rodfrugterne min gamle wok fra Cambodia. Den er en af mine kæreste køkkenting, fordi denne wok har været så grueligt meget igennem i Pol Pot-tiden, hvor alle wokker blev indsamlet og kun uddelt igen til de “rettroende”!
“Tag-tøjet” er lavet af kokosnød og er fra Kerala i Sydindien.
Når jeg bruger en wok til råstegningen, er det fordi, det er vigtigt at grøntsagerne steges ved høj varme, og at der kan lægges låg på wokken eller panden. Låget holder varmen i wokken, og væden er med til at blødgøre grøntsagerne.
Har du ikke en wok, går det også fint at bruge en sautergryde med låg.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Forskere ved Harvard University har netop fastslået, at vegansk mad forebygger diabetes.
Ud af en gruppe på 40.475 deltagere har man undersøgt 2.689 tilfælde af diabetes.
Undersøgelsen viste, at man kan reducere sin risiko for at udvikle diabetes med 70% ved at spise vegansk og med 53% ved at spise vegetarisk, i begge tilfælde forudsat at den grønne mad kombineres med motion.
De gode nyheder kan man læse om i det seneste nyhedsbrev fra Vegetarforeningen. Tilmeld dig nyhedsbrevet her – og få mange flere informationer om mad, etik og sundhed.
Forskningen fra Harvard er dog for så vidt gammel viden. Det er bare ikke alle, der hører efter – desværre. Mange vil hellere sluge en pille end ændre madvaner. Men gode nyheder kan som bekendt ikke høres for tit.
Men faktisk var jeg medforfatter til den bog, der også påviser disse fakta. Bogen udkom i januar i år og hedder “Det helbredende køkken”.
Bogen bygger på danske undersøgelser og tidligere amerikansk forskning i mad og diabetes 2.
Bogen er blevet en stor succes og er netop kommet i 4. oplag.
“Det helbredende køkken” indeholder mange gode råd om at undgå diabetes 2, forhøjet kolesterol og overvægt. Læs mere om bogen her.
Kartoflen er en knold, som bør være at finde i den nye nordiske mad.
Selv om vi ikke har spist kartofler i nær så mange år som rodfrugter og kål, regner vi den alligevel blandt vore nationale grøntsager.
Og godt det samme. Kartofler har ganske vist ry for at være fedende, men det er bare dårlige rygter!
Kartoflen er et fantastisk næringsmiddel. Den indeholder kun 87 kalorier pr. 100 g, og så er den smækfyldt med C-vitamin og er en fremragende kilde til kalium.
Desuden indeholder kartofler B1- og B6-vitaminer.
kartofler og tang
Hvis man vil have et skud gode næringsstoffer, så spis kartofler med tang. Tang er rigt på mineraler, så de to er et godt match.
Under Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet har man i et årstid forsket i effekten af at spise det, der nu kaldes ny nordisk mad, i forhold til vægttab.
Et hold forsøgspersoner har spist traditionel mad, og en anden gruppe har spist gamle danske grøntsager som kål og rodfrugter og vilde planter som brændenælder og skvalderkål.
Efter et år har man nu kigget på effekten af den sunde kost, og det viser sig, at forsøgspersonerne har tabt sig markant i forhold til den traditionelt spisende gruppe, og der ses også forbedringer i kolesterol- og blodsukkerniveau.
vælg de gedigne rodfrugter
Der er altså al mulig grund til at kaste sig over de dejlige grøntsager og grove kornprodukter. Enhver, der spiser de gode gamle, danske rodfrugter, ved hvor skønt de mætter, og hvor dejligt de smager.
Af en eller anden grund virker det uoverkommeligt at bage knækbrød, og så er sandheden, at man ikke kan bage noget nemmere.
Jeg har denne opskrift fra min gode bekendt Søren Ørum på Samsø. Han er en gudsbenådet kok (og knækbrødsbager!) – og har givet mig lov til at rundkaste opskriften.
Skal du alligevel have gang i ovnen i dag, så prøv dette grove knækbrød, som er lynhurtigt lavet og som lynhurtigt får ben at gå på!
Under halvdelen af danske børn lærer at lave mad viser en ny undersøgelse fra FDB Analyse. Børnene kan hverken skrælle en kartoffel eller lave en salat.
Det er selvfølgelig forældrenes ansvar, at børnene lærer at lave mad, men hvis de endelig er med i køkkenet, får de kun lov at lave de mest basale ting. Og smageskeen når fx sjældent frem til børnene.
madmæssig analfabetisme
De manglende kundskaber hos børnene har store sundhedsmæssige konsekvenser, for hvordan agerer de senere i et køkken, når de ikke har lært at navigere blandt bageforme og gryder.
Alt imens vi hiver færdigvarer ned fra hylderne bliver vi federe og federe. Undersøgelser viser klart, at de mennesker, der laver mad fra bunden er de mindst overvægtige.
Danmark er et af de lande, hvor vi bruger færrest penge på mad. Vi har simpelt hen fået amputeret vores smagsløg. Bare det er billigt, er det godt.
En klog kone har sagt: “det tager kun en generation at glemme smagen af godt brød”. Desværre gælder det også for smagen på al anden mad.
børn elsker at ælte dej
Hvorfor ikke lade børnene bage deres eget pitabrød og stege deres egne falafler? Det er ren barnemad og noget børnene er vilde med.
Det er ikke godt at spise for meget fedt, men det er heller ikke godt at spise for lidt! Og det skal være den rigtige slags fedt, for det er vigtigt at undgå mættet fedt fra animalske produkter og transfedtsyrer (hærdet fedt).
Der er nogle fedtsyrer, som omega 3 og omega 6, som vi skal spise for at kroppen kan fungere.
Det er ikke svært at få tilstrækkeligt med omega 6, men man skal være lidt mere på dupperne for at få tilstrækkeligt med omega 3.
Omega 3 fedtsyrer findes især i hvedekim, hørfrø, valnødder, rapsolie og sojabønner (samt i fede fisk).
sojabønner
Når man ikke spiser fisk (eller kød), får man mange proteiner fra bønner, især sojabønner. Da det også er her, der findes de gode omega 3 fedtsyrer, kan det være relevant at vælge hummus af edamamebønner som pålæg eller tilbehør ind imellem. Og det burde ikke være noget propblem, for det smager skønt.
Edamamebønner er sojabønner i bælge, som købes frosne i supermarkeder eller butikker med orientalske varer.
Ny nordisk mad er i vælten i øjeblikket, ja, der er nærmest gået inflation i begrebet.
Men egentlig er der mere tale om gammel nordisk mad. Kål hører fx til vores allerældste grøntsager her i landet, og det er dejlig vintermad.
De faste kåltyper som hvidkål og savoykål kan holde sig lang tid i køleskabet eller et andet køligt sted, og det kan være praktisk, for der er masser af mad i sådan et dejligt hoved.
Hvidkål er billig mad, hvidkål er sund mad – og hvidkål er smagfuld mad.
Og så er hvidkål alle kalorietællendes drøm: 100 g kål indeholder 26 kalorier, A-, B-, C- og E-vitaminer samt kalk.
et hvidkålshoved rummer mad til hele ugen
I denne uge står menuen på hvidkålsdolmere (men du kan også bruge spidskål eller savoykål).
Til denne ret er det kun de yderste blade af kålhovedet, der bruges. Det betyder, at der er mad til flere dage.
Dagen efter kan du snitte halvdelen af kålhovedet til en hvidkålssalat, fx en lækker coleslaw – og næste dag kan du snitte resten og komme det i en suppe med masser af løg og hvidløg, kartofler, gulerødder, persillerødder og finthakket grønkål. Det er en fryd for både øje og smagsløg.
pasta til forret
pasta og svampe
klæder hinanden godt. Jeg regner med, at der endnu er kantareller at få, men skulle de have pakket sammen for i år, kan du bruge helt almndelige champignon i stedet.
En pastaret er hurtig mad, og mad som de fleste kan lide.
På billederne er det den hvide pasta, men jeg anbefaler at du vælger en fuldkornspasta. Det mætter mere og er bedre for blodsukkerbalancen.
n i e l s h a u s g a a r d o g d y r e n e
Niels Hausgaard i ny dansk dokumentarfilm
En ny dansk dokumentarfilm om vores mad – med bl.a. Niels Hausgaard – er på vej. Filmen viser sammenhænge og alternativer til det danske industrilandbrug.
Målet er at forbedre situationen for dyrene, jorden og naturen.
Det er en af de mange spændende ting, man kan se på det nye site: www.vegetarnettet.dk.
Klik på billedet, hvis du vil se traileren til den nye film.
Jeg skal advare: der er stærke billeder, som kan ødelægge din appetit!
Hvidkål er en grøntsag, der ikke gør meget stads af sig selv, men her bliver den løftet op i en anden vægtklasse med det lækre fyld og den pikante sovs.
. selleriskiver giver en skøn glutenfri lasagne Nu er vi gået ind i rodfrugtsæsonen, og jeg vil gerne endnu en gang hylde sellerien. Det er […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
