Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

marinerede peberfrugterArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 35 2011, stem rent

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. september 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s v a m p e n e  p i b l e r  f r e m



svampene elsker regnen

Mens vi er nogle stykker, der sikkert godt kunne tænke os en pause i regnen, er svampene vilde med den megen væde.

Forleden nærmest snublede jeg over en masse rørhatte ved Roskilde Fjord, men også kantarellerne er der masser af i år.

Hvis du ikke selv samler svampe, er de også i butikkerne lige nu. Mange kommer fra De baltiske Lande. Hvis du undrer dig over prisen på kantarellerne ovenfor, er det fordi billedet er taget i Letland, som er et af de helt store kantarel-lande.

Svampene frister til mange lækre retter. I dag vil jeg foreslå en


kantareltærte med jordnøddebund


Klik på billedet, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. september 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s t e m  r e n t  


valget nærmer sig

Kødfrifredag er ikke nogen partipolitisk blog. Men jeg har et par vigtige ting på hjertet: rent vand, rene fødevarer, rent miljø og dyrevelfærd – samt et klima der sikrer planeten en fremtid for kommende generationer.


miljøet er ikke-eksisterende i valgkampen

Det er forstemmende, at miljø, klima og dyrevelfærd stort set ikke er noget politikerne har talt om i valgkampen.  

Jeg har i mange år talt for, at man vælger økologiske fødevarer. Det er tilsyneladende stadig den eneste vej. Når de sprøjtede grøntsager og andre forgiftede fødevarer ikke kan sælges, når burhønsæggene forbliver på hylderne, vil der ske en ændring. 

Valget er dit og kun dit!

Når selv Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen optræder på TV, mens hun guffer store oksekødsbøffer i sig, er der intet håb hos noget politisk parti.

Valget er dit!


stem på rent vand

I de seneste dage er der igen i pressen kommet fokus på vores forgiftede grundvand. Faktisk er vand næsten det allervigtigste. Uden rent vand bliver vi syge og tager simpelt hen livet af os selv. Vi MÅ forlange rent vand af vore politikere.

Politikerne har hidtil ikke fundet anledning til at sikre vores grundvand. Når miljøministeren skal udtale sig, er løsningen, at der skal nedsættes endnu et udvalg eller laves flere undersøgelser. Man kan ikke påstå, at det er rent vand, hun hælder ud af ørerne.


Villumsen sætter hovedet på sømmet – igen

Politikens geniale tegner, Jørn Villumsen, har igen præcist vist, hvad det drejer sig om: snigende terror.

Jørn Villumsen har gang på gang vist, at han står på naturens, burhønsenes og de forpinte svins side. Tak for det, Jørn Villumsen.

Jeg stemmer også for et rent miljø!


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. september 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


e n  f r i s k  m e l o n s a l a t



store meloner på Sicilien

På min netop overståede tur til Sicilien så jeg mange pragtfulde meloner, dels på smukke malerier på museerne, dels på markeder, gader og stræder.

Det bugner med meloner på øen lige nu. De ligger i bunker på folks altaner og  køkkener og giver stor lyst til at gnaske de saftige frugter i sig.


frugtsalat på siciliansk

Hvis du vil lave en frugtsalat så skær honningmelon og vandmelon i terninger. Bland med terninger af ferskner (gerne de nye flade) og udkernede blå og grønne vindruer.

Hæld evt. lidt sød vin over og lad salaten trække et par timer.


melonsalat som tilbehør


Du kan også lave en melonsalat som tilbehør til frikadeller, postejer – eller en tærte.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. september 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k a p e r s  &  t o m a t e r



mafiamad

Jeg er lige kommet hjem efter en dejlig madrejse til Sicilien og De lipariske Øer. På De lipariske Øer dyrker man især kapers, store og små, korte og lange, salte og mindre salte. Jeg blev især vild med en lille snak eller forret af kapers i forskellige størrelser lagt i olie med tørrede tomater og bladselleri. Opskrift følger.

Tomaterne hænger til tørre i store klaser, vild fennikel dufter i solvarmen, og maden er i det hele taget vidunderlig.

Glæd dig – snart kommer der mafiamad her på bloggen!


smart at være vegetar

Fødevarestyrelsen har netop udsendt et nyhedsbrev med opfordringen: “Blive vegetar – det er populært.”

Læs mere her: http://www.altomkost.dk/Fakta/Vegetarer/forside.htm

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. september 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m e r e  f r a  n a t s k y g g e f a m i l i e n


vi kan takke spaniolerne for meget

Vi tænker sjældent på det, men vi ville slet ikke kende de – i dag uundværlige – grøntsager og frugter som auberginer, peberfugter og kartofler, hvis ikke nogle nysgerrige mænd i begyndelsen af 1500tallet var sejlet vestpå for at finde ud af, hvad der fandtes på den anden side af oceanet.


natskyggeplanterne kommer til Europa

Med spanioleren Hernan Cortes i spidsen stævnede de opdagelsesrejsende i 1500-tallet mod det, der skulle blive kaldt Sydamerika. Og her voksede vidunderlige planter, som den gamle verden slet ikke kendte.

Vi fik spændende nye grøntsager, de indfødte, aztekerne, fik store lidelser og nye sygdomme.

I denne uge handler det om auberginen, men jeg vil også gerne slå et slag for en lækker salat med et andet medlem af natskyggefamilien, peberfrugten.

Retten kan også serveres som forret eller tilbehør.


marinerede peberfrugter med venner


Klik på billedet, så får du opskriften.


Og så holder kødfrifredag.dk i øvrigt ferie en ugestid, mens jeg er ude og lede efter nye spændende opskrifter, som jeg glæder mig til at lægge på bloggen!


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. september 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b a g  d e  s m å  t o m a t e r



små sherry- og blommetomater

Langtidsbagte tomater er en enorm populær – og synes jeg – meget lækker sag.

Lige nu er der tomater i overflod, og har man mange af de små sherry- eller blommetomater, er det en god idé at langtidsbage tomaterne i ovnen.

For at spare energi kan man tørre tomaterne en dag, hvor man alligevel har gang i ovnen. Selv om tomaterne helst skal tørre ved lav temperatur, kan man sagtens lade dem stå ved 150 grader en halv times tid.

Tomaterne kan holde sig i et glas i køleskabet 1-2 uger – det er dog sjældent det sker, med mindre man har lavet en kæmpeportion. 

Bagte tomater får nemlig vældig hurtigt ben at gå på!


langtidsbagte tomater


Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. september 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

n u  e r  d e t   a u b e r g i n e t i d


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


farven lilla – lange og korte, tykke og tynde


Auberginen er en meget anvendelig plante i madlavningen. Den findes i snart sagt enhver størrelse, facon og farve.

Og auberginer kan anvendes til utallige retter, fordi de er så neutrale i smagen.

Ligesom familiemedlemmet kartoflen, kan man heller ikke nyde auberginen rå. Allerbedst synes jeg, auberginer smager, hvis de grilles eller bages i ovnen.

Her er eksempel på lange og slanke frugter og på en trind og rund.

Billederne har jeg taget på Gartneri Toftegård, som jeg besøgte for nylig. Gartneriet er især kendt for sin chiliproduktion. Den vil jeg komme tilbage til om nogle uger, når jeg har lavet nogle gode chiliretter. Kig i mellemtiden på gartneriets hjemmeside: www.gartneri-toftegaard.dk



_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Aubergineslægten er i sandhed varieret. Ovenfor er to små eksemplarer. Når man ser den lille, hvide aubergine tv., forstår man, hvorfor aubergine på engelsk hedder eggplant. 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Der er også bittesmå auberginer, som nærmest vokser i klaser. De vil være fine i en thaicurry.

Her er endnu et par små fyre. Disse diminutive størrelser er nye på det danske marked. Jeg tror ikke, man kan købe dem i butikkerne, men kig på dem hos Gartneri Toftegaard syd for Køge.

Toftegaards tomater

Tomater indgår ligesom auberginer i ugens hovedret, så dette pragteksemplar af en bøftomat fra Gartneri Toftegaard skal også med.

Gartneriet har foruden chili og auberginer specialiseret sig i tomater. Da jeg gik gennem drivhusene, troede jeg, at jeg var havnet i tomatparadiset. Det kommer jeg tilbage til senere – ligesom til chilierne. 


september er auberginemåned

Auberginerne er lige til at spise nu.

Auberginen er en lidt underlig frugt. Den indeholder ikke alverdens næringsstoffer, og den smager ikke af så meget, men den kan til gengæld anvendes på utallige måder.

Auberginen er hovedsagen i ugens hovedret, men der er mange andre muligheder.

Her er et par eksempler: 

imamen der besvimede

Prøv denne tyrkiske nationalret. Den er værd at stifte bekendtskab med.

Klik her, så får du opskriften.


aubergineruller


Her er auberginerne grillet og rullet omkring et fyld.

Klik på billedet, så får du opskriften.


auberginekaviar

Denne puré kaldes kaviar og er dejlig som dip eller pålæg.

Klik på billedet, så får du opskriften.


broccolipesto – en lille forret

Pludselig gik det op for mig, at broccolipesto er sommerens store hit.

Det gjorde jeg straks noget ved, og har lavet en pesto af den smukke grønne kål, der kan bruges som forret, dip eller pålæg – eller du kan servere sesamkiks til som foreslået nedenfor.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

broccolipest0


Broccolipesto er en ny lækker dille. Servér den fx til grøntsagsstave eller chips af rodfrugter – eller bag nogle sprøde sesamkiks.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

sesamkiks


Sesamkiksene er en lille lækkerbid i sig selv, eller de kan nydes med en ostebid – eller til broccolipestoen.

Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

auberginer, tomater, squash og gedeost i fad



Denne hovedret med eftersommerens grøntsager er superhurtig. Det hele skal blot skæres i skiver og lægges smukt i et fad.

Klip på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________

Share

tirsdag

23

juli 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 36

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækkerbidder. Men bloggen opdateres jævnligt med tip og opskrifter, så klik ind engang imellem.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. september 2010

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

d e  s i d s t e  s o m m e r g r ø n t s a g e r


De sidste – tror jeg – squashblomster er blevet bjerget. Og jeg gad vide, om der kommer flere frugter. Det ser ud, som om efteråret er på vej med regn og rusk, og så må vi til at glæde os til gode varme supper af rodfrugter, græskar og kål. Det er nu også dejligt. Selv om jeg elsker sol og varme, holder jeg også rigtig meget af de danske skiftende årstider.

Jeg har rejst meget rundt på vores lille klode og må altid erkende, at Danmark ER det bedste land i verden! Bevares, der er ting, jeg gerne så ændret, fx vores mishandling af dyr og vores holdning til mennesker, vi endnu ikke kender. Men naturen og årstiderne …


Og hvad gør man så med to squashblomster? Laver en rigtig lækker-hapser, selvfølgelig.  Selv om jeg egentlig ikke bryder mig om at spise blomster, har jeg alligevel tilberedt mine to sidste squashblomster med et delikat fyld. Se opskriften på bloggen i morgen.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. september 2010

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________d

d e t  g r ø n n e s


Jeg er frygtelig utålmodig og synes, at det går alt for langsomt med at højne dyrevelfærden i Danmark og få udvidet bevidstheden om vores plagede natur og forståelsen af, hvor meget det betyder, hvad vi putter i munden. Ikke mindst for jordens sultende masser.

Men heldigvis sker der gode tiltag i forhold til en grønnere verden ind imellem. Græsrødderne rører på sig. Jeg har for nylig truffet en fantastisk kvinde, der hedder Susanne Mortensen. Hun har overbevist SuperBrugsen på Nørrebrogade i København om, at de skulle holde en vegetaruge.

Susanne har egenhændigt skaffet “grønne” folk til at besøge butikken ugen igennem med forskellige grønne budskaber. Selv mødte jeg op med min seneste kogebog, “det kærlige køkken”, som der heldigvis var god afsætning på. Og jeg skrev hilsener i rigtig mange af bøgerne.

Det gælder også om at sikre sig bogen nu, for den er lige ved at være udsolgt fra forlaget. Heldigvis er der en ny på vej – noget anderledes ganske vist – men stadig grøn, meget grøn! Det følger der mere om i den kommende tid.


På besøg i SuperBrugsen.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. september 2010

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

g r ø n  m a d  p å  r e s t a u r a n t


Som alle vegetarer ved, kan det være lidt af en prøvelse at spise grønt på en restaurant i Danmark. Jeg har lige vært et smut i Tyskland, og dér er det langt, langt lettere.

Jeg får altid det klassiske spørgsmål, når jeg siger, jeg er vegetar: “Spiser du fisk?” Nej, nej og atter nej. Vegetarer spiser ikke fisk. De spiser ingen former for dyr – heller ikke kyllinger, som også synes at henregnes under “ikke-dyr” på samme måde som fisk.

Nu har Dansk Vegetarforening sat sig for at gøre noget ved problemet. De har ladet fremstille et “restaurantkort” med tekst på begge sider, der forklarer restauranten og kokken, hvad det er, vi vegetarer ønsker os. Vi ønsker os lækker og smuk med uden dyr – det samme gør i øvrigt mange almindeligt spisende mennesker.


I øvrigt vil jeg varmt anbefale at tilmelde sig Dansk Vegetarforenings elektroniske nyhedsbrev. Her er masser af spændende nyheder om forskning, sundhed, klima, fødevarer m.m.: www.vegetarforening. dk

Apropos restauranter vil jeg retfærdigvis sige, at der faktisk er en del toprestauranter, der laver fremragende grøn mad på bestilling. Jeg har tidligere nævnt Kokkeriet med 1 Michelinstjerne i København. Jeg fremhæver den gerne igen. Det er stor madkunst! www.kokkeriet.dk


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. september 2010

________________________________________________________________________________________________

k e n d e r  d u  a j v a r ?


Ajvar stammer fra Balkanlandene og er en ret med peberfrugter og auberginer.

Ajvar laves især i Makedonien og de omkringliggende lande, når peberfrugter og auberginer høstes i mængde. Makedonien er et meget smukt og bjergrigt land, som jeg håber en dag at besøge. Jeg er faktisk inviteret af mine venner Amide og Sadri, som stammer fra det eksotiske land.

Hvis du også har mange peberfrugter, så prøv ajvar:


ajvar

Bag hele peberfrugter i ovnen (gerne sammen med skiver af auberginer og løg), indtil peberfrugterne er mørke og skindet bobler op.

Flå peberfrugterne (se nedenfor) og fjern kernerne. Hak kødet (evt. også auberginekødet og løgene) og tilsæt så mange hakkede chuili, som du ønsker – retten kan være engleblid eller brændende hot. Du bestemmer selv.

Tilsæt presset hvidløg, salt og peber og en slat olivenolie.

Opbevar din ajvar i et lufttæt glas i køleskabet. Med mindre du straks har brugt dippet til din drink, som sovs til plantefrikadeller – eller som smagsgiver i bønneretter, pastaretter eller supper.


mere fyldt peberfrugt

Hvis du har lyst til en anden slags fyld i din peberfrugt end den, der er foreslået i ugens opskrifter, så klik på billedet nedenfor. Her får du fyld af spinat og gedeost – og en rosin/valnøddesovs:


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. september 2010

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

n y  s k ø n  b o g  o m  m a d,

ø k o l o g i  o g  k l i m a



Lise Faurschou Hastrup, madvejleder og økologisk omlægningskonsulent,  har netop udsendt bogen “Økologiske fodspor på køkkenbordet – sundhed, miljø og klima i én mundfuld”, som jeg gerne varmt vil anbefale.

Bogen fortæller enkelt og engageret om, hvad vores valg af mad betyder for klimaet. Her er ingen løftede pegefingre, men argumenterne er ikke til at komme uden om. Til forskel fra en gammel fundamentalist som mig, er Lise helt på det rene med, at vi ikke ændrer Danmark til et land af vegetarer natten over.

“Økologiske fodspor” handler om vores “klimafodspor”, hvad produktionen af animalske fødevarer betyder for vores natur og klima – og os selv.

Lise tager læseren ved hånden og anbefaler, at man starter med en enkelt kødfri dag om ugen, og her kunne jeg selvfølgelig ikke være mere enig. Det handler om at indse, hvad vores valg af mad betyder – og handle efter det. Forfatteren gør det nemt at forstå, hvad det er, der skal erstatte kødet på tallerkenen – den største udfordring for folk, der vil leve sundt og med mindre kød.

Vi hører om den bæredygtige madpyramide og om de forskellige næringsmidler – og vi får gode råd om at tænke os om ved valg af fedtstoffer og meget mere.

Bogens opskriftsdel består af mere end 100 årstidsinddelte vegetariske/veganske opskrifter, som er særdeles nemme at gå til. Det er god gedigen hverdagsmad, der vil gøre en verden til forskel, hvis vi alle sammen spiste mere af den.

Som læser af kødfrifredag.dk er jeg sikker på, at du vil få glæde af bogen. Den er dybt engageret uden at være fanatisk. Det gider vi simpelt hen ikke! Glæden skal være med, når vi spiser. Det er den her.

Jeg har kun en lillebitte anke: det ville have været dejligt med et stikordsregister til opskrifterne.

Pris kr. 299,-.Se mere om bogen på www.tritla.com


___________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. september 2010

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

v i t a m i n b o m b e



Peberfrugter er ikke blot smukke at se på og dejlige at nyde – de er også fyldt med C-vitaminer og antioxidanter. Og så er de kaloriefattige: kun 32 kalorier pr. 100 g.

Den grønne peberfrugt er umoden, mens den røde er moden. Det mærker man også på smagen. Den røde er mere sød og indeholder desuden carotin, som er forstadiet til A-vitamin.

Indholdet af C-vitamin er højt i alle peberfrugter, og de indeholder også E-vitamin. 100 g rå, rød peberfrugt indeholder mere end den anbefalede daglige mængde C-vitamin. Så nyd den på mange måder. Prøv fx valnødde-peberfrugtdippet, muhammerah:



___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

k u l ø r  p å  e f t e r å r e t


Nu åbenbarer eftersommerens skønne farver sig i fuldt flor – ikke mindst i drivhuset.

Måske tænker du ikke over det, men at der er smukke farver på tallerkenen, er næsten lige så vigtigt som at maden er sund og lækker.

Hvis du selv dyrker tomater, peberfrugter og auberginer i dit drivhus, har du sikkert en stor høst lige nu.

Peberfrugter er en fantastisk anvendelig frugt. Den kan grilles og flås og fx bruges til bruscetta, eller den kan grilles og indgå i en salat som nedenfor – eller prøv de marinerede peberfrugter. De er virkelig delikate.

Vil du bruge peberfrugterne som hovedret, er det oplagt at fylde dem med en lækker plantefars. Det er der også idé til i ugens opskrifter.

Peberfrugter er ikke blot lækre, de er også smukke og smækfulde af C-vitamin.



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

flåede peberfrugter


Til mange retter, ikke mindst salater og bruscetta, synes jeg, at peberfrugterne bliver meget mere delikate, hvis de grilles og flås – fremfor at bruge dem rå med skindet på.

Se hvordan du flår peberfrugter her.


______________________________________________________________________________________________________________________

avocadoolie


Og så vil jeg gerne slå et slag for avocadoolien. Jeg har lige fået en flaske forærende og er ret begejstret for den.

Avocadoolie har en dejlig frugtig smag – og i modsætning til olivenolie tåler den opvarmning til høj temperatur. Det gør olien velegnet til stegning, hvor man gerne vil have den fyldige smag som i olivenolie. Men avocadoolien er også fremragende til dressinger.



______________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

marinerede peberfrugter med venner


Her har peberfrugterne fået selskab af gode venner som gulerødder, forårsløg, svampe og bladselleri.

Retten kan bruges som forret, som frokostret eller som salat.

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________

peberfrugter med hasselnøddefars


Det er sæson for friske hasselnødder, så de er blevet hovedbestanddelen i de fyldte peberfrugter.

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

grillet salat med peberfrugter


Den skønne, fine smag i peberfrugter, squash og fennikel kommer rigtig til sin ret, når grøntsagerne grilles. Saltmandler sætter prikken over i’et.

Servér retten som forret eller som en salat.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

glæd dig til næste uge, så handler det om:

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

hvis du vil bladre i de foregående menuer – så klik her

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ugens menu – uge 1,

ugens menu – uge 2,

ugens menu – uge 3,

ugens menu – uge 4,

ugens menu – uge 5,

ugens menu – uge 6,

ugens menu – uge 7,

ugens menu – uge 8,

ugens menu – uge 9,

ugens menu – uge 10,

ugens menu – uge 11,

ugens menu – uge 12,

ugens menu – uge 13,

ugens menu – uge 14,

ugens menu – uge 15,

ugens menu – uge 16,

ugens menu – uge 17,

ugens menu – uge 18,

ugens menu – uge 19,

ugens menu – uge 20,

ugens menu – uge 21,

ugens menu – uge 22,

ugens menu – uge 23,

ugens menu – uge 24,

ugens menu – uge 25,

ugens menu – uge 26,

ugens menu – uge 27.

ugens menu – uge 28,

ugens menu – uge 29,

ugens menu – uge 30,

ugens menu – uge 31,

ugens menu – uge 32,

ugens menu – uge 33,

ugens menu – uge 34,

ugens menu – uge 35

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


Share

tirsdag

23

juli 2013

0

KOMMENTARER

marinerede peberfrugter med venner

Skrevet af , Posted in frokostretter, salater, tilbehør

marinerede peberfrugter med venner

______________________________________________________________________________________________________________________________________________


marinade

3/4 dl olivenolie

1 spsk balsamico

2 spsk frugteddike

2 tsk sennep

2 tsk tørret oregano

1 finthakket chili (fjern kernerne)


6 forårsløg

250 g gulerødder

2 stilke bladselleri

3 peberfrugter

250 g champignon

1 dl sorte nicoise oliven


Rør dressingen sammen og smag den godt til med salt og sukker.

Skær løgene i tre stykker. Skær gulerødderne i stave. Snit bladsellerien. Skær peberfrugterne i strimler og skær svampene i kvarte.

Brig lidt vand i kog i en gryde og damp først løg og gulerødder 3 minutter. Afdryp dem og læg dem i en skål. Dryp lidt af dressingen over.

Læg bladselleri, peberfrugt og svampe i det kogende vand og damp dem 2 minutter. Afdryp dem og læg dem i skålen. Hæld resten af dressingen over og vend godt rundt.

Bland svampene i salaten og dæk med husholdningsfolie. Lad salaten stå nogle timer eller gerne til næste dag. Vend rundt af og til.

Smag til igen og servér salaten som tilbehør til frikadeller eller postejer.


tip

Du kan tilsætte andre grøntsager til salaten, fx små buketter broccoli.

Brug endelig kogevandet til en suppe – det er smækfyldt med vitaminer.


Share