Den lille ræveunge nyder solskinnet udenfor mit køkkenvindue. Det lille væsen ved ikke, at den har slået sig ned hos en vegetar.
Jeg håber, den klarer sig på egen hånd i den vilde natur.
.
det er sæson for peberfrugter og tomater
peberfrugter
I år er det svært at tale om solmodne danske peberfrugter og tomater, men ikke desto mindre er de C-vitaminrige frugter ved at modne. Måske smager de ikke så meget af sol, og så er det oplagt at hjælpe dem lidt på vej med et krydret fyld.
Foruden C-vitamin indeholder peberfrugter A-vitamin (betacaroten), E-vitamin og de såkaldte flavonoider, en gruppe plantestoffer, der virker kraftigt antioxidante. Flavonoiderne er de stoffer, der giver planterne farve og duft – og beskytter dem mod sygdomme og skadedyr.
Den røde peberfrugt er den helt modne frugt og indeholder flere næringsstoffer end den umodne grønne og den gule. Og så indeholder rød peberfrugt kun 30 kalorier pr. 100 g.
tomater
indeholder A- (betacaroten), B-, C-, E- og K-vitaminer samt sporstoffer og antioxidanter. Flavonoidet lycopen er en kraftig antioxidant, som giver tomaten dens røde farve. Lycopen virker forebyggende på hjerte-karsygdomme, kræft og andre velfærdssygdomme. Lycopen er fedtopløseligt og optages bedst, hvis tomaterne opvarmes. Så spis opvarmede tomater med lidt fedtstof, så stiger effekten af lycopen med op til 40%.
Tomater indeholder knap 30 kalorier pr. 100 g.
Jeg foreslår, at du serverer entomatsovs, en spansk romescosovs, til de fyldte peberfrugter. Du kan også vælge enklassisk tomatsovs.
Jo flere forskellige farver, der findes i et måltid, desto flere næringsstoffer er man sikker på at få. Det er velkendt, at grøntsager indeholder vitaminer og mineraler. Mindre kendt er den store gruppe af plantenæringsstoffer, der kaldes flavonoider.
Flavonoiderne er kraftigt virkende antioxidanter, der bl.a. bekæmper betændelsestilstande i kroppen og nedsætter risikoen for sygdomme som hjerte-karlidelser og nogle former for kræft. Stofferne sænker desuden det dårlige kolesterol og øger det gode.
stoffer der giver smag og duft
Nogle af flavonoiderne er de pigmenter, som giver planterne deres farve, bl.a. lilla i aubergine, rød i tomater og vandmelon – og gul og orange i søde kartofler og gulerødder. Andre flavonoider giver planterne deres duft og smag som fx bitter eller sødt. Flavonoiderne beskytter planterne mod angreb af sygdomme og skadedyr, og når vi spsier grøntsagerne booster flavonoiderne også vores immunsystem.
valnødder og omega 3
Valnødderne i salaten indeholder den eftertragtede, essentielle Omega 3 fedtsyre, der forebygger hjerte-karsygdomme og sænker det dårlige kolesterol. Nødderne er også fiberrige og indeholder desuden proteiner, E-vitamin og selen. Og så styrker valnødder de “små grå”.
under og over jorden
Rødbederne i salaten vokser som bekendt under jorden. Rødbeden er en bastant grøntsag, der indeholder en pæn portion jern, kalk og magnesium. Af vitaminer er det især B-, C- og K-vitaminer.
Den store basse af en vandmelon består af mere end 90% vand, og det hjælper nyrerne til at udskille giftstoffer. Vandmelon er i modsætning til den bastante rødbede en let frugt, der indeholder B- og C-vitaminer. Men vigtig er ikke mindst den antioxidant, der hedder lycopen, og som også findes i fx tomater. Lycopen har samme virkning i kroppen som flavonoiderne omtalt ovenfor.
de små nye vitaminbomber er her
små nye rødbeder
De første nye rødbeder med friske grønne blade er fremme nu. Hvis du køber rødbeder med blade, så brug blade og stilke hakket på samme måde som spinat, fx stuvet med lidt sojafløde.
Jeg har i denne salat brugt både røde og stribede rødbeder sammen med den noget mere eksotiske vandmelon, som også er i sæson nu. Desværre mister de stribede rødbeder deres smukke røde striber, når de koges.
krydderurter – tidligere tiders medicin
Du kan vælge få eller mange krydderurter i salaten. Tag dem, du har eller brug bare en enkelt. Men der er masser af mikronæringsstoffer og æteriske olier i krydderurter, så drys endelig med rund hånd. Jeg har brugt persille, mynte, basilikum, salvie og timian + tallerkensmækker (nasturtium), som indeholder det stærkt antioxidante stof lutein, der bl.a. er gavnligt for synet.
rødbedesalat med vandmelon, valnødder og feta
400 g rødbeder
300 g vandmelon
50 g valnødder
100 g fetaost eller gedeost
1-2 dl hakkede krydderurter
dressing:
4 spsk valnøddeolie eller olivenolie
2 spsk frugteddike
1 spsk blåbærsirup eller et nip råsukker
1 fed presset hvidløg
reven ingefær efter smag
1 nip chiliflager
Kog rødbederne møre – eller bag dem i ovnen en dag, hvor du alligevel har ovnen tændt.
Afkøl og flå rødbederne. Skær dem i små terninger.
Skær også vandmelonen i terninger.
Hak valnødderne groft og bræk osten i små stykker.
Bland alle ingredienserne med krydderurterne. Vælg de krydderurter, du har. Jeg har brugt persille, basilikum, mynte, timian, salvie og tallerkensmækker, men du kan sagtens nøjes med en enkelt urt.
Rør dressingen sammen og smag den godt til med salt, peber, chili, ingefær og sirup eller sukker.
Hæld dressingen over salaten og vend rundt.
Brødet på bakken er en ciabattabolle bagt med æltefri dej. Bollerne er fine at servere til salaten.
Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Rødbeder hører også til den kategori, man kalder superfood (se nedenfor).
Rødbeder indeholder meget af B-vitaminet folat, som bl.a har betydning for blodets iltning.
I rødbeder findes også antioxidanterne antocyaninerne, der forebygger ældning og livsstilssygdomme. Og rødbeder er desuden jernholdige, hvilket er værd at bemærke, hvis man ikke spiser kød.
lille rødbedeforret
Rødbeder passer fint sammen med gedeost. Også andre markante ting som peberrod og wasabi kvikker den tilbageholdende rødbede op. Sødt-syrligt er også godt, fx rosiner kogt ind med balsamico.
I den lille forret her er rødbederne kogt, men faktisk er det fint at spise så meget råt som muligt. Så du kan blot skære rødbederne i papirtynde skiver og lægge dem sammen med osten. Så har du en forret på nogle få minutter.
Avocado er et genialt næringsmiddel. Det er blevet sagt, at hvis man strander på en øde ø, kan man overleve i årevis, blot der vokser avocado på øen.
.
ny forskning
Vi har længe vidst, at avocado er sundt, men nu har forskning på Ohio State University vist, at forsøgspersoner, der fik en salat med avocado, optog flere antioxidanter end de personer, der fik en almindelig salat med fedtfattig dressing.
I avocadosalaten var der 4 gange mere lycopen og 18 gange mere betacaroten (A-vitamin) i forhold til den traditionelle salat.
lycopen beskytter
Stoffet lycopen findes rigeligt i avocado. Lycopen er en antioxidant og det pigment, der giver grøntsagerne deres farver (fx findes der også meget lycopen i tomater).
Lycopen reducerer hærdning af blodkarrene og nedsætter risikoen for blodpropper. Og den gode antioxidant er også aktiv i bekæmpelsen af kræftceller.
Prøv en avocadosalat, brug avocado som pålæg, eller optimér humussen med en avocado.
blev startet i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009. Læs mere om tankerne bag her.
Den gang troede jeg endnu på, at verden kunne blive enig om at værne om klimaet. Det skete ikke, og der er desværre heller ikke store chancer for, at det vil ske med topmødet nu i Durban.
Grådigheden er for stor, og indsigten i konsekvensen af vore handlinger er for lille, og det er derfor aldrig lykkedes nationerne at nå til enighed om en klimaaftale, der forpligter samtlige lande i udledning af klimagasser.
“Den rige mands ko stjæler den fattige bondes korn”
Mahatma Gandhi
vi må selv handle
Heldigvis er der gode takter i mange lande, selv i et land som Kina, der ikke vil forpligte sig til aftaler. Ikke desto mindre arbejder man hårdt på at forbedre klimaet, hvilket også er af største nødvendighed. Allerede da jeg rejste i landet i 1985 var luften til at skære i – og det er småting imod, hvad der siden er sket.
hver eneste bid batter
Man kan spørge sig selv i dette gigantiske hav af forurening: “nytter det noget at ændre spisevaner?”.
JA, det gør det. Hver eneste bid mad vi putter i munden har konsekvens for klimaet.
Derfor håber jeg, at du vil bruge og nyde opskrifterne her på bloggen – og meget gerne sende dem videre til venner og bekendte. Vi har brug for at få alle med om bord for at skåne denne smukke planet og sikre den for fremtiden.
En af bloggens læsere, Cecile, har spurgt mig om en opskrift på boller i karry. Faktisk har jeg aldrig før tænkt på at lave kødboller uden kød, men nu har jeg kastet mig ud i nogle forsøg. Det er en virkelig spændende opgave.
her hjælper kun bønner
Foreløbig har jeg lavet nogle udmærkede “kød”boller med basis i kidneybønner. De hang fint sammen, da de blev kogt i en god grøntsagsbouillon.
Jeg vil også prøve at lave nogle boller på basis af svampe.
Hvis DU har erfaring med eller ideer til “kød”boller uden kød, så skriv gerne en besked her på bloggen.
Inden længe vil der komme en opskrift med boller i karry – måske med flere udgaver af “kød”boller uden kød.
Terapeuten Birthe Straarup har udsendt en spændende ny bog.
Birthe Straarup har i mange år arbejdet som zoneterapeut, kineseolog og terapeutisk rådgiver.
Siden 2003 har Birthe Straarup arbejdet med begrebet “solskinsmad”, som er de principper bogen handler om.
opskriften på sundhed og enkelhed
Selv om der er opskrifter i bogen, vil Birthe Straarup mere have os til at leve efter et helt nyt princip, hvor vi tager hensyn til planeten, klimaet og ressourcerne.
Birthe Straarup siger: “Plantemad er nænsom for kroppen, dyrene og kloden og bliver morgendagens mad”.
Ved hjælp af en helt ny madcirkel fører Birthe Straarup os ind i det uendelige univers af vidunderlige smagsnuancer, og personligt tror jeg , at vi helt automatisk vil ændre madvaner til noget sundt og naturligt, hvis vi lærer at SMAGE.
“Solskinsmad” er på 172 sider og koster kr. 249,00.
Det er velkendt, at broccoli er en af de bedste beskyttere mod kræft. Kræftcellerne kan simpelt hen ikke lide de skrappe stoffer i broccoli (og andre former for kål).
ny forskning om broccoli
Nu har forskerne fundet ud af, at broccolien er endnu mere effektiv mod kræftcellerne, hvis den spises sammen med noget stærkt som peberrod, wasabi, chili etc.
broccoli med wasabi og sesamfrø
I den gode sags tjeneste har jeg lavet et forsøg med broccoli og wasabi.
Wasabi er japansk peberrod, og vil være kendt af dem, der elsker sushi. Wasabi er den edder-stærke pasta, der altid følger ned sushi.
Wasabi købes i butikker, der handler med orientalske produkter. Det fås enten i en tube eller som et pulver, som skal røres op i vand.
Jeg har skåret broccoli i skiver og penslet dem med wasabi rørt op i vand. Derefter har jeg drysset sesamfrø på og stegt skiverne et øjeblik på panden i lidt olie.
Husk at broccoli skal varmebehandles så lidt som muligt for ikke at ødelægge de aktive stoffer.
mere følger om broccoli og de stærke sager
Hvis det stærke virkelig skal blive på broccolien, er det formentlig nødvendigt at vende skiverne i sammenpisket æg sammen med det stærke medie. Det kommer jeg tilbage til.
Indtil videre kan du jo også spise broccolien som en salat med en stærk chilidressing eller peberrodsdressing.
Som jeg tidligere har skrevet om, arbejder jeg på en bog om grøn madpakke- og frokostmad. Jeg håber, den udkommer i løbet af 2012.
Bogen indeholder en masse opskrifter på smørepålæg, som man nemt selv kan lave. De købte vegetariske pålæg er temmelig dyre, så der er store besparelser, hvis man laver sit eget pålæg, og der er mange lækre ting som artiskokpålæg, linsepostej, nøddesmør, cashewpålæg og desuden masser af frikadeller og andre postejer, lommepizzaer med meget mere
– Og så er hjemmegjort som bekendt velgjort, og man ved præcis, hvad der er i maden.
I denne uge kommer der et par smagsprøver. Dels har jeg udarbejdet en opskrift på en burgerbolle med perlespelt og speltmel, som både fylder og smager, dels har jeg lavet en variation af den klassiske hummus.
opgradering af den klassiske hummus
Hummus er populært som pålæg, og det smager da også fantastisk godt. Og så kan det varieres på utallige måder. Man kan tilsætte chili, spidskommen, sennep etc. – og man kan, som jeg foreslår her, optimere humussen med et par supersunde avocado.
Hummusen på billedet er en klassisk hummus med chili. Klik på billedet, så får du opskriften.
klap sammen om noget godt –
den klimavenlige burger
Der er ingen ende på alle de dejlige ting, man kan fylde i en burger.
Hvis du vælger ugens speltbolle og smører den med hummus og klapper den sammen om en kartoffelfrikadelle, er du rigtig godt forsynet med gode proteiner.
– Og det er vel at bemærke proteiner af den klimavenlige slags. Her har ingen kobøvser og ditto prutter belastet omgivelserne.
. supernem spicy curryret fra Indien Når foråret lader vente på sig, kan vi varme os med krydderier, der fyrer op under den indre varme […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
