en dag i Bangkok
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in rejser
28. februar 2015
en vintertærte
Det er sidste udkald for denne tærte: i dag er vinterens sidste dag, men tærten kan heldigvis også nydes på andre tider af året. Jeg kalder den en vintertærte, fordi det er en fyldig ret med mange rodfrugter. Bunden er bl.a. med boghvedemel.
Se opskriften her.
27. februar 2015
her hjælper kun bønner
En frikadelle til aftensmaden eller madpakken er altid velkommen. Det er dejlig hverdagsmad, og hverdagsmad behøver bestemt ikke at være kedelig.
Frikadellerne er lavet af bønner, og de smager dejligt med en kartoffelret og en salat – eller i madpakken med syltet agurk og andet grønt.
Se opskriften her.
26. februar 2015
på besøg hos gamle munke-venner
På min rejse til Østen for nylig mødtes jeg bl.a. med min gamle ven, Nom, som var munk, indtil han var omkring 30 år.
Her er vi ved kongepaladset i Bangkok på vej til Noms gamle kloster, Wat Prayoon, hvor vi mødte hinanden i 1980.
Kamphand var også med dengang
Munken Kamphand har modsat sin ven Nom valgt klosterlivet – hele livet. Da jeg traf ham i 1980 var han en gernert ung mand. Nu, efter 35 år, er Kamphand en af de ledende og mest efterspurgte meditationslærere i Thailand.
Nom nedenfor og Kamphand th. i 1980
Der er løbet meget vand i stranden, siden de to billeder blev taget. Kort efter Nom valgte den verdslige verden, rejste han til Indien, hvor han læste til cand.polit. Dér besøgte jeg ham flere gange, og vi rejste en del sammen i Nordindien, specielt i Kashmir og Ladakh.
I dag er Nom thailandsk leder af den australske hjælpeorganisation, Hands across the water.
gammelt venskab ruster ikke
Her, 35 år senere, viser Nom Kamphand fotoene fra 1980 på min Ipad. Dengang kom jeg i templet dagligt, mens jeg var i Bangkok, og fik lov til at overvære forskellige af munkenes ceremonier.
munke og katte ligner somme tider hinanden
Wat Prayoon – Noms gamle tempel
Templet, hvor Nom boede, da jeg traf ham, og hvor Kamphand stadig bor, hedder Wat Prayoon. Det hører til blandt Bangkoks smukkeste.
Wat Prayoon er kommet på Unescos verdensarvliste efter restaureringen af den mere end 60 meter høje chedi eller stupa.
Den hvide, klokkeformede stupa er blevet ubegribeligt smukt restaureret. Stupaens indre er blevet ført delvis tilbage til sit oprindelige udseende, som da den blev bygget under Kong Rama III i første halvdel af 1800-tallet.
Stenene i stupaens indre er blotlagt og restaureret, og både sten og buddhafigurer er blevet belagt med bladguld. Hele stupaens indre glimter af gyldent lys, så man føler sig hensat til Nirvana.
Templet ligger på vestsiden af floden Chao Phraya og er absolut et besøg værd, hvis man er i Bangkok.
… og så er der middag på thaisk
Efter besøget i templet inviterer Nom og hans kone på thai-middag. Det er ikke som hos os med to eller tre netter. Nej, her er mange småretter og selvfølgelig en suppe. Det er tradition, at man på disse kanter serverer mange forskellige slags salater, ris, svitsede og dampede grøntsager…
… og en enkelt fremmed fugl
De gæstfri værter havde forstået, at danskere spiser brød. Og det er ikke noget man kender på disse kanter. Men Nom havde været på markedet og fundet dette flute. Da han kom ind til bordet med fluten, sagde han: “we don’t know how to cook this!” Sådan er det i et land, hvor basiskosten er ris.
og så er det nat …
Når mørket sænker sig barmhjertigt over Bangkok, kan man næsten glemme, hvor grim og beskidt byen er.
En sejltur på floden Chao Phraya giver mulighed for smukke kig til byens belyste klostre og broer.
vi slutter med ægte thaimad
En ægte klassiker i Thailand er nudelretten pad thai. Den siges ganske vist at være mere kendt i udlandet end i Thailand, men jeg synes den er en god signaturret for landet – ikke mindst hvis man ikke er til de brændende stærke chili-curries.
Se opskriften her.
salat af umoden papayafrugt
Heldigvis har jeg fundet ud af, at man kan få umoden papayafrugt i Danmark. Derfor har jeg skyndt mig at lave denne thailandske salat-klassiker, som passer godt til nudelretten.
Se opskriften her.