Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

kartoffelsalatArkiv

onsdag

15

juni 2016

34

KOMMENTARER

gulerods- og bønnepaté med salat af nye kartofler

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

g.

en solskins-paté

gulerodspostej.4

Jeg bliver ofte spurgt, hvordan jeg kan blive ved med at skabe nye opskrifter. Svaret er, at jeg ikke kan lade være. Så enkelt er det! Når jeg ser en grøntsag, er den som regel meget hurtigt forvandlet til en ny ret inde i mit hoved. Da jeg for nylig stod på torvet og beundrede de nye lysende gule gulerødder, bestemte jeg mig for, at de skulle blive til en paté. En ret, der altid er populær på samme måde som frikadeller.

En paté eller postej kan spises som middagsret – eller bruges som pålæg i madpakken. Er pateen både smuk og smagfuld, kan den også serveres som festmad.

Denne gulerodspaté kan laves på to måder, enten med bønner eller med sojaflager. Da jeg lavede pateen første gang, brugte jeg bønner. Pateen smagte dejligt og var skærefast, men jeg syntes, at den måske blev en anelse for “bønnet”, altså en smule melet.

Derfor gjorde jeg et andet forsøg, da jeg for en uges tid siden havde besøg af nogle dejlige mennesker til et lille madkursus. Her brugte vi 150 g sojaflager i stedet for bønnerne, men så blev pateen ikke helt skærefast. Så vælger du denne udgave, så udelad de tynde gulerodsskiver i formen, så du kan du servere pateen direkte fra formen.

 

gulerodspostj.ingred

Her er nogle af de findelte ingredienser: rød peberfrugt, porrer og hvidløg samt ristede solsikkekerner.

 

skærefast paté

gulerodspostej.1

Her er den skærefaste udgave af pateen med bønner.

salat med nye kartofler

gulerodspostj.salat.1

En salat med nye kartofler, broccoli, oliven og radiser passer fint til pateen, se nedenfor.

 

gulerodspostej.3

gulerods- og bønnepaté

3 spsk hørfrø

1/2 dl kogende vand

4 tørrede shiitakesvampe

50 g solsikkekerner

1 rød peberfrugt

4 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

200 g renset porre

4 spsk kokos- eller olivenolie

2 tsk gurkemeje

1/2 tsk friskkværnet peber

1 spsk tørret oregano

1/2 kg gulerødder

1 dåse kidneybønner (420 g) – eller 200 g tørrede, udblødte bønner (kan erstattes af 150 g sojaflager, se ovenfor)

1 dl sojafløde eller anden fløde

ca. 100 g havregryn (evt. glutenfri)

ca. 50 g havremel (evt. glutenfrit) eller kikærtemel

tamari

limesaft

en håndfuld friske timianstængler

 

Hæld det kogende vand over hørfrøene og sæt skålen i køleskabet et par timer.

Hæld også kogende vand over svampene og lad dem udbløde en times tid.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande og sæt dem til side.

Hak peberfrugt, hvidløg og chili fint (fjern kernerne fra chilien). Skær stokkene fra svampene og hak hattene fint.

Snit porrerne.

Svits peberfrugt, hvidløg, chili, porrer og svampe i olien. Tilsæt gurkemeje, peber og oregano. Svits grøntsagerne 4-5 minutter. Tilsæt et lille drys salt.

Skær en af gulerødderne i tynde skiver på langs. Brug et mandolinjern. Læg skiverne tæt sammen i en smurt postejform.

gulerodspostej.8

gulerodspostej.7

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tv.: den smurte form fores med tynde skiver af gulerod. Th.: pateen er parat til at komme i ovnen.

 

Riv resten af gulerødderne.

Hæld bønnerne i en sigte og skyl dem med koldt vand. Hvis du bruger tørrede bønner så sæt dem i blød mindst 8 timer og kog dem møre, 30-35 minutter.

Hæld de udblødte hørfrø og væden i en skål. Tilsæt de ristede solsikkekerner, bønnerne og sojafløden. Blend til bønnerne er halvvejs pureret. Der må gerne være nogle hele bønner tilbage.

Rør de svitsede grøntsager og de revne gulerødder i bønnemosen (eller bland dem med sojaflagerne, hvis du har valgt den udgave). Tilsæt havregryn og mel.

Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere fløde i eller lidt flere havregryn. Farsen skal være temmelig fast.

Smag til med tamari og limesaft. Det er vigtigt, at farsen smager af noget.

Læg forsigtigt farsen oven på gulerodsskiverne i postejformen. Tryk farsen godt sammen og læg nogle kviste timian øverst.

 

gulerodspostej.5

Pateen er bagt.

 

Sæt formen i en 200 grader varm ovn og bag den 40-45 minuttter. Overfladen skal være gylden.

Lad pateen afkøle lidt, før du vender den ud på et fad, så gulerodsskiverne vender opad. Pynt med lidt flere timiankviste.

 

gulerodspostej

 

servér fx en salat til med kartofler og broccoli

gulerodspostej.salat

Du kan vælge en kartoffelsalat med en cremet dressing – eller du kan lave en blanding af nye kartofler, små stykker letdampet broccoli, fint skivede radiser, oliven, tynde strimler af økologisk citronskal, masser af dild – og en dressing af olivenolie, limesaft, lidt sennep og chiafrø (evt. birkes).

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

3

juli 2015

2

KOMMENTARER

kartoffelsalat med tang, valnødder og dild

Skrevet af , Posted in salater

sommerens bedste kartoffelsalat

kartoffelsalat-m-tang.3
Nye kartofler er en af sommerens store nydelser. De smager skønt i sig selv, blot dyppet i lidt olivenolie, krydderurter og salt. Men som afveksling er det heller ikke dårligt med en salat.

Her har kartoflerne fået følgeskab af bl.a. den mineralrige tang og  valnødder, der indeholder den eftertragtede Omega 3 olie.

Tang er et af verdens sundeste næringsmidler. Vi burde spise meget mere af det og smugle det ind i så mange retter som muligt. Tang kunne være med til at afhjælpe verdens sultproblemer, hvis mange flere spiste det.

Tang indeholder fantastisk mnage næringsstoffer og kan være med til at forebygge en række sygdomme. Læs mere om tang og alle indholdsstofferne her.

 

kartoffelsalat-m-tang

kartoffelsalat med tang, valnødder og dild

700 g nye kartofler

lidt arametang (kan udelades)

1 bdt radiser

1-2 forårsløg

50 g valnødder

dressing:

1 1/2 dl planteyoghurt

ca. 1/2 dl plantefløde

1 fed hvidløg

1 bdt dild

citronsaft

 

kartoffelsalat-m-tang.2

Kog kartoflerne møre. Sluk lidt før de er færdige og lad dem stå i vandet, til de er bløde. Afdryp og afkøl kartoflerne.

Tag lidt af den tørrede tang mellem fingrene. Det er svært at sige præcis hvor meget, men vær opmærksom på, at tangen svulmer meget op. Hæld kogende vand over tangen. Hvis du får udblødt for meget tang så brug det i en suppe eller anden salat.

Skær radiserne i små terninger. Snit forårsløget fint. Hak valnødderne groft.

Skær de afkølede kartofler i skiver og bland alle ingredienserne til salaten.

Rør dressingen sammen. Pres hvidløget og klip dilden. Rør de to ting i dressingen og smag til med salt, peber og citronsaft.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Pynt med lidt mere tang, radiser, forårsløg og dild.

 

kartoffelsalat-m-tang.4

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

26

juni 2015

4

KOMMENTARER

pandestegt spidskål m blåskimmelsovs og ristede mandler

Skrevet af , Posted in hovedretter

29. juni 2015

 

spis hele frugten

citronskal

De fleste ved, at citroner og andre citrusfrugter indeholder masser af C-vitaminer. Det betyder at citron er en stærk antioxidant. Men der er også mange gode stoffer i den gule skal. Så udnyt hele frugten.

Saften er uforlignelig som smagsgiver – og dejlig at drikke i varmt vand med reven ingefær og frisk mynte.

Men glem ikke den gyldne skal. Det er faktisk rent guld! Forudsat at citronen er økologisk og ubehandlet.

Citronskal indeholder stoffet hesperidin, som sænker det dårlige kolesterol og øger det gode. At andet stof, limonin, er et mikroskopisk bitterstof, der ser ud til at forebygge kræft og nedsætte kolesterol i blodet.

Stoffet pektin er også i citronskallen, og det styrker fordøjelsen, balancerer blodsukkeret og hæmmer kolesterols optagelse i tarmen.

Se på billedet ovenfor, hvad forskerne ellers mener om citronskallen.

 


 

27. juni 2015

 

der er kø ved håndvasken når det gælder dyrevelfærd

svin.angst

I sit indlæg i Politiken den 21. juni efterlyser Jette Rosenkvist medfølelse med fikserede svin.

Vi har omkring 1 million søer i Danmark, der årligt fungerer som fødemaskiner for op mod 30 millioner grise. Søerne fikseres i båse en stor del af deres liv, og 13% af dem har så trange forhold, at de ikke har mulighed for at ligge udstrakt i deres fulde længde.

Vi ved det godt alle sammen: politikerne, landmændene, dyrlægerne og endelig forbrugerne, der som sidste led støtter denne behandling ved at købe kødet fra de mishandlede dyr. Vi ved alle inderst inde, at denne produktion er etisk helt uforsvarlig.

Men hvor skal ansvaret for denne kolossale mishandling placeres? Foreløbig melder alle hus forbi: politikere, producenter, dyrlæger og forbrugere. Jette Rosenkvist kalder i sit indlæg i Politiken på et ansvar fra danske dyrlæger, der dagligt er vidne til mishandlingen og dagligt udskriver store mængder antibiotika, der bl.a. nødvendiggøres af denne form for ”produktion”.

Dyrlægerne melder hus forbi. I Politiken 23. juni svarer dyrlæge Niels Erik Rønn, at dyrlægerne ikke har noget valg. Dyrlægen medgiver, at standen medvirker til en på mange måder dyreværnsmæssig stærkt kritisabel produktionsform. Men dyrlægen fremfører, at mishandlingen skyldes produktionssystemer, som ikke skal godkendes af myndighederne.

I Politiken den 24. juni følger dyrlægernes formand, Carsten Jensen, op med den oplysning, at dyrlægerne påvirker forholdene gennem råd og udvalg. Jamen, det fører jo helt åbenlyst ingen vegne. Vi venter stadig. Ikke mindst svinene. Hvorfor politianmelder man f.eks. ikke de millionvis af ulovlige halekuperinger og kastreringer uden bedøvelse, der årligt foretages i danske stalde?

Hvor er vi henne, hvis ikke de mennesker, der burde være dyrenes primære beskyttere råber HØJT om disse forhold, når landmændene så klart ikke selv forstår deres ansvar. Naturligvis burde det først og fremmest være politikerne, der tog affære, og vi har netop sagt farvel til en fødevareminister, der forsøgte at trænge en lille smule igennem, men slet ikke tilstrækkeligt. Og fremtiden ser sort ud. Dyrene tabte det nyligt overståede valg.

Mishandlingen af dyr i Danmark har nået en grænse, hvor vi alle må smide skyklapperne og tage ansvar, også dyrlægerne. De må som de første sætte foden ned og forlange handling af politikerne. Forbrugerne må med kampagner rives ud af deres tornerosesøvn, som er ekstra dyb, når de står foran køledisken i supermarkedet og kan købe kød på tilbud – kød som har haft en endog MEGET høj pris i form af dyrets lidelser.

Jeg nægter at tro, at etik ikke mere findes i Danmark. Dem der går ind for den stærkeres ret vandt ganske vist valget i sidste uge. Og de væsener, der er allernederst i de levendes hierarki, er produktionsdyrene. De tabte om nogen valget. Venstre mener, at vi sagtens kan producere et par millioner svin mere om året. Det gør vist ikke forholdene for svinene bedre. Normalt ville jeg appellere til Holger Danske, men han er vistnok flyttet til et fjernt sted i provinsen. Men det ER på tide, vi vågner op i Danmark og tager ansvar for de forpinte dyr. Og vi skal ikke glemme, at den enorme kødproduktion har store konsekvenser på den anden side af kloden. Hørte jeg ordet solidaritet? Eller ER det for Alternativt?

 

 


 

 

 

26. juni 2015

 

spidskål på panden

spidskål-stegt.2

Her er den lækre spidskål kommet i rigtig godt selskab.

Hvis du steger kålen i stedet for at dampe den, får du en dejlig sødlig-mild smag frem i kålen. Sammen med de ristede mandler, den pikante sovs og strimlerne af citron giver det en dejlig smagsoplevelse. Det er en ret med få ingredienser, som er hurtigt lavet.

Hvis du serverer nye kogte kartofler eller kartoffelsalat til den stegte kål, har du en dejlig sommerret.

Hvis du ikke spiser ost, så servér en tomarsovs til i stedet.

 

stegt spidskål med blåskimmelsovs og mandler

50 g mandler

4 spsk olivenolie

2 spidskål

100 g blåskimmelost, evt. roquefort

sojafløde eller anden fløde

1 økologisk citron

frisk timian

 

Skær mandlerne i flager og rist dem gyldne i olien. Fjern dem fra panden.

Fjern de yderste grove blade fra spidskålen og skær dem i fire kvarte på langs. Fjern det nederste stykke af stokken.

Steg kålen på alle sider. Vend den af og til, indtil den er gylden. Steg den ved svag varme og vær sikker på, at kålen er gennemstegt.

Hvis du skal servere kålen senere, så læg den i et ovnfast fad og dæk det med folie. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.

Rør osten let flydende med fløden. Smag til med salt og peber.

Riv den gule skal af citronen – eller høvl den i tynde strimler.

Servér kålen portionsvis med lidt sovs på toppen og drys med de ristede mandler, citronskal og lidt frisk timian.

Servér resten af sovsen separat og giv gerne nye kogte kartofler eller kartoffelsalat til retten.

 

 

kartoffelsalat med opdateret mormordressing

kartoffelsalat-m-mormordressing-ii
Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share