Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

kardemommeArkiv

onsdag

10

december 2014

0

KOMMENTARER

vegetarisk julemiddag, mandelpostej

Skrevet af , Posted in festmad, frokostretter, hovedretter, julemad

 

mandelpostej så englene synger …

mandelpostej-m-engel-a

Her er endnu et forslag til en hovedret juleaften. De fleste af de postejer og pateer jeg laver er med mandler eller forskellige former for nødder som grundlag.

Postejer og pateer kan alle bages med æg eller en erstatning for æg som fx HUSK (loppefrøskaller), sojamel eller kikærtemel. Hvis man ikke bruger æg, bliver postejerne og pateerne ofte mindre skærefaste.

Se opskrift på mandelpostejen her.

 

mandelpostej-m-engel

rødkålssalat med en duft af jul

rødkålssalat m passionsfrugt

Ingen julemiddag uden rødkål!

Rødkålssalaten er med passionsfrugt , dadler, figner, pistacienødder og æbler. Dressingen dufter af jul med krydderier som kanel, kardemomme og stjerneanis.

Se opskriften her.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

persiske auberginer og peberfrugter m valnødde-granatæblesovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

en persisk klassiker

iranske-auberginer-3

Disse fyldte grøntsager har jeg fundet idé til i en gammel iransk kogebog. Da jeg rejste i Iran for nogle måneder siden, var det virkelig svært at finde mad uden kød. Men noget med auberginer kunne man næsten alle steder stille op med.

Jeg synes, de fyldte auberginer og peberfrugter (du kan også bruge tomater) er et godt bud, også i Danmark. Og så bruger man bl.a. de for os velkendte flækkede ærter, som vi plejer at bruge til gule ærter.

Servér en salat til de fyldte frugter, fx en spicy spidskålssalat.

iranske-auberginer-2

iranske-peberfrugter

persiske auberginer og peberfrugter m valnødde-granatæblesovs

100 g gule ærter

100 g brune ris

3-4 auberginer (ca. ¾ kg)

2 peberfrugter

100 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

2 tsk gurkemeje

½ tsk reven muskatnød

1/2 spsk kanel

frø fra 5-6 kardemommekapsler

4 spsk snittet mynte

1 bdt hakket persille

evt. limefrugt

 

valnødde/granatæblesovs:

50 g valnødder

1 granatæble

50 g skalotteløg

2 spsk olivenolie

frø fra 2-3 kardemommekapsler

½ tsk reven muskatnød

2 tsk gurkemeje

2 tsk kanel

 

Kog de gule ærter og ris i godt dobbelt mængde vand 20-25 minutter. Hold øje med at vandet ikke koger væk.

Skær imens auberginerne igennnem på langs. Skær en tynd skive af hver af de halve auberginer (til “låg”).

Udhul auberginerne, så der er ca. 1 cm skal tilbage. Brug en skarp kniv til at skære kødet ud med. Hak det udtagne auberginekød.

Læg de udhulede auberginer og skiverne i saltvand en halv times tid.

Skær peberfrugterne igennem og fjern kerner og frøstole.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olie sammen med det hakkede auberginekød, til løgene er klare. Tilsæt gurkemeje, muskatnød og kanel. Stød kardemommefrøene i en morter. Tilsæt dem ligeledes.

Bland det svitsede godt sammen med de kogte flækærter og ris. Smag godt til med salt, peber og evt. flere krydderier.

Tilsæt krydderurterne.

iranske-auberginer-1iranske-auberginer

 

Afdryp auberginerne. Fordel fyldet i auberginer og peberfrugter. Læg aubergineskiverne over fyldet i auberginerne som ”låg”.

Sæt grøntsagerne i et stort ovnfast fad eller en bradepande og hæld lidt kogende vand i bunden.

Læg folie over fadet og sæt det i en 200 grader varm ovn 25 minutter.

Fjern folien og pensl aubergine”lågene” med olie. Bag grøntsagerne endnu ca. 25 minutter, eller til overfladen er gylden.

Servér de fyldte grøntsager med valnøddesovs og evt. frisk limefrugt.

 

lav imens valnøddesovsen:

Rist valnødderne gyldne på en tør pande. Tag ¼ af valnødderne fra og findel resten i blenderen. Hæld dem i en skål.

Tag kernerne ud af granatæblerne og purér dem i blenderen. Se her, hvordan du bedst får kernerne ud, uden at få saft i hele køkkenet.

Hak skalotteløget og svits det i olien et par minutter. Tilsæt de blendede nødder og granatæble. Hak de resterende valnødder groft og tilsæt dem.

Stød kardemommefrøene i en morter og kom dem i sovsen sammen med muskatnød, gurkemeje og kanel.

Tilsæt så meget vand, at sovsen bliver lind. Lad den simre under låg 8-10 minutter. Tilsæt vand til konsistensen er passende.

Smag sovsen til med salt og peber. Servér den separat til de fyldte grøntsager.

granatc3a6blegranatc3a6ble-iransk-sovs

iranske-aauberginer

granatc3a6blesovs

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

orientalske bladbeder i kokoscreme

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

man tager nogle smukke blade:

bladbeder

+ fyld af porrer, svampe, mango …

orientalske-bladbeder-6

… og så får man en dejlig sommerret

Bladbeder spises næsten altid på samme måde som spinat, dvs som fyld i en lasagne eller tærte – eller vendt i lidt olie og spist som tilbehør. Det er ærgerligt, for de smukke blade bør have lov at optræde med deres farvestrålende kulører. En måde at få opgraderet bladene på, er at rulle dem sammen om et fyld, så de mere optræder i deres egen ret.

Ligesom spinat og rødbede indeholder også bladbeder oxalsyre, der kan hæmme optagelsen af kalk, men det har næppe betydning i de mængder, de fleste spiser disse grøntsager.

 

orientalske bladbeder i kokoscreme

200 g rensede porrer

4 fed hvidløg

100 g svampe

50 g tørret mangofrugt

2 spsk olivenolie

4 kardemommekapsler

1-2 chili

2 spsk kikærte- eller sojamel

1 dåse kokosmælk

1 bdt koriander

20-30 bladbeder (kan erstattes af spinat- eller rødbedeblade)

evt. cocktailpinde

topping:

1/2 dl olivenolie

2 spsk sesamfrø

1/2 tsk salt

 

Snit porrerne og hak hvidløgene. Skær svampene i små stykker. Snit mangofrugten.

Svits de fire ting i olien 4-5 minutter.

Tag frøene ud af kardemommekapslerne og knus dem i en morter. Hak den ønskede mængde chili (eller smulder tørret chili). Kom krydderierne på panden og svits endnu et par minutter.

Rør kikærte- eller sojamel ud i 2 dl kokosmælk. Vær opmærksom på, at alle klumper bliver opløst.

Rør jævningen i grøntsagerne og lad det tykne.

Snit korianderen og tilsæt den. Smag til med salt og evt. mere chili.

Kog bladbederne: sæt først stilkene i en gryde med kogende vand. Lad dem koge et øjeblik og fold derefter de øverste grønne blade ned i vandet. Lad kun bladene blive netop bløde. Afdryp bladene.

Læg 1 spsk fyld øverst på de grønne blade og rul dem sammen. Hold evt. stilke og blade sammen med cocktailpinde.

Smag resten af kokosmælken til med salt og peber. Hæld den i et lavt ovnfast fad. Læg bladbederullerne i kokosmælken.

Rør olien med sesamfrø og salt. Dryp olien på rullerne. Læg folie over fadet.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn 15 minutter. Fjern folien og bag bladbederne færdige endnu ca. 20 minutter.

Servér kogte ris, bulgur eller couscous til bladbederne – og måske en gulerodssalat.

 

orientalske-bladbeder-1orientalske-bladbeder-4

orientalske-bladbeder-5

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share