Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

inulinArkiv

fredag

15

december 2017

0

KOMMENTARER

persilleshot-suppe – kraftfuld optankning

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

17. låge i julekalenderen

.

tarteletter med fyld

Sprøde tarteletter kan serveres med mange slags fyld. En lækker forret i juletiden.

Se opskriften her.

 

 


16. låge i julekalenderen

 

grønkålspesto

Dagens låge lukker op for skøn powerfood.

Se opskriften her.


15. låge i julekalenderen

 

nyd et skud grøn energi i en travl december

Når det rigtigt strammer til med juletravlheden, er det om at sørge for mad, der giver energi og nærer alle celler.

Her er en supersund suppe, der giver et ordentligt skud energi – og så er den lynhurtig at tilberede samt kalorielet. Og begge dele kan der være brug for i december!

Og suppen kan selvfølgelig også serveres som forret til jul eller nytår.

 

julenissen serverer ny energi og masser af antioxidanter

For at december ikke skal drukne i postejer og rødkål er her et super-shot af en suppe, der giver ny energi til alle celler.

Ikke mindst tarmfloraen vil være glad. Den bør vi forkæle ekstra i denne måned, hvor mange byder den så meget underlødig mad.

Persille indeholder meget jern og enormt meget K-vitamin samt andre vitaminer som A-, C- og E-vitaminer.

Jordskokker indeholder først og fremmest stoffet inulin, der er godt for blodsukkerbalancen og derfor især nyttig for diabetespatienter. Men jordskokker virker også præbiotisk i tarmen, dvs at fibrene styrker vores tarmflora.

.

persillegrøn jordskokkesuppe

(4 personer)

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

350 g jordskokker (kan erstattes af kartofler)

125 g selleri (kan erstattes af persillerod)

7-8 dl grøntsagsbouillon

50 g persille (kan erstattes af grønkål)

2 dl havrefløde eller anden fløde

1-2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber

4 spsk flager af saltmandler (kan erstattes af dukkah)

.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er bløde.

Skær jordskokker og selleri i små terninger og kom dem i gryden sammen med bouillonen.

Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 10 minutter. Hak persillen (incl. stilkene) og kom det i suppen.

Lad suppen afkøle lidt og purér den i blenderen. Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt fløden (gem lidt til pynt). Kom mere bouillon eller fløde i suppen, hvis den er for tyk.

Smag godt til med citronsaft, salt og peber.

Servér suppen portionsvis. Sæt en spsk fløde på hver portion og drys med mandelflager eller dukkah.

.

en gave der varmer på flere planer

Da vi nu er ved supperne: hvis du endnu mangler at købe en julegave eller to, vil jeg lige gøre opmærksom på min suppebog, som udkom i foråret. Det er en varmende gave på flere planer. De supersunde og lækre supper fra hele verden er en gave til både krop og klode.

Bogen indeholder masser af opskrifter på både kolde og varme supper og på supper, der kan spises som hovedret – dertil kommer gode brød og andet tilbehør. Læs evt. mere om bogen her.

Du kan købe bogen hos boghandleren eller hos Saxo.com. Den koster ca. kr. 225,- og er udgivet af Politikens Forlag.

.

Share

mandag

4

januar 2016

14

KOMMENTARER

bønnefrikadeller med råstegte jordskokker og broccoli

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

spis lækker mad og lev længe

Vidste du, at mennesker i de såkaldte “blue spots” rundt om på jorden, steder hvor folk bliver ekstraordinært gamle, ofte over 100 år, lever af 95% planteføde og 5% animalsk føde?  Og det er vigtigt at bemærke, at disse gamle mennesker er friske og rørige og lever gode liv. Jeg tror nemlig ikke, det er sjovt at blive gammel for blot at sidde på et plejehjem i sin våde ble.

Her er en dejlig varmende grøn suppe på en kold dag.

 

iransk bønnesuppe

iransk bønnesuppe

Den iranske suppe smager ikke blot skønt, den er også fuld af gode næringsstoffer fra bønner, kikærter, linser, grønkål og spinat. Suppen kan sagtens spises som hovedret.

Se opskriften her.

.

veganuary

Marokko.krydderisække

tag en januar uden animalske produkter

Har du hørt om Veganuary? Det er en engelsk verdensomspændende kampagne, der vil gøre opmærksom på, hvad det betyder for hele vores liv og omverden, hvis vi dropper alle animalske produkter – bare i januar.

At sige nej til opdræt af dyr til mad er et af de mest effektive måder at hjælpe kroppen og kloden – for slet ikke at nævne dyrene. Kig ind hos Veganuary. Der er massr af ideer til, hvordan man lever uden produkter fra dyr. Prøv det – måske bare en måned. Det er højst interessant, hvad der sker, ikke mindst i din egen krop. Men jeg advarer: det ER vanedannende!

 

– eller snup en 4ugers detox-kur

detoxteer

I min bog “Powerfood revolutionen” er der en 4ugers detox-kur. På billedet ser du tre detox-teer. Følger du kuren, aflaster og afgifter du kroppen og får mere energi.

Med detox-kuren vil du hverken sulte eller lide andre afsavn. Tværtimod! Her er masser af velsmag.

Desværre er bogen udsolgt.

 

.

billig og sund januar-mad

bønnefrikadeller.jordskokker-og-broccoli

Frikadeller med grøntsager er god gammeldags, klassisk dansk mad. Forskellen på de gammeldags frikadeller og disse her, som hører fremtiden til er, at frikadellefarsen er lavet af bæredygtige bønner.

Jeg har lavet frikadellerne uden hverken æg eller HUSK til at binde farsen sammen. Det kan godt lade sig gøre, men de er en smule skrøbelige, så hvis du spiser æg, så rør et æg i – eller brug HUSK. Frikadellerne er fornuftig januar-mad, og de er også gode om pålæg.

Du kan også bage frikadellerne på en plade i ovnen.

Lige nu er jeg vild med jordskokker. Det startede egentlig med den lækre suppe, jeg lavede til nytår. Jeg havde jeg nogle knolde til overs, og de blev så svitset som tilbehør til frikadellerne sammen med broccoli.

 

jordskokker.korr

jordskokker

hører til blandt den såkaldte “powerfood”, som jeg skriver om i min nye bog. Jordskokker er geniale på flere punkter: bl.a. indeholder de stoffet inulin, der er med til at holde blodsukkeret stabilt. Derfor er jordskokker især gode for folk med diabetes.

Men ikke nok med det. Inulin er ufordøjelige fibre med en præbiotisk effekt (dvs. stimulerer væksten af gavnlige bakterier) på vores tarmbakterier. Bakterierne er vilde med mad, der indeholder inulin, fordi de bruger inulinen som energikilde, og det styrker vores helbred.

 

bønner er basismad

bønner-tørrede-i-skål

Bønner og kikærter er smækfulde med proteiner – og vel at bemærke de letfordøjelige proteiner, som er dem, vi bør spise. De belaster ikke kroppen,  jorden og klimaet på samme måde som animalske proteiner, og så er de meget billigere.

Til frikadellerne her kan du i stedet for de store limabønner bruge små hvide bønner, borlottibønner eller brune bønner.

 

bønnefrikadeller

bønnefrikadeller med råstegte jordskokker og broccoli

frikadeller:

200 g limabønner (butter beans)

100 g løg

2 fed hvidløg

200 g champignon

2 spsk kokos- eller olivenolie

2 spsk citronsaft

2 blade grønkål eller tilsvarende spinat

2 tsk tørret timian

1 tsk tørret merian

1 dl sojafløde eller anden fløde

2 spsk olivenolie

25 g rasp

evt. 3 spsk HUSK eller 1 æg

grøntsager:

300 g jordskokker

2 spsk kokos- eller olivenolie

400 g broccoli

kokos- eller olivenolie til stegning

 

jordskokker-og-broccoli-ristede

Sæt bønnerne i blød i vand, der dækker, mindst 8 timer. Kog bønnerne møre i nyt vand, 30-40 minutter. Afdryp bønnerne.

Hak løg, hvidløg og svampe og svits dem i olien 4-5 minutter sammen med citronsaften.

Hak kål eller spinat fint og tilsæt det grønne sammen med krydderurterne. Svits grøntsagerne endnu et par minutter.

Blend bønnerne med 1/2 dl vand, fløden og olivenolien. Hvis du bruger HUSK, så rør det først ud i vandet.

Rør rasp og de svitsede grøntsager i farsen og smag godt til med salt, peber og evt. flere krydderurter.

Hvis du bruger æg, så rør det i nu.

Hvis farsen ikke er fast nok, så tilsæt lidt mere rasp. Lad farsen hvile en halv times tid.

Form med hænderne 14-15 frikadeller og steg dem gyldne på begge sider i godt varm olie.

Hold evt. frikadellerne varme i ovnen, mens du svitser grøntsagerne.

Skær jordskokkerne i tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern. Svits et par minutter.

Del broccolien i små buketter og kom dem på panden. Svits grøntsagerne til jordskokkerne er gyldne. Drys med lidt salt og friskkværnet peber.

Servér grøntsagerne sammen med frikadellerne. Hvis du er sovse-fan, så giv evt. en tomatsovs til.

 

bønnefrikadeller.A

Share

fredag

7

november 2014

6

KOMMENTARER

bagte jordskokker, glaserede løg og hummus

Skrevet af , Posted in hovedretter

hurtig hverdgsmad

 

jordskokker og bananløg

Der er langt fra altid tid til indviklede retter, når aftensmaden skal på bordet. Der er derfor her forslag til en lynhurtig middag med bagte jordskokker og bananløg.

For at jordskokkerne og de glaserede løg skal kunne udgøre et helt måltid, foreslår jeg, at du serverer hummus til grøntsagerne. Men det kan også være “bøffer” eller en postej.

Og hvis det virkelig kniber med tiden, kan du købe hummus færdig – eller du kan servere frosne falafler til (Nutanas er udmærkede). Falaflerne varmes op i ovnen samtidig med at grøntsagerne bages.

Jordskokker er lækre små knolde, som hurtigt er bagt i ovnen eller svitset på panden. Lad være at koge dem, med mindre det er i en suppe. De bliver for vandede.

Jordskokker indeholder stoffet inulin, der er med til at holde blodsukkeret stabilt. Derfor er jordskokker især gode for folk med diabetes.


 

bagte jordskokker, glaserede løg og hummus

3/4 kg jordskokker

olivenolie

1/2 kg løg, gerne bananløg (aflange skalotteløg)

1/2 dl blåbær- eller ahornsirup

1 portion hummus

 

hummus

Jordskokker er dejlige rodfrugter, men de er besværlige at gøre rene. Hvis man skræller de små knolde, bliver der næsten ingenting tilbage. Her har jeg derfor skrubbet dem rene.

Brug en stiv børste og børst knoldene helt fri for snavs. Skær evt. sorte pletter eller ”knuder” væk. Vend jordskokkerne i olivenolie og læg dem i en bagform.

Pil bananløgene og læg dem i en anden bageform. Vend dem godt i siruppen og sæt dem i en 200 grader varm ovn 10 minutter.

Sæt jordskokkerne i ovnen efter de 10 minutter og bag løg og jordskokker, indtil begge dele er møre, endnu ca. 15 minutter. Stik i grøntsagerne for at mærke, om de er møre.

Lav imens humussen.

Da jeg har gang i spirer i øjeblikket, har jeg drysset med de små næringsrige spirer.

 

jordskokker og bananløg 1

Share