Jeg håber, at alle, der har valgt julemenuen fra denne side, har haft en dejlig juleaften med lækker mad.
Men næsten inden vi er færdige med at nyde julemaden, skal vi til at tænke på menuen nytårsaften.
I de kommende dage vil jeg give ideer til festlige forretter, blinis mv., der egner sig til nytårsmiddagen. Her er foreløbig en opskrift fra sidste års nytår. Det er pandekager med fyld af cavi-art og vagtelæg.
Hvis du har det ligesom jeg, vil du måske hellere have en bid lækker ost og frisk frugt som afslutning på måltidet end en sød dessert.
Måske står der så ost på menuen jule- eller nytårsaften – og har du alligevel en lillebitte sød tand, er det en god idé at lave den mellemøstlige puré eller pasta, haroseth, lavet af tørrede frugter og mandler/nødder.
Haroseth er et glimrende tilbehør til ost, ikke mindst til en tør ost som manchego.
Haroseth kan holde sig i et glas opbevaret i køleskabet i flere uger.
haroseth – frugt- og nøddeguf
50 g mandler
50 g pistacienødder
100 g dadler u. sten
100 g tørrede figner og/eller abrikoser
1 dl portvin eller hyldeblomstsaft
5-6 kardemommekapsler
1-2 tsk kanel
chili efter smag
2-3 tsk reven citronskal
2 tsk citronsaft
Rist mandler og pistacienødder på en tør pande, til mandlerne er let gyldne. Afkøl mandler og nødder og findel dem i køkkenmaskinen eller med en stavblender.
Purér de tørrede frugter med portvin eller hyldeblomstsaft.
Bland mandler, nødder og de purerede frugter.
Tag frøene ud af kardemommekapslerne og stød dem i en morter. Rør dem i pureen sammen med kanel, chili og citronskal efter smag.
Smag også til med lidt citronsaft og tilsæt et nip salt.
Pureen kan nydes til frisk frugt som pærer – eller serveres til ost, gerne en tør ost som manchego.
Lige nu sidder mange danskere med kaloriemæssige tømmermænd. Der er simpelt hen røget for meget fedt på sidebenene her i december, og nu skal det af igen.
Det er naurligvis et noget slidsomt arbejde, og hvis vi alle spiste fornuftigt hver dag året rundt, kunne vi uden problemer guffe lidt mere i december måned.
Men sådan er det ikke.
Er du en af dem, der skal smide nogle kilo, er der hundredvis af kalorielette opskrifter her på bloggen. Hvis du i dette splinternye år spiser efter disse opskrifter, er jeg temmelig sikker på, at du for det første vil tabe dig, for det andet holde vægten på længere sigt. Vel at mærke uden afsavn.
Min gode ven, havemandenClaus Dalby, tabte 25 kg på nogle få måneder blot ved at gå over til hovedsagelig grøntsagsmad. Han sultede på intet tidspunkt men nød de lækre grøntsager og letheden, der indfandt sig dag for dag.
.
slankemad og gode råd til et sundt liv
.
følg 4-ugers kuren
I bogen “Det helbredende køkken” kan du finde en samling opskrifter på sund mad. Det er kalorielet, det er kolesterol- og blodsukkersænkende – og det er mad, der er gunstigt for blodtrykket.
Følg 4-ugers kuren, og du vil mærke din krop få nyt liv!
Her på årets første dag gør de fleste sig sikkert tanker om, hvad alle disse splinternye dage, der ligger foran os, skal bruges til.
Måske fik vi ikke gjort alle de ting, vi satte os for ved sidste nytår. Men NU skal det være!
.
.
nytårsønsker
HVAD det så skal være, er forskelligt for hver og én af os. Jeg personligt vil først og fremmest ønske – og arbejde for – at de millioner af produktionsdyr der i dag lider i staldene rundt om i verden, og ikke mindst i Danmark, vil få bedre levevilkår.
Jeg vil ønske at alle mennesker nægter at købe kød, der ikke er økologisk. At alle mennesker der ønsker at spise kød, forlanger at kødet kommer fra dyr, der har levet et godt liv og haft mulighed for at bruge deres naturlige instinkter. Dyr der ikke er fedet op med antibiotika.
Jeg vil ønske, at mange flere mennesker tænker sig om, når de køber ind. At man begynder at forstå, at det har effekt på den anden side af kloden, hvad VI her i Danmark putter i indkøbskurven.
Jeg vil ønske, at mange flere mennesker i det nye år vil spise mange flere grøntager. Jeg vil ønske at de begynder med en enkelt kødfri dag og langsomt inddrager mange flere dage med vidunderlig og bæredygtig mad fra Moder Jord.
Jeg vil ønske, at alle mennesker får så meget respekt for mad, at de ikke smider den ud. 1 milliard mennesker på kloden sulter.
.
tak til bloggens læsere
Jeg vil også gerne sige en stor og hjertelig tak til de mange trofaste læsere af kødfrifredag. Bloggen vokser stødt og stadigt. Her omkring jul og nytår har der hver dag været omkring 2.000 besøgende inde og få gode ideer til grønne jule- og nytårsmenuer.
Det synes jeg er stærkt opmuntrende, og det lover godt for mere grønt i gryderne i 2013. Jeg vil gøre mit yderste for at levere lækre opskrifter.
Hvis du har det ligesom jeg, vil du måske hellere have en bid lækker ost som afslutning på måltidet end en sød dessert.
Måske står der så ost på menuen nytårsaften – og har du alligevel en lille sød tand, er det en god idé at lave den mellemøstlige puré eller pasta, haroseth, lavet af tørrede frugter og mandler/nødder.
Haroseth er et glimrende tilbehør til ost, ikke mindst til en tør ost som manchego.
Haroseth kan holde sig i et glas opbevaret i køleskabet i flere uger.
Rist mandler og pistacienødder på en tør pande, til mandlerne er let farvede. Afkøl mandler og nødder og findel dem i køkkenmaskinen eller med en stavblender.
Purér de tørrede frugter med portvin eller hyldeblomstsaft.
Bland mandler, nødder og de purerede frugter.
Tag frøene ud af kardemommekapslerne og stød dem i en morter. Rør dem i pureen sammen med kanel, chili og citronskal efter smag.
Smag også til med lidt citronsaft og tilsæt et nip salt.
Pureen kan nydes til frisk frugt som pærer – eller serveres til osten, gerne en tør ost som manchego.
Faktisk havde denne supernemme ret ligget på bloggen et par år, og jeg havde glemt alt om den. Lige indtil en af bloggens læsere, Henrik, skrev til mig:
“Hej Kirsten! Dine orientalske rødbeder i kokosmælk var på menuen i går – og den ret røg straks på min top-5 over vegetarretter. Hold op, hor smagte den bare godt.”
Normalt kan jeg huske de flere tusind retter, jeg har lavet i årenes løb, men denne havde jeg ikke fotograferet, og derfor var den gledet ud af erindringen. Men jeg blev nysgerrig på grund af Henriks begejstring, så jeg lavede retten igen. Og her er den så. Og jeg kan også i al beskedenhed anbefale den!
Og som Henrik også skriver, så dufter køkkenet, så det er en sand fryd!
Så her i de korte, kolde dage, mens vi venter på sol og varme, kan man drømme sig væk til eksotiske steder med viftende palmer og brændende chili, mens krydderierne udfolder deres duft og frigiver deres smag på panden.
Jeg ønsker alle bloggens læsere en glædelig jul. Jeg håber, I har fået ideer til en lækker julemiddag fra udvalget her på siden, og at I vil nyde juleaften rigtig meget.
Og så har jeg her en ekstra idé til julens frokostbord:
Kog en mellemstor rødbede og purér den med, når du blender kikærterne eller bønnerne. Så får du en dejlig julerød hummus til frokostbordet.
23. december 2012
h ø j t f r a t r æ e t s g r ø n n e t o p
jul på Nørrebro
Hos Anna Sofie, Ida, Anette og Peter på Nørrebro synges julen ind.
Hos den musikalske familie fejres gammeldags jul med risengrød, saftevand og æbleskiver.
Tak til hele familien for en dejlig for-juleaften med de gode gamle julesalmer og lystig dans om træet.
juletræet med sin glans …
22. december 2012
d e t l u g t e r b r u n t o g b r æ n d t
en hurtig ret i den travle juletid
Mens vi har travlt med at købe de sidste julegaver, finde det smukkeste papir og pakke de fineste pakker, mens vi har travlt med forberedelserne af julemaden, er der brug for lidt hurtig mad, måske også mad, der giver maven lidt hvile, inden den helt store middag juleaften.
Hvad er mere oplagt end en pastaret?
Klik på billedet, så får du opskriften.
hurtig decemberpasta
21. december 2012
“kaviar” af tang
cavi-art på tilbud
Jeg har lige fået oplyst, at de små tang”kugler”, Cavi-art®, som bruges til nytårets forret, er på tilbud i Føtex og Netto i denne og næste uge.
Cavi-art® er på spot i Netto (sort og rød – den røde er dog ikke vegansk) til kr. 12,- pr. glas i denne og næste uge.
I Føtex/Bilka koster to glas kr. 28,- indtil nytår.
Det kan anbefales at købe et lille lager. “Kaviaren” har lang holdbarhed, selv efter at glasset er åbnet.
20. december 2012
m e n u t i l å r e t s s i d s t e a f t e n
god jul …
Den søde juletegning har jeg fået af min meget gode og nære ven, kunstneren Annika Winther. Tak til Annika.
Jeg har kendt Annika i rigtig mange år. Faktisk lavede Annika tegninger til min allerførste kogebog: Vegetariske festmiddage, som jeg hører at mange mennesker stadig bruger, skønt den har været udsolgt i mange år og er lidt gammeldags.
… og godt nytår
Selv om vi endnu har julen at glæde os til, er der sikkert mange, der allerede nu tænker på menuen til nytårsaften.
Den har jeg bud på i denne uge. Og i øvrigt kan den også bruges som julemenu.
årets nytårsmenu
består af en forret med småbitte æg og småbitte endnu mindre æg, nemlig det gode “kaviar”-produkt af tang: cavi-art.
Hovedretten er (næsten) danmarkspremiere på en aubergineret fra Rom.
Desserten er genbrug fra sidste år, tiramisu. Jeg er ikke god til desserter, og du kan nemt finde opskrifter på desserter i masser af kogebøger, så jeg holder mig mest til den “rigtige” mad.
forretten
er en lille “pranger-pung” af pandekage med fyld af vagtelæg og tang”kaviar”.
cavi-art – et lækkert tangprodukt
Du finder nemmest cavi-art – og også vagtelæg – i Føtex. Cavi-art fås med smag som kaviar fra fisk, med smag af wasabi, chili, ingefær mv.
alternative forretter
Her er forslag til et par ande forretter. Blinis er fx. en klassisk forret til nytårsmenuen.
Avocado med cavi-art er også et godt forslag, eller du kan vælge rødbede lagt sammen med gedeost.
hovedretten er fra Rom
Jeg har smagt den lækre aubergineret hos mine gode venner Mette og Hans, som har hjembragt ideen fra Rom.
Det er en rigtig festlig ret, der passer fint til nytårsaften.
Ingredienserne er aubergine, squash, peberfrugt og mozzarellaost. Rullen kræver en smule håndarbejde, men retten kan tilberedes dagen før, den skal serveres.
aubeginerullen
er både smuk at se på – og så smager den dejligt!
.
.
.
kransekage til dessert
Klik på billedet og få opskrift på kransekagekonfekt til nytårsaften.
n y t å r s m e n u
pandekager m. fyld af vagtelæg og “kaviar”
De små “pranger-punge” rummer en glædelig overraskelse!
Klik på billedet, så får du opskriften.
auberginerulle fra Rom
Auberginerullen er lidt arbejdskrævende. Men det betaler sig!
Klik på billedet, så får du opskriften.
romescosovs
Den spanske tomatsovs med nødder passer fint til auberginerullen.
Klik på billedet, så får du opskriften.
haroseth – lidt sødt til osten
.
Hvis du skal have en bid ost inden desserten, kan jeg anbefale et tilbehør af purerede tørrede frugter, mandler/nødder og krydderier. Pureen er en lækker følgesvend til oste, især tørre oste.
Pureen hedder haroseth og stammer fra Mellemøsten.
Klik på billedet, så finder du opskriften.
tiramisu
Tiramisu er en klassisk italiensk dessert, der altid vækker glæde. Og så kan den laves dagen før, den skal serveres.
. dagens ret: lækker og billig “resteret” Restemad, sparemad, hverdagsmad. Måske får du ikke lige stjerner i øjnene, og jeg er heller ikke vild med […]
. i dag er det bededag Sjældent er de danske sind i kog som netop nu, hvor kampen om Store Bededag raser. Så hvad er […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy