Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hansestadArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 24 – til bords med balterne

Skrevet af , Posted in rejser, ugens menu

 

19. juni 2012


g r ø n t  r e g n s k a b



Danmark indfører grønt bruttonationalprodukt

Fra FN’s topmøde om bæredygtighed i Rio kommer den gode nyhed, at Danmark vil indføre et mål for, hvor meget vores forbrug og vækst belaster naturen.

Vi kommer ikke ud af vores nuværende krise, før vi forstår, at økonomien skal balancere med naturen. Nu bliver naturen sidestillet, og det er et meget stort og glædeligt skridt, hvis …

Det er smukke ord. Lad os forlange, at de bliver ført ud i livet.


grønt fodaftryk

Som verdensborgere har vi alle her på kloden en bestemt “kvote” vi kan forbruge. Den har vi forlængst opbrugt i Danmark. Vi er verdens trediemest belastende land. Det betyder, at du og jeg virkelig må stramme os an, hvis vi ønsker at jorden skal være bæredygtig for ALLE.

Sandheden er, at vi ikke kan tage mere fra kloden end vi giver tilbage. Det svarer til, at vi vil hæve penge på en konto, der forlængst er tom. Kontoen ER tom. Og det er os i den rige verden, der har tømt den.

Lad os støtte regeringens tiltag og spare på bilkørsel, på flyrejser, lad os genbruge så meget som muligt, lad os vælge bæredygtige produkter, lad os tvinge producenterne til at emballere varerne mindre. Lad og ikke mindst opgive produktionen af svine- og oksekød. Produktion af kød er kolossalt belastende og uhyrligt omkostningskrævende.


lad os gøre vores egen konto op

Hvis vi alle hver især kigger på vores forbrug og ser på regnsbabet over, hvad vi selv forbruger – så kan der ske forandringer. Politikerne lægger rammerne, men vi har selv som verdensborgere et enormt ansvar.



_________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. juni 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________


k e r n e  –  s u n d



vanedannende

Jo flere hele korn jeg spiser, jo mere afhængig bliver jeg. Ja, jeg har vist nærmest udviklet mig til en kornnarkoman.

Først spiste jeg hele korn som perlebyg og perlespelt, men nu har jeg kastet min kærlighed på rugkerner. De er simpelt hen super lækre i salater eller som tilbehør.


små næringsbomber

De hele korn er noget af det bedste, man kan byde sin krop. De uafskallede kerner indeholder masser af vitaminer, mineraler og proteiner. Og det store indhold af fibre er også værd at nævne.

Kernerne mætter skønt, og så er fuldkorn med til at holde blodsukkeret stabilt, hvilket er af stor betydning for vores helbred og velbefindende i det hele taget.

Hvis man spiser de hele korn sammen med fx kartofler, får man rigtig gode proteiner. Jeg har lige lavet en salat med rugkerner, nye kartofler og asparges. Den kommer på bloggen en af de nærmeste dage.

Indtil da, så prøv disse retter. Du kan bruge alle former for hele korn, prøv fx med rug- eller hvedekerner:


ovnbagt perlebyg med grøntsager


svamperet med perlebyg og sorte bønner



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. juni 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s a l i g t  s a m s ø g r ø n t



det bugner af grønt på Samsø

Jeg er lige kommet tilbage fra min årlige grøntsagstur til Samsø. Det er fantastisk, hvad de laver af grøntsager derovre, og jeg er i fuld gang med samsøretter til ugens menu.

I dag vil jeg anbefale at bage de nye grøntsager i pergament. Jeg har valgt de grøntsager, der er flest af på Samsø: asparges, nye kartofler og gulerødder.

Klik på billedet, så får du opskriften.


ovnbagte grøntsager i pergament



_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. juni 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________


r y k k e r  d e t  e n d e l i g ?


mad og CO2 udledning

Fakta er, at hver gang vi putter en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af jorden.

I går kunne man i gratisavisen “24 timer” læse, at tænketanken Concito har kigget på, hvad vores valg af fødevarer betyder for klodens helbred (og vores eget skulle jeg hilse og sige).

Man kan bl.a. se, at 1 kg svinekød udleder 24 kg CO2, mens 1 kg hummus udleder 3 kg CO2, og 1 kg æbler står for 1 kg CO2.

»Det vil utvivlsomt overraske mange, at eksempelvis det mad, vi spiser – især de voldsomme mængder kød og mejeriprodukter – faktisk er skyld i lige så meget udledning af drivhusgasser, som vi i alt udleder ved at forbruge el, køre bil og opvarme boliger,« siger Torben Chrintz, videnschef i Concito.

Der er altså gigantiske gevinster på klimaområdet, hvis vi vil skære ned på forbruget af kød og mejeriprodukter, hvilket også eksperterne fremhæver.

Det er sød musik i mine ører – af mange grunde. Dels vil klimaet få det bedre, hvis vi tænker os om, når vi spiser, dels vil  de mange lidende og mishandlede produktionsdyr måske gå en lysere fremtid i møde.

Hvis man ikke kan undvære kød og mejeriprodukter, er og bliver de TILBEHØR. Spis dem som et lillebitte ekstra og vælg økologisk. Lad korn, bønner og grønt spille hovedrollen.

Hvis du har lyst til at prøve en krydret hummus og hjælpe klimaet, dig selv og dyrene, så klik på billedet nedenfor.


spicy hummus




____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. juni 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 


p å  b e s ø g  h o s  r u g – b r ø d r e n e

  

i  E s t l a n d




Lyse nætter, duftende syrener og vajende birketræer – det er estisk sommer.



til bords med naboerne i Baltikum

Jeg har et projekt i gang: jeg vil lære de tre broderfolk i de baltiske lande at kende.

Sidste år gik turen til Letland. I år har jeg netop været i Estland. Som danskere har vi et helt særlig forhold til Estland, for det var her, Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen. 

Både Valdemar Sejr og Valdemar Atterdag var der – og nu har jeg så også kigget forbi. For mit vedkommende i et noget mere fredeligt ærinde. Jeg ville som sædvanlig stikke næsen i gryderne, og det blev et bekendtskab med et enkelt, renfærdigt køkken med sunde råvarer.

Estland er et lille land, men dog en smule større end Danmark. Til gengæld er der under 1,5 millioner indbyggere, så der er god plads i landet, der med uendelige birkeskove, glitrende søer og smukke træhuse minder om naboen, Finland.


hansestaden Tallinn

Indenfor bymuren i Tallinn snor de smalle brostensbelagte gader sig mellem gamle smukke borgerhuse. De mange kirkespir stræber mod himlen og er med til at tegne den smukke middelalderby.

Vi har handlet med den gamle hansestad i århundreder, også efter at Valdemar Atterdag solgte landet til tyske riddere i 1346. 


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


et ungt demokrati på vej

Estland har, ligesom de to andre baltiske lande, fristet en hård skæbne i hundredvis af år. Det er hovedsagelig russerne, der har sat dagsordenen, og selv om Estland brød med åget i 1991 og blev medlem af EU i 2004, mærker man tydeligt den russiske tilstedeværelse. Der bor et stort antal russere i landet, og russisk høres overalt. Den smukke russiske kirke vidner også om det store mindretal.

Den russiske undertrykkelse har medført stor fattigdom, men esterne er godt på vej. 


det daglige (rug)brød 

I Estland tager man brød alvorligt. Og det skal helst være rugbrød. Den kulinariske påvirkning fra Rusland er umiskendelig, så man genkender de russiske retter med svampe, rødbeder og kartofler. Og så rugbrødet! Rugbrødet er hele fundamentet i esternes kost – og tak og lov for det. 

Jo enklere køkken, desto sundere befolkning.

Du kan finde opskrift på estisk rugbrød i Brødbanken.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________


slå ikke større brød op …




Estiske kvinder på bagekursus i 1940’erne.



På det russiske marked i Tallinn sælges mange slags rugbrød. Af størrelsen ses, at rugbrød er noget man tager alvorligt i Estland!


____________________________________________________________________________________________________________________________________


på markedet

Grøntsagsmarkedet fortæller om et land med enkle madvaner. Her hersker kartofler, hvidkål, rødbeder, dild og hvidløg.

Det skal man ikke være ked af. Det kan der komme meget god mad ud af.




________________________________________________________________________________________________________________________________

rødbeder er klassikeren …




… en del af dem er havnet i ugens suppe

brug de små nye rødbeder med top …



… de grønne toppe skal bruges i salaten



på suppebar

I Tallinn fandt jeg en dejlig suppebuffet. Her kunne man – ligesom ved en salatbuffet – vælge mellem mange supper og tilbehør af rugbrød – naturligvis!

Der var varme og kolde supper med grøntsager, med nudler, med rødbeder – og endog en dessertsuppe med jordbær. Her kom masser af folk og spiste frokost. Jeg ønsker mig en suppebuffet i Danmark.

Ugens rødbedesuppe var en af supperne på suppebuffeten.

I Danmark er vi desværre ikke store suppespisere. Det er ærgerligt, for suppe er lynhurtig mad at lave, og så kan en suppe tilberedes på 1001 forskellige måder.


syltet, tørret og henkogt



Ligesom før i tiden i Danmark samler man forråd i form af tørrede svampe, tørrede æbler og pærer, syltede agurker, tomater og rødbeder, surkål etc.

Alt bliver arrangeret smukt på hylder med fint udklippet papir.

Billedet ovenfor er fra Frilandsmuseet i udkanten af Tallinn.

Men også i butikkerne finder man de syltede ting. I dag er det ikke alle kvinder, der har tid til de gamle dyder. Billedet nedenfor er fra det russiske marked i Tallinn.



________________________________________________________________________________________________________________________________________



______________________________________________________________________________________________________________________________


u g e n s  o p s k r i f t e r


____________________________________________________________________________________________________________________________________


rødbedesuppe fra Tallinn




Der findes næppe en enklere suppe end denne rødbedesuppe med skyr, rødbeder og dild.

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________


rødbedesalat fra Estland


Syltning bruges meget i Estland. Her er rødbederne blot kogt op med eddike og sukker, så de stadig er delvis rå og bevarer deres sprødhed.

Klik på billedet, så får du opskriften.



It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 34 2011, Riga – en duft af dild

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. august 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b e r e d t  p å  b a s i l i k u m



sanketid

Det er nok de færreste af os, der kan gå ud i drivhuset og høste store mængder basilikum. Men selv i en stor potte i haven eller på terrassen kan denne dejlige krydderurt give et stort udbytte.

Der er nu, vi skal samle til den mørke årstid. Det gælder også bær og svampe. Og naturen bugner med en masse dejlige ting lige nu.


basilikum til vinterens retter

Det er dejligt, at have et lager af pesto, som man kan bruge vinteren igennem. Pestoen kan fryses ned i små portioner. Hvis du vil fryse pestoen, er det en god idé først at tilsætte ost og hvidløg, når den er tøet op og skal bruges. Det giver den bedste smag.

Foruden basilikum kan du bruge fine blade  af rucolasalat eller udelukkende persille. Det sidste nye er at bruge broccoli. Det kommer der opskrift på i ugens menu i morgen.


basilikumpesto

Kom 1 liter basilikumblade i blenderen sammen med 1 bdt persille (klip gerne basilikumblade og persille forinden). Tilsæt 1/2 spsk salt og et godt drys friskmalet peber, 4-6 fed presset hvidløg, 1 dl pinjekerner eller hakkede mandler og ca. 1 dl reven, fast ost (fx Gruyere). Tilsæt ca. 2 dl olivenolie lidt ad gangen.

Smag til med salt, peber og citronsaft. Tilsæt mere olie, hvis pestoen er for fast.


brug af pesto

Pestoen kan spises som “smør” i burgere, den kan bruges som dip til rå grøntsager eller som en opgradering på toppen af de fleste supper.

Og så er pestoen fremragende som en lynhurtig pastasovs.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. august 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


p i z z a-  o g  p a s t a s o v s



sovs som  forråd

Hvis du selv dyrker tomater og har en stor høst, kan de finde god anvendelse i denne sovs, hvor der er lagt vægt på proteinindholdet.

Dyrker du ikke selv tomater, er den lille røde frugt billig nu – og sovsen kan fryses ned i mindre portioner, så du senere hurtigt kan lave en pastaret eller en pizza.

Hvis sovsen spædes med grøntsagsbouillon, bliver den til en dejlig suppe.


tomatsovs med proteiner

Hak og svits 100 g løg og 6 fed hvidløg i 4 spsk olivenolie.

Hak 1/2 kg tomater. Riv en mellemstor squash og 2 gulerødder. Tilsæt grøntsagerne til løgene sammen med 1 spsk koncentreret grøntsagsbouillon. Hvis du vil have et strejf af Marokko, så drys et par tsk kanel i. Du kan også komme en hakket chili i sovsen.

Læg låg på gryden og lad sovsen simre 20-30 minutter.

Smulder 150 g tofu (evt. marineret eller røget) og kom det i sovsen sammen med en håndfuld basilikumblade.

Kog sovsen op og tilsæt mere vand eller bouillon, hvis sovsen er for tyk.

Smag til med citronsaft, salt, sukker og peber.


_______________________________________________________________________________________________________________________________

29. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


g r ø n n e  p r o t e i n e r


fremtidens næringsstoffer

I fremtiden kan vi ikke tillade os at voldtage planeten, som vi gør i øjeblikket. Vi bliver nødt til at vælge proteiner fra andre kilder end dyr. Opdræt af dyr er enormt belastende, først og fremmest for dyrene, men så sandelig også for jorden og alle dens skabninger.


spis linser og bønner

Det er, som om, det er tatoveret i vores hjerner, at vi skal have kød for at oveleve. Det er langt fra sandheden. For eksepel er der 26,2 g protein i 100 g linser, der er 20,4 g protein i 100 g kikærter, og der er 20,5 g protein i mandler.

I 100 g oksemørbrad er der 20,0 g proteiner – så der er altså ikke én eneste god grund til at spise kød.

Hvis vi kigger på grøntsagerne, er der for eksempel i 100 g broccoli 5,3 g protein, og broccoli er tilmed rig på kalk, så snup en håndfuld broccoli i stedet for et glas mælk.

Jeg kan næsten allerede høre jorden trække vejret på en lettere måde!

Læs mere om proteinindhold her.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


p å  f o o d c a m p  i  l y n,  t o r d e n  

o g  s k y b r u d



Refshaleøen i uvejr

I går startede den stort anlagte food camp på Refshaleøen på Amager. Det blev en våd men dejlig og opløftende oplevelse.

På trods af vejrgudernes uvilje var campen heldigvis velbesøgt, men det blev med gummistøvler, regnfrakker og paraplyer.

Man kunne nemt sige til “smatten” på Roskilde Festival: gå hjem og læg dig!



fejring af fantastiske grøntsager

Det var en kolossal fornøjelse at se denne fejring af den guddommelige grøntsag. Det er fremtidens mad, det bugner med her på campen.

Det varsler godt for fremtidens tallerkener, vores egne madoplevelser og hele klodens helbred. En stor tak til initiativtagerne.

Jeg ønsker inderligt, at solen vil skinne på dem, der besøger campen i dag, søndag.



Danmarks fremmeste avlere udstiller og sælger deres produkter på campen, frisk og livgivende mad, lige hevet op af jorden.

Kål er kærlig mad, og ovenfor ses et udvalg af struttende vitale kål i mange udgaver.

Men her er også masser af krydderurter, olier, eddiker, korn, brød og alt, hvad der hører til en fantastisk madoplevelse. Men her er ingen fisk eller kød. En helt enestående manifestation af, hvad det er, vi bør leve af.



smag på store madoplevelser

Campen rundt trylles der med spændende grøntsagsretter. Landets førende kokke og mange kogebogsforfattere snitter, hakker, koger og braser og deler smagsprøver ud med rund hånd. Her er virkelig mulighed for at opleve, hvad det ER grøntsagerne kan! Her er motion for smagsløgene, så det batter.

Selv lavede jeg salater dagen lang. Den klassiske franske sellerisalat er altid populær, men en ny salat med ristet sesamolie var nok den, der fik flest point.



gulerods/spidskålssalat med sesamdressing

Du skal helst bruge de nye røde gulerødder. De er slankere og tyndere end de almindelige gule, og så er de røde udenpå og gule indeni. Men du kan også bruge de almindelige gammeldags.

Skær gulerødderne i tynde skiver. Snit en tilsvarende mængde spidskål meget fint.

Hak en god håndfuld mynte og bland de tre ting.

Rist en passende mængde sesamfrø, til de er gyldne.

Rør 2 spsk ristet sesamolie med 2 spsk almindelig sesamolie og 4 spsk appelsinsaft. Smag godt til med salt og peber (til 4 personer).

Kom sesamfrø og dressing i salaten og vend rundt.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. august 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h u s k  d e n  s t o r e  f o o d c a m p



madcirkus på Refshaleøen

Husk den store madfest på Refshaleøen i København her i weekenden.

Jeg vil lørdag være på Dansk Vegetarforenings stand og lave lækre smagsprøver dagen igennem, fra kl. 10-18.

Kom forbi og få en bid!

Læs mere her og se, hvordan du kommer frem til arrangementet: www.madfoodcamp.dk


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


r i g a  –  e n  d u f t  a f  d i l d



riga – den gamle hansestad

Jeg har netop haft den store glæde af besøge Letland for første gang i mit liv. Jeg har altid haft stor medfølelse med de baltiske landes grumme skæbne, og det var en stor oplevelse af træffe letterne – formentlig et af Europas venligste folk.




Byen er hyggelig og meget grøn med smukke gamle borgerhuse og gader belagt med brosten.

De smukke huse i jugendstil er i stor stil renoveret, byen er godt på vej til at finde sin nye identitet efter åget fra Sovjet blev fjernet i 1991.


markedet – europas næststørste

Nu er Letland nok ikke det land, man først vil tage til, hvis man skal have ny kulinarisk inspiration. Og det er faktisk en fejl, for sjældent har jeg set så mange vidunderlige grøntsager. Til og med i en kvalitet, som vi kun kan drømme om i Danmark. 

Glædeligt er det også, at letterne satser rigtig meget på økologisk dyrkede produkter.

Riga har Europas næststørste marked (det største skulle angiveligt være i Haag), hvilket siger en hel del om letternes forhold til det, de putter i munden.

De udendørs boder med grøntsager fortsætter kilometerlangt langs de store indendørs haller, der rummer alverdens andre fødevarer som mandler, nødder, honning, oste og alskens tingel-tangel.



sjælen i det lettiske køkken

Vi var heldige at være i Riga, netop som eftersommerens høst bugnede. Her var kassevis af svampe, sækkevis af hvidløg, stakkevis af dild, spandevis af syltede agurker og bjerge af kartofler – rygraden i det baltiske køkken.

Kantareller, hvidløg og dild har inspireret mig til en af ugens hovedretter.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


høstmåned

Karl Johansvampe kappedes med kantareller, pærer og græskar om opmærksomheden. Kartofler i flere kvaliteter var lige parat til at blive forvandlet til kartoffelpandekager, en anden af ugens retter.




inspiration fra Rusland

I Letland spiser man enkel mad, ganske meget stammer fra det russiske køkken, især svamperetterne, kartoffelretterne og retterne med rødbeder.

På en lille kælderrestaurant stiftede vi bekendtskab med de lettiske kartoffelpandekager, som er en mellemting mellem en almindelig pandekage og rösti. De spistes med syrnet fløde, og er en rigtig delikatesse. 



Samme sted fik vi en lækker kartoffelsalat, som der også er opskrift på i denne uge.


krydderurter

giver personlighed til grøntsager som kartofler, kål og rødbeder. Og der bliver ikke fedtet med urterne – især ikke dilden. På markedet lå urterne i store dynger. Et vidunderligt syn og smagsoplevelse for en dansker, der kun kan købe dild, der ikke smager af noget. Absolut ikke noget. Hvorfor er det mon gået sådan med den skønne nordiske urt, dild i Danmark?



hvidløg og syltede agurker

sætter sammen med krydderurterne smag på de enkle grøntsagsretter. Man kan næppe tænke sig en kartoffelsalat uden syltede agurker, hvidløg og dild.  Såre simpelt og såre delikat!





brug hovedet – det gør de i Riga!


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

letlands nationalspise


Hvis man vil overbevise sig om, hvad det er letterne virkelig holder af at putte i munden, er det også en god idé at besøge Statens Museum for Kunst. Her finder man adskillige stilllebens med svampe og andre vidunderlige skatte fra naturen.


her er også rugbrød

Ligesom i Rusland er det almindeligt at spise rugbrød i Letland, og er der noget, som kan glæde en dansker på farten, er det rugbrød.

Og dejlig yoghurt har de også.

Begge værker er malet af den lettiske kunstner Vilis Ozols.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

på gourmetrestaurant i Riga

I Riga behøver man ikke blot at nyde duften af grøntsagerne på torvet eller synet af dem på museet. Der er også restauranter for enhver smag.

En af dem, vi syntes allerbedst om, hedder Pinot – http://www.pinot.lv. Indretningen er smart og stemningen er hjertelig. Maden fantastisk fusionsmad. Betjeningen udsøgt.

Allerede da brødet kom på bordet, fornemmede vi, at her havde vi fundet en top-restaurant i Riga. Vi blev ikke skuffede. Menuen stod på artiskokmousse med oliven og risotto med græskar og safranfløde. 


Til brødet var der smør rørt med grov sennep.


Risotto med græskar, safranfløde og ærteskud.


vegetarrestauranter i Riga

Det er nemt at finde vegetarretter på de ordinære restauranter i Riga, men ønsker du at spise på en vegetar- eller veganerrestaurant er der forbavsende mange af disse i forhold til Rigas størrelse.

Se en oversigt her: http://www.happycow.net/gmaps/searchmap.php?distance=15&x=31&y=15&kw=vegetarian&address=Riga&lat=&lon=



kaffekunst i Riga




______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelpandekager som i Riga



Kartoffelpandekagerne er superhurtige og meget lækre. Enkel og billig mad.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kantarelpande med tofu og broccoli



Jeg kom hjem fra Riga med et helt kilo friske kantareller, så det blev bl.a. til denne pande-ret, som er lavet på 10 minutter.

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

baltisk kartoffelsalat


Kartoffelretter er basismad i Letland. Denne enkle kartoffelsalat kan spises til frikadeller eller postejer – eller serveres sammen med andre små salater.

Klik på billedet, så får du opskriften.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share