Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

grønne aspargesArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

grillede asparges og nye gulerødder a la Marokko

Skrevet af , Posted in forretter

grillede asparges og nye gulerødder  a la Marokko 

Selv om både asparges og gulerødder er hentet på Samsø, har jeg ladet mig inspirere af marokkanske smagsnuancer. Det betyder, at dippet er smagt til med kanel, appelsinsaft og mynte, og at retten er drysset med ristede mandelflager.

Servér de grillede asparges som en forret eller en lille frokostret.


grillede asparges

50 g mandler

300 g nye tynde gulerødder

300 g tynde grønne asparges

2 dl bælgede ærter

dip:

3/4 dl mayonnaise, evt. vegansk

4 spsk appelsinsaft

1-2 tsk kanel

1 stort bdt mynte

 

Skær mandlerne i flager og rist dem gyldne på en tør pande.

Grill grøntsagerne på en grillpande og servér dem portionsvis smukt arrangeret.



Drys med de ristede mandler, mynteblade, lidt kanel samt ærterne.

Rør et dip af mayonnaise, appelsinsaft, kanel og hakket mynte.

Smag dippet godt til med salt, peber og kanel og servér det til de grillede grøntsager.


Jeg har arrangeret de grillede grøntsager i et lille gitterværk. Men grøntsagerne kan naturligvis også serveres på andre måder.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

aspargessalat med hasselnøddedressing

Skrevet af , Posted in salater

aspargessalat med hasselnøddedressing

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8 hvide asparges

8 grønne asparges

50 g hasselnødder

en håndfuld friske ærter

brøndkarse

 

dressing:

4 spsk hasselnøddeolie (evt. olivenolie)

2 spsk limesaft

1-2 tsk sennep

 

Skræl de hvide asparges. Læg dem i kogende vand tilsat 1 tsk sukker 2 minutter. Tilsæt de grønne asparges og kog dem med 1-2 minutter. Overhæld aspargesene med koldt vand og lad dem afdryppe. Skær hver asparges i tre lige lange stykker.

Skær nødderne i flager og rist dem gyldne på en tør pande.

Rør olie og limesaft sammen med en spsk vand og smag til med sennep, salt og peber. Rør nødderne i.

Læg de kogte asparges på fire tallerkener i et pænt mønster.



Læg dressingen over og drys med ærter og brøndkarse. Giv også gerne salaten lidt friskkværnet peber.




vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

kold aspargessuppe med timian

Skrevet af , Posted in supper

kold aspargessuppe med timian

aspargessuppe med timian

(4 personer)

100 g løg

2 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

150 g kartofler

350 g grønne og/eller hvide asparges

8-9 dl grøntsagsbouillon

frisk timian 

ca. 1 1/2 dl plantefløde

citronsaft

salt, friskkværnet peber

 

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.

Skær kartoflerne i små terninger og tilsæt dem.

Hæld 8 dl bouillon i gryden og bring det i kog. Kog kartoflerne 5-6 minutter.

Skræl de hvide asparges. Skræl evt. grønne asparges nederst på stilkene.

Skær en grøn asparges i tynde strimler med en tyndskræller og læg strimlerne i isvand.

Skær alle aspargeshovederne af i 3-4 cm´s længde. Skær resten af stænglerne i små stykker.

Kom aspargeshoveder og de små stykker i gryden. Lad aspargeshovederne koge med 1 minut og tag dem op. Hæld koldt vand over og afdryp aspargeshovederne.

Lad suppen simre under låg ca. 10 minutter.

Tag gryden af varmen og tilsæt 1 spsk friske timianblade. Lad suppen afkøle lidt og purér den i blenderen sammen med fløden. Tilsæt lidt mere bouillon og/eller fløde, hvis suppen er for tyk.

Smag godt til med salt, peber og citronsaft. Sæt suppen i køleskabet, til den skal serveres.

Servér suppen portionsvis pyntet med aspargeshovederne, strimlerne fra isvandet samt timian.

 

tip

Suppen kan også serveres varm.

I stedet for timian kan du bruge estragon.

 

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share