Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

grøn frokostArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 13 2012, risen drejer livets hjul

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. april 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________



g r ø n  p å s k e f r o k o s t




påsken nærmer sig

Det er tid at tænke på lækker mad til påskens mange hyggelige sammenkomster.

I morgen kommer ugens menu med ideer til nye lækre ting til påskens frokostbord. 

Blandt alle lækkerbiderne er en tærte altid populær. En god påsketærte er den ternede squashtærte.


ternet squashtærte

 


Du kan bage tærten i en stor rund tærteform – eller i en aflang som ovenfor. Du kan også bage små portionstærter som på billedet øverst.

Klik på fotoet så får du opskriften.



__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. april 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________


d i n  m a d  e r  d i n  m e d i c i n



mad som medicin

Mens vi I Vesten spiser for at blive mætte, spiser man i Østen for at holde sig rask. Det er en kæmpeforskel i holdningen til mad.

I Østen har man respekt for maden, også fordi man langt fra kan være sikker på at blive mæt hver dag. Men man har også respekt, fordi man ved, at maden er vores største helbreder.


chili mod hjerte-karsygdomme

Jeg har tidligere skrevet om chili i forbindelse med vægttab. Her er chili effektiv, fordi den lille stærke frugt øger forbrændingen.

Nu har China University i Hongkong netop offentliggjort en undersøgelse, der bekræfter tidligere forskning, og som siger, at chili nedsætter blodtrykket og mindsker det dårlige kolesterol i blodet og dermed risikoen for blodpropper.

Det ser ud, som om det er det stof i chili, som hedder, capsaicinoder, der får musklerne omkring blodkarrene til at slappe af, og dermed sikres en bedre blodgennemstrømning.

Prøv fx en krydret tomatsuppe med ramsløg. Det er nemlig også tid for ramsløg nu, så her får du to rigtig sunde ting på én gang.

Men du kan tilsætte chii til næsen en hvilken som helst ret, fx en hummus.

Læs mere om chili og chilisorter her.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. april 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________



r i s  p å  i t a l i e n s k 


risotto

Da ugens emne er ris, vil jeg også minde om den italienske risotto. Det er en lynhurtig ret at tilberede – og så kan man putte i den, næsten hvad man lyster.

Jeg vil foreslå artiskokhjerter og edamamebønner (frosne sojabønner). Men også svampe, tørrede tomater og mange andre slags grøntsager er lækre i en risotto.

 


risotto med artiskokhjerter og edamamebønner

Klik på billedet, så får du opskriften.

Hvis du hellere vil have en citronrisotto med  squash og svampe, så klik her.


restemad

Skulle du få noget risotto tilovers, så kan du lave dejlige risottofrikadeller til madpakken.


risottofrikadeller

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. marts 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


u d e n  b i e r  –  i n g e n  m a d



bierne forgiftes

En netop offentliggjort undersøgelse i England viser, hvordan bierne påvirkes af landbrugets sprøjtegifte.

Forsøget er foretaget på “friland” og derfor mere retvisende end forsøg foretaget i et laboratorie.

Forsøget viser, at den udbredte bidød, som hærger i mange lande i disse år, skyldes forgiftning.


snigende virkning

Forsøget viser også, at det, der tager livet af bierne (og os andre?), er gifte, der ikke er akut dødbringende, men hvor virkningen langsomt kommer snigende. Det er gifte, som vi ikke kender virkningen af på mennesker.


trofaste arbejdere

Vi kan ikke undvære bierne. Uden bier, ingen bestøvning. Lad os passe på dem!

Danske bier er så flittige, at de årligt slæber værdier sammen til en værdi af 3 milliarder kroner. 


vælg økologisk

Desværre skelner bier ikke mellem sprøjtede og økologiske områder. Men jo mere økologisk vi vælger, jo mere jord vil blive dyrket uden brug af gift.

Valget er vores.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. marts 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________


a m b u l a n c e p o l i t i k


kaldte politikeren Karsten Lauritzen den furore en død hund har udløst. En hund er blevet skudt, landbrugsministeren har taget sagen op, og mediernes sendeflade er nærmest ryddet. 

Tænk hvis det samme var tilfældet med de hundrede millioner af dyr, der hver dag lider og bliver slået ihjel for vores skyld.


en hund er død

En hund er blevt skudt af naboen, og jeg har al mulig medfølelse med ejerne. Det er svært at miste et elsket dyr, og endnu mere chokerende, at dyret bliver skudt.


men hvad med de andre dyr?

Jeg vil dog gerne i den forbindelse minde om de  

20 millioner svin  ♦  500.000 køer  ♦  et par hundrede millioner kyllinger

vi årligt tager livet af i Danmark.

De er alle levende væsener, der kan føle glæde, smerte, angst etc. ligesom en hund. Svin er oven i købet mere intelligente end hunde. Ikke at jeg mener vi skal slå ihjel efter ntelligenskvotient.

Men hvad med omsorg for ALLE dyr? Vi kunne blot starte med at give produktionsdyrene tålelige forhold. Ville Fru landbrugsministeren mon kigge lidt på det?



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. marts 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

r i s e n  d r e j e r  l i v e t s  h j u l



livets basis

I Indien er risen selve grundlaget for livet. Har man intet andet, forsøger man at skaffe sig i det mindste en lille håndfuld ris om dagen. 

I et land med overflod og frit valg på alle hylder, som Danmark, kan det være svært at fatte, hvor meget et enkelt næringsmiddel betyder. Så lad os tage på en lille rundtur til en verden af ris i Indien. Og så er det passende at slutte af med den klassiske indiske risret, biryani.



kvindearbejde

Kvinderne sår, kvinderne planter, og kvinderne høster. Bøjede kvinderygge ses med rytmisk arbejdende hænder plante de nye, grønne stængler i mudret jord, når de er 30-60 cm høje. Så bliver marken overrislet, og snart står de nye planter i vand til halsen.

Risen kan, afhængig af sorten, høstes efter 4-8 måneder, nogle nyere sorter allerede efter 3 måneder. Det vil sige, at man i bedste fald kan høste fire afgrøder om året. (Foto fra “Indisk Kogekunst”)



grønt når det er grønnest

Når risen er vokset op, og vandet er drukket, står kornet som store grønne tæpper. For  mig er en rismark det smukkeste grønne, der findes.

Ris er en græsart i familie med hvede, rug og byg. Man mener, at urplanten kan føres mere end 1 million år tilbage i tiden. 


vandsluger

Hvor smuk en rismark end er, og hvor delikat ris end smager, har ris den bagdel, at den forlanger at vokse under et tæppe af vand. Det er ikke praktisk i en verden, der skriger på vand.

Til gengæld har ris den fordel, at man kan dyrke igen og igen på den samme mark, men hvorfor ris har udviklet sig til en enormt vandkrævende plante, ved man ikke rigtigt.  

Ris vokser i vand, der varierer fra en dybde på fra 5 til 50 cm.

1 kg ris forbruger mellem 3.000 og 10.000 l vand, afhængig af sted og sort. Men stadigvæk: skal man sammenligne med produktionen af 1 kg kød, kan man godt tillade sig at spise ris engang imellem. 1 kg oksekød forbruger nemlig hele 15.000 l vand.



på en gros markedet

Risen er høstet og tærsket, og kornene er ankommet til markedet i Madurai i store sække. Manden på billedet udtager prøver af sækkene med sit lange spyd.




der forhandles

Hvad mon dagsprisen på bedste kvalitet er? Der dyrkes mere end 1000 forskellige sorter af ris i Indien, så alle ønsker kan opfyldes.



kvaliteten vurderes nøje

Kornene hældes frem og tilbage mellem hænderne. Man må være helt sikker på at få den rigtige kvalitet.



stort udvalg

…. og der er faktisk en del sorter og kvaliteter at vælge imellem. Og skal det være polerede eller upolerede ris? Der er langkornede ris (de længste er basmati), buttede ris, sorte ris, røde ris, og der er søde eller sticky ris. Ris fås forkogt (parboiled), de fås som mel, og de fås som flager.

 


klar til salg

Nu er risen sorteret og måske poleret. I sækkene finder man både poleret, hvid ris og den langt sundere, upolerede brune ris.



i supermarkedet

kan man også købe mega-store poser. Man pjatter ikke med at købe 1/2 kg ad gangen. En indisk husholdning spiser MEGET ris. Man spsier ris morgen, middag og aften. Det er simpelt hen basismaden sammen med linser og bønner. Det er desværre mest de hvide polerede ris med ringe næringsværdi. I posen nederst er det de lidt sundere røde mattaris.



ris på restaurant

Også på restauranterne bliver der øset ris op med rund hånd. Her i Tamil Nadu spiser man på de grønne bananblade – og man bruger fingrene.



rismel

En del af risen males til mel. Så kan den fx blive til en dejlig masala dosa som her på Hotel  i “The Gateway Hotel” i Madurai.

Du kan finde min opskrift på masala dosa her.



ris i kæmpewokken

Her i organisationen Ratna Nidhi Caritable Trust er alle remedier i kæmpestørrelse. Organisationen bespiser – blandt mange andre fantastiske hjælpeprojekter – børn fra slumkvartererne i Mumbai imod at de går i skole. På den måde slår man to fluer med ét smæk: børnene får både mad og uddannelse.

Jeg størrede dette projekt med 10 kr. pr. eksemplar fra de to første udgaver af min bog “det kærlige køkken”. 10 kr. rækker til mad til 8 børn om dagen.

På min seneste rejse til Indien besøgte jeg atter de skønne mennesker i Mumbai – og var ude at kigge på et par af skolerne i de allerfattigste kvarterer i Mumbai.



Pigerne her i klassen hører til blandt Indiens fattigste. De bor i ufattelig slum i en af Mumbais nordøstlige slumkvarterer. Når pigerne ikke ser fattige ud, er det fordi skoleuniform er påbudt i alle indiske skoler.

Pigerne arbejder hårdt fra tidlig morgen for at tjene penge til familien. Kl. 19 møder de op i aftenskolen – for de VIL videre i livet. Det er dybt bevægende at møde disse unge mennesker, og kontrasten til danske unge, der ikke ved, om de har lyst til at stå op om morgenen, er enorm.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


ugens risret

er en ægte indisk biryani, dvs ris med grøntsager og masser af dejlige krydderier. Først skal vi på markedet og udvælge grøntsagerne til biryanien. Det kan være alt fra gulerødder og ærter til squash, bønner, blomkål, broccoli eller svampe. Men risen er hovedsagen.


Her er hele udvalget, og ogå græskar, auberginer og tomater kan bruges.


krydderierne er vigtige


. .. og kardemomme helt nødvendig!



________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


glæd dig til en grøn påskefrokost

I næste uge kommer der forslag til en grøn påskefrokost.

Påsken er jo synonym med æg, så en af de ting, der indgår i opskrifterne, er den nye “kaviar” lavet af tang: Cavi-art. Hvis du vil sikre dig et glas eller to inden påske, kan du finde det spændende produkt hos Bilka og Føtex, og af og til også i Netto. Cavi-art kan også bestilles online hos www.japanskedanmark.dk

Du kan læse om Cavi-art på blinis her.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


biryani, indisk risret

Biryani er mad for stor-moguler! Selv om det er enkel mad, er det en kongelig ret.

Det var persiske kokke, der bragte biryanien til Indien. Da stor-mogulerne kom til Sydindien i 1500-1600-tallet bragte de retten med sig, og der opstod en indisk udgave. Eller snarere udgaver, for biryani kan laves på utallige måder. Alene i Hyderabad har man 26 forskellige opskrifter på risretten.



perler af ris

fælles for de hundredvis af biryanier, der findes, er kravet om, at riskornene, hvis de falder på gulvet, skal falde hver for sig uden at klistre. De skal så at sige dale som sne fra himlen. Desuden skal en biryani være krydderduftende men ikke brændende stærk.

I Kerala spiser man retten med de ingredienser, der er typiske for dette område: kokos, karryblade, peberkorn og cashewnødder. I det nordlige Kerala spiser man biryani krydret yderligere med safran og serveret med pickles. I Nordindien bruger man andre krydderier end i syd, fx laurbærblade, garam masala og kommensfrø. I Bengalen tilsætter man sennepsfrø.

Som det ses, er der utallige muligheder. Denne version er helt min egen.

Jeg har valgt blomkål og broccoli, men du kan bruge mange andre grøntsager. Den færdige ret drysses med ristede løg, mandler og rosiner.

Du skal ikke droppe retten på grund af de mange ingredienser. De fleste er krydderier, og du kan udelade dem, du ikke lige har på hylden. Retten er faktisk rigtig hurtig at tilberede – og smager dejligt!


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


 

4 tørrede shiitakesvampe

400 g brune ris

50 g smuttede mandler

50 g skalotteløg

olivenolie

frøene af 8 kardemommekapsler

1 spsk spidskommenfrø

1 spsk stødt kanel

½ spsk stødte nelliker

4 fed hvidløg

200 g gule løg

½-1 chili

2 spsk reven ingefær

½ kg grøntsager (fx blomkål, broccoli, gulerødder, bønner, ærter, græskar etc.)

200 g tomater

2 dl bælgede edamamebønner (kan erstattes af ærter)

2 dl yoghurt, evt. sojayoghurt

citronsaft

1 dl rosiner

1 bdt koriander

 

Læg svampene i blød i vand et par timer.

Kog risene efter anvisningen på pakken.

Del mandlerne og rist dem gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Skær skalotteløgene i ringe og steg dem gyldne i 1 spsk olie. Sæt dem til side.

Stød kardemommefrø og spidskommen i en morter. Svits krydderierne på panden sammen med kanel og nelliker et øjeblik.

Hak hvidløgene, de gule løg og chilien (fjern kernerne). Skær de udblødte svampe i tynde skiver. Smid stokkene ud.

Kom de fire ting på panden med krydderierne sammen med 2 spsk olie. Svits blandingen ca. 5 minutter. Tilsæt ingefær og et drys salt.

Skær blomkål og broccoli i små buketter. Skær evt. gulerødder i skiver, skær bønner i mindre stykker, græskar i tern etc.

Kom grøntsagerne på panden og svits dem et par minutter.

Skær tomaterne i både og tilsæt dem sammen med edamamebønner og yoghurt.

Svits et øjeblik og tilsæt risene. Varm hele retten igennem og smag til med salt og peber, ingefær og citronsaft. Måske skal der også et nip sukker til – og måske lidt mere kanel og/eller nelliker.

Servér retten drysset med de ristede løg, mandlerne, rosinerne og hakket koriander.


 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

raita

En kølende “salat” med grøntsager og yoghurt passer fint til risretten.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

spicy tomatsalsa

– og en krydret salat hører også med.

Klik på billedet, så får du opskriften.



vegetaropskrift, vegetarret, veganerret, veganeropskrift

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 47, COP17 i Durban

Skrevet af , Posted in ugens menu

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. november 2011

__________________________________________________________________________________________________________________

m e r e  s u p e r f o o d



rund, rød og foryngende

Rødbeder hører også til den kategori, man kalder superfood (se nedenfor).

Rødbeder indeholder meget af B-vitaminet folat, som bl.a har betydning for blodets iltning. 

I rødbeder findes også antioxidanterne antocyaninerne, der forebygger ældning og livsstilssygdomme. Og rødbeder er desuden jernholdige, hvilket er værd at bemærke, hvis man ikke spiser kød.


lille rødbedeforret

Rødbeder passer fint sammen med gedeost. Også andre markante ting som peberrod og wasabi kvikker den tilbageholdende rødbede op. Sødt-syrligt er også godt, fx rosiner kogt ind med balsamico.

I den lille forret her er rødbederne kogt, men faktisk er det fint at spise så meget råt som muligt. Så du kan blot skære rødbederne i papirtynde skiver og lægge dem sammen med osten. Så har du en forret på nogle få minutter.


rødbeder med gedeost

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________

29. november 2011

________________________________________________________________________________________________________________________

a v o c a d o  o g  a n t i o x i d a n t e r



avocado er superfood

Avocado er et genialt næringsmiddel. Det er blevet sagt, at hvis man strander på en øde ø, kan man overleve i årevis, blot der vokser avocado på øen.

.

ny forskning

Vi har længe vidst, at avocado er sundt, men nu har forskning på Ohio State University vist, at forsøgspersoner, der fik en salat med avocado, optog flere antioxidanter end de personer, der fik en almindelig salat med fedtfattig dressing.

I avocadosalaten var der 4 gange mere lycopen og 18 gange mere betacaroten (A-vitamin) i forhold til den traditionelle salat.


lycopen beskytter

Stoffet lycopen findes rigeligt i avocado. Lycopen er en antioxidant og det pigment, der giver grøntsagerne deres farver (fx findes der også meget lycopen i tomater).

Lycopen reducerer hærdning af blodkarrene og nedsætter risikoen for blodpropper. Og den gode antioxidant er også aktiv i bekæmpelsen af kræftceller.

Prøv en avocadosalat, brug avocado som pålæg, eller optimér humussen med en avocado.

___________________________________________________________________________________________________________________________________

avocadosalat med sorte bønner

.


avocado/pæresalat


Klik på billederne, så får du opskriften.

Længere nede på denne side finder du opskrift på avocadohummus.


En anden mulighed er at bruge avocadoolie i dressinger.



_____________________________________________________________________________________________________________________________

28. november 2011

_________________________________________________________________________________________________________________

C O P 1 7


kødfrifredag

blev startet i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009. Læs mere om tankerne bag her.

Den gang troede jeg endnu på, at verden kunne blive enig om at værne om klimaet. Det skete ikke, og der er desværre heller ikke store chancer for, at det vil ske med topmødet nu i Durban.

Grådigheden er for stor, og indsigten i konsekvensen af vore handlinger er for lille, og det er derfor aldrig lykkedes nationerne at nå til enighed om en klimaaftale, der forpligter samtlige lande i udledning af klimagasser.



“Den rige mands ko stjæler den fattige bondes korn”

Mahatma Gandhi


vi må selv handle

Heldigvis er der gode takter i mange lande, selv i et land som Kina, der ikke vil forpligte sig til aftaler. Ikke desto mindre arbejder man hårdt på at forbedre klimaet, hvilket også er af største nødvendighed. Allerede da jeg rejste i landet i 1985 var luften til at skære i – og det er småting imod, hvad der siden er sket.


hver eneste bid batter

Man kan spørge sig selv i dette gigantiske hav af forurening: “nytter det noget at ændre spisevaner?”.

JA, det gør det. Hver eneste bid mad vi putter i munden har konsekvens for klimaet.

Derfor håber jeg, at du vil bruge og nyde opskrifterne her på bloggen – og meget gerne sende dem videre til venner og bekendte. Vi har brug for at få alle med om bord for at skåne denne smukke planet og sikre den for fremtiden.



_______________________________________________________________________________________________________________

27. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________


k ø d b o l l e r  u d e n  k ø d ?


boller i karry på den grønne måde

En af bloggens læsere, Cecile, har spurgt mig om en opskrift på boller i karry. Faktisk har jeg aldrig før tænkt på at lave kødboller uden kød, men nu har jeg kastet mig ud i nogle forsøg. Det er en virkelig spændende opgave.



her hjælper kun bønner

Foreløbig har jeg lavet nogle udmærkede “kød”boller med basis i kidneybønner. De hang fint sammen, da de blev kogt i en god grøntsagsbouillon.

Jeg vil også prøve at lave nogle boller på basis af svampe.

Hvis DU har erfaring med eller ideer til “kød”boller uden kød, så skriv gerne en besked her på bloggen.

Inden længe vil der komme en opskrift med boller i karry – måske med flere udgaver af “kød”boller uden kød.


_____________________________________________________________________________________________________________________________

26. november 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________


s o l s k i n s m a d


kærlig klimamad


ny bog af Birthe Straarup

Terapeuten Birthe Straarup har udsendt en spændende ny bog.

Birthe Straarup har i mange år arbejdet som zoneterapeut, kineseolog og terapeutisk rådgiver.

Siden 2003 har Birthe Straarup arbejdet med begrebet “solskinsmad”, som er de principper bogen handler om.


opskriften på sundhed og enkelhed

Selv om der er opskrifter i bogen, vil Birthe Straarup mere have os til at leve efter et helt nyt princip, hvor vi tager hensyn til planeten, klimaet og ressourcerne.

Birthe Straarup siger: “Plantemad er nænsom for kroppen, dyrene og kloden og bliver morgendagens mad”.

Ved hjælp af en helt ny madcirkel fører Birthe Straarup os ind i det uendelige univers af vidunderlige smagsnuancer, og personligt tror jeg , at vi helt automatisk vil ændre madvaner til noget sundt og naturligt, hvis vi lærer at SMAGE.


“Solskinsmad” er på 172 sider og koster kr. 249,00.

Du kan købe bogen her – og læse mere om den på samme link. 


________________________________________________________________________________________________________________________

25. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________

g å  s t æ r k t  t i l  b r o c c o l i e n


broccoli beskytter

Det er velkendt, at broccoli er en af de bedste beskyttere mod kræft. Kræftcellerne kan simpelt hen ikke lide de skrappe stoffer i broccoli (og andre former for kål).


ny forskning om broccoli

Nu har forskerne fundet ud af, at broccolien er endnu mere effektiv mod kræftcellerne, hvis den spises sammen med noget stærkt som peberrod, wasabi, chili etc.


broccoli med wasabi og sesamfrø

I den gode sags tjeneste har jeg lavet et forsøg med broccoli og wasabi.

Wasabi er japansk peberrod, og vil være kendt af dem, der elsker sushi. Wasabi er den edder-stærke pasta, der altid følger ned sushi. 

Wasabi købes i butikker, der handler med orientalske produkter. Det fås enten i en tube eller som et pulver, som skal røres op i vand.

Jeg har skåret broccoli i skiver og penslet dem med wasabi rørt op i vand. Derefter har jeg drysset sesamfrø på og stegt skiverne et øjeblik på panden i lidt olie.

Husk at broccoli skal varmebehandles så lidt som muligt for ikke at ødelægge de aktive stoffer.


mere følger om broccoli og de stærke sager

Hvis det stærke virkelig skal blive på broccolien, er det formentlig nødvendigt at vende skiverne i sammenpisket æg sammen med det stærke medie. Det kommer jeg tilbage til.

Indtil videre kan du jo også spise broccolien som en salat med en stærk chilidressing eller peberrodsdressing.



___________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


g r ø n t  &  o g  g r o f t  t i l  m a d p a k k e n



ideer til den grønne madpakke

Som jeg tidligere har skrevet om, arbejder jeg på en bog om grøn madpakke- og frokostmad. Jeg håber, den udkommer i løbet af 2012. 

Bogen indeholder en masse opskrifter på smørepålæg, som man nemt selv kan lave. De købte vegetariske pålæg er temmelig dyre, så der er store besparelser, hvis man laver sit eget pålæg, og der er mange lækre ting som artiskokpålæg, linsepostej, nøddesmør, cashewpålæg og desuden masser af frikadeller og andre postejer, lommepizzaer med meget mere  

–  Og så er hjemmegjort som bekendt velgjort, og man ved præcis, hvad der er i maden. 

I denne uge kommer der et par smagsprøver. Dels har jeg udarbejdet en opskrift på en burgerbolle med perlespelt og speltmel, som både fylder og smager, dels har jeg lavet en variation af den klassiske hummus.


opgradering af den klassiske hummus

Hummus er populært som pålæg, og det smager da også fantastisk godt. Og så kan det varieres på utallige måder. Man kan tilsætte chili, spidskommen, sennep etc. – og man kan, som jeg foreslår her, optimere humussen med et par supersunde avocado.


Hummusen på billedet er en klassisk hummus med chili. Klik på billedet, så får du opskriften.


klap sammen om noget godt –

den klimavenlige burger

Der er ingen ende på alle de dejlige ting, man kan fylde i en burger.

Hvis du vælger ugens speltbolle og smører den med hummus og klapper den sammen om en kartoffelfrikadelle, er du rigtig godt forsynet med gode proteiner.

– Og det er vel at bemærke proteiner af den klimavenlige slags.  Her har ingen kobøvser og ditto prutter belastet omgivelserne.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

burgerboller

De store, fyldige burgerboller kan også bages som mindre, almindelige boller.

Dejen skal ikke æltes, kun røres, så bollerne er hurtige at bage.

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

avocadohummus

Her har den sunde hummus fået et ekstra tilskud af velsmag og gode fedtstoffer.

Kikærter og avocado klæder hinanden godt på alle måder.

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

burger med fyld

Klik på billedet, hvis du vil have ideer til burgerfyld.

Hvis du klikker HER, får du endnu flere ideer.

 vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share