En dansk sommerdag kalder på en kold suppe. Her er en lynhurtig én af slagsen. Modne, men faste, avocadoer skal blot blendes med væde og så smages til. Superenkelt!
Hvis du senere på sæsonen skulle blive fristet til at servere suppen varm, så lad være. Avocadoer bliver bitre, hvis de varmes op. Avocado er en “født” raw food-ingrediens.
Man siger, at hvis du lander på en øde ø, kan du overleve, blot der er avocadoer. Den lille “pære” med den grimme nobrede skal gemmer i det sartgrønne, bløde indre et væld af gode næringsstoffer: her er A-, B- (meget folat), C-, E- og K-vitaminer. Og så er den rig på fibre.
Avocado indeholder også stoffet lutein (er især godt for synet), som er en meget kraftig antioxidant (antioxidanter beskytter kroppens celler mod harskning, også kaldt frie radikaler). To af de drys, jeg har valgt, tallerkensmækker og brøndkarse, indeholder også meget lutein, se nedenfor. Så når man siger, at man også spiser med øjnene, gælder det i dette tilfælde dobbelt!
Den Amerikanske Diabetikerforening anbefaler avocado til diabetikere på grund af Omega 9 fedtstoffet, olein. Dette fedtstof sænker det “lede” kolesterol og er dermed forebyggende for hjerte-karsygdomme.
kold avocadosuppe
2 avocadoer
1/2 økologisk citron
1-2 dl sojafløde eller anden fløde
4-5 dl kold grøntsagsbouillon
evt. isterninger
vælg imellem:
chili
brøndkarse
tallerkensmækker
hakkede radiser
mynte
timian
evt. sort salt
Del avocadoerne, fjern stenene og tag kødet ud. Mos det straks med citronsaften, så det ikke misfarves. Riv den gule citronskal og tilsæt også den.
Blend avocadoerne helt glatte med fløde efter smag og mængde samt så meget bouillon at suppen får en passende konsistens.
Smag til med salt og peber.
Jeg har valgt at servere suppen med forskelligt slags tilbehør: krydderurter, radiser, chili etc. Men vælg selv. Der er mange andre muligheder.
Servér evt. urterne og de andre ting til ”topping” på suppen separat. Så kan man selv forsyne sig med det, man bedst kan lide.
supper med tallerkensmækker og med brøndkarse
Tallerkensmækker kaldes også nasturtium eller blomsterkarse. Planten indeholder meget C-vitamin samt stoffet lutein, der specielt er godt for synet, se ovenfor.
suppe med tallerkensmækker og chiliflager
suppe med brøndkarse
Brøndkarse kan man godt kalde en superfood. Der er mere jern i brøndkarse end i spinat, mere C-vitamin end i appelsiner og mere kalk end i mælk. Problemet er naturligvis, at det kan være svært at spise store mængder af brøndkarse. Men lidt har også ret. Mange bække små … etc. Således indeholder brøndkarse også et godt skud lutein, så her er altså en suppe, som virkelig giver næring til synet, se ovenfor.
supper med timian/sort salt og radiser/mynte
suppe med timian og sort salt
Timian har været brugt i århundreder som lægemiddel. Bl.a. er planten betændelseshæmmende, og den er især gavnlig for luftvejene. Timian indeholder C-vitaminer, jern og kalk.
suppe med hakkede radiser og hakket mynte
Radisen er en ældgammel plante, der stammer fra Kina, hvor den i århundreder har været en anset plante. Sammen med kål og tofu (sojabønner) har radisen været anset som et fremragende næringsmiddel. Et gammelt kinesisk ordsprog siger: “hvis du spiser den krasse radise og drikker varm te, kan du lade de sultende læger tigge på deres knæ.”
Radiser indeholder især C-vitamin og B6-vitaminet folat samt jern og kalk.
Radisen hører til Brassica(kål)familien, der indeholder den potente antioxidant sulforaphan. Det er dette stof, som forskerne mener, er kræfthæmmende, og som man også finder i broccoli, rosenkål, grønkål. etc
Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Efteråret kommer med regn og rusk, og så er det jeg længes efter en dejlig gryderet, fx fra Marokko. Dernede på toppen af Afrika står de kegleformede taginer over ilden dagen lang og simrer.
.
.
Nu er mine tagineretter uden kød, så de skal ikke simre så længe. Prøv denne gryderet fra Marokko:
Nede i Bruxelles sidder en mand, der bekymrer sig for dyr – slagtedyr. Manden hedder Dan Jørgensen, og han kæmper en ensom kamp for bedre forhold for, ja slagtedyr.
Dan Jørgensen synes, at det er dyrplageri at transportere dyr mere end 8 timer. Til at støtte den holdning har han indsamlet mere end 1 million underskrifter. Det er virkelig flot gået, og til min store glæde har Dan Jørgensen modtaget prisen MEP-award i Bruxelles for sin kamp for dyrs rettigheder. Prisen gives af kolleger, der mener, man har gjort noget godt på et bestemt område. Og det har Dan Jørgensen gjort for dyrene. Og han gør det vel at mærke utrætteligt. Til lykke til Dan!
.
har dyrene flere venner i Bruxelles?
Nej, det har de ikke. Forslaget om nye regler for loft på transporttiden er fejet af bordet. Som med alle andre dyreetiske problemer, er der kun én ting at gøre: lad være med at spise de stakkels dyr. Vend ryggen til dyrplageri.
Nu er det ved at være tid til at kaste sig over alle de skønne rodfrugter.
Jordskokken skiller sig en lille smule ud fra de andre rødder ved at være mere sart og sprød. Jordskokker indeholder bl.a. stoffet inulin, der virker stabiliserende på blodsukkeret. Derfor er jordskokker specielt gode for folk med diabetes. Men den kaloriefattige grøntsag kan med fornøjelse nydes af alle.
Jordskokker kan spises rå i salater, de kan bages i ovnen, de kan svitses i skiver på panden med hvidløg og timian – eller de kan bruges i en lækker suppe.
Traditionen tro blev sidste mandag, den 1. oktober, fejret over det meste af verden som den internationale vegetardag.
På Højbro Plads i København havde forskellige entusiastiske frontløbere for det grønne fundet sammen til en dejlig manifestation af alt det grønne og gode. Her var mange stande med hårdtslående argumenter for det grønne – og ditto skønne smagsoplevelser.
På Dansk Vegetarforenings stand hang banneret nedenfor med gode argumenter for at droppe kødet. Har man læst teksten, må det være svært ikke at tage gaflen i den anden hånd.
Tænk hvilket magtfuldt våben en gaffel er? Du kan være med til at give 80 millioner sultende mennesker mad, hvis du skifter stil.
Th. har Debbie fra Vegetarforeningen nok at gøre med at servere Asta Pernilles lækre rødbedefrikadeller.
I Politiken den 30. september 2012 kunne man læse en interessant artikel om dyr og deres bevidsthed.
Artiklens forfatter, Thomas Møller Larsen, skriver bl.a.: “.. i forhold til en række vigtige parametre må et slagtesvin siges at være væsentlig mere begavet end et spædbarn. For eksempel har slagtesvin en social begavelse, som man skal et stykke op i barndommen for at finde magen til hos mennesker.”
Efter mange tankevækkende betragtninger, er der følgende facts om vores omgang med dyr:
vi slagter ca. 63 milliarder dyr om året på verdensplan
Danmark producerer årligt over 20 millioner svin. Svinene har stort set ingen muligheder for at udleve deres naturlig behov
omkring 1 million søer står fastspændt næsten halvdelen af deres liv
120 millioner kyllinger bliver årligt fremavlet så hurtigt, at deres ben ikke kan bære dem
8-9 millioner kyllinger lever ders liv med åbne sår på trædepuderne
Velbekomme!
.
Tak til Politikens tegner Jørn Villumsen for tegningen.
Jeg er lige nu i dialog med en af bloggens læsere, Peter, om grøn gæstemad. Det kan nemlig være et problem at servere grøn mad for familie og venner, der er vant til meget kød på tallerkenen, hvis det skal være festligt.
Der er kun én vej frem: maden skal smage virkelig lækkert og være lavet med ♥. Og faktisk er der mange muligheder. Man skal bare lige vænne sig til tanken om anderledes guf på tallerkenen. Man kan vælge en svampe/valnøddepostej, eller prøv sushi sammen med andre små japanske retter. Eller det kan være et udvalg af mange små lækre, italienske specialiteter – og det kan også være de fyldte pandekager nedenfor. Andre gode valg er små porrepateer med romescosovs og trøffelrørellergrillet selleri med svampe.
Men denne type mad kræver ikke blot ommøblering af smagsløgene, det kræver også en ommøblering i hjernen.
Der er to ting, som kan hjælpe på omstillingen til grøn madenergi, og det er en etisk holdning til dyr og som sagt at maden overbeviser smagsmæssigt. Det SKAL være en nydelse og en glæde for alle celler i kroppen at spise et skønt måltid.
.
det er ved at være suppetid
Jeg skal selv have middagsgæster i aften, og de skal have pandekagerne med kantareller nedenfor. Og som forret har jeg valgt en lækker porresuppe. Kan du ikke finde “tangen”, cavi-art, kan suppen sagtens nydes uden.
Katareller skal have lov at beholde deres sarte fine smag og ikke overdøves af for mange krydderier. Jeg synes, at timian – det kan både være den almindelige og citrontimian – passer perfekt til kantarellerne. Og så naturligvis et par gode drej af pebermøllen.
Rødbeden er en af mine yndlinge. Det er en sej og solid grøntsag. Nu er det ved at være tid for de dejlige rodfrugter, og jeg synes at den bestante rødbede er en fin modspiller til den sarte kantarel.
Rødbeden er supersund og meget rig på jern og B-vitaminet folat.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Rødbeder hører også til den kategori, man kalder superfood (se nedenfor).
Rødbeder indeholder meget af B-vitaminet folat, som bl.a har betydning for blodets iltning.
I rødbeder findes også antioxidanterne antocyaninerne, der forebygger ældning og livsstilssygdomme. Og rødbeder er desuden jernholdige, hvilket er værd at bemærke, hvis man ikke spiser kød.
lille rødbedeforret
Rødbeder passer fint sammen med gedeost. Også andre markante ting som peberrod og wasabi kvikker den tilbageholdende rødbede op. Sødt-syrligt er også godt, fx rosiner kogt ind med balsamico.
I den lille forret her er rødbederne kogt, men faktisk er det fint at spise så meget råt som muligt. Så du kan blot skære rødbederne i papirtynde skiver og lægge dem sammen med osten. Så har du en forret på nogle få minutter.
Avocado er et genialt næringsmiddel. Det er blevet sagt, at hvis man strander på en øde ø, kan man overleve i årevis, blot der vokser avocado på øen.
.
ny forskning
Vi har længe vidst, at avocado er sundt, men nu har forskning på Ohio State University vist, at forsøgspersoner, der fik en salat med avocado, optog flere antioxidanter end de personer, der fik en almindelig salat med fedtfattig dressing.
I avocadosalaten var der 4 gange mere lycopen og 18 gange mere betacaroten (A-vitamin) i forhold til den traditionelle salat.
lycopen beskytter
Stoffet lycopen findes rigeligt i avocado. Lycopen er en antioxidant og det pigment, der giver grøntsagerne deres farver (fx findes der også meget lycopen i tomater).
Lycopen reducerer hærdning af blodkarrene og nedsætter risikoen for blodpropper. Og den gode antioxidant er også aktiv i bekæmpelsen af kræftceller.
Prøv en avocadosalat, brug avocado som pålæg, eller optimér humussen med en avocado.
blev startet i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009. Læs mere om tankerne bag her.
Den gang troede jeg endnu på, at verden kunne blive enig om at værne om klimaet. Det skete ikke, og der er desværre heller ikke store chancer for, at det vil ske med topmødet nu i Durban.
Grådigheden er for stor, og indsigten i konsekvensen af vore handlinger er for lille, og det er derfor aldrig lykkedes nationerne at nå til enighed om en klimaaftale, der forpligter samtlige lande i udledning af klimagasser.
“Den rige mands ko stjæler den fattige bondes korn”
Mahatma Gandhi
vi må selv handle
Heldigvis er der gode takter i mange lande, selv i et land som Kina, der ikke vil forpligte sig til aftaler. Ikke desto mindre arbejder man hårdt på at forbedre klimaet, hvilket også er af største nødvendighed. Allerede da jeg rejste i landet i 1985 var luften til at skære i – og det er småting imod, hvad der siden er sket.
hver eneste bid batter
Man kan spørge sig selv i dette gigantiske hav af forurening: “nytter det noget at ændre spisevaner?”.
JA, det gør det. Hver eneste bid mad vi putter i munden har konsekvens for klimaet.
Derfor håber jeg, at du vil bruge og nyde opskrifterne her på bloggen – og meget gerne sende dem videre til venner og bekendte. Vi har brug for at få alle med om bord for at skåne denne smukke planet og sikre den for fremtiden.
En af bloggens læsere, Cecile, har spurgt mig om en opskrift på boller i karry. Faktisk har jeg aldrig før tænkt på at lave kødboller uden kød, men nu har jeg kastet mig ud i nogle forsøg. Det er en virkelig spændende opgave.
her hjælper kun bønner
Foreløbig har jeg lavet nogle udmærkede “kød”boller med basis i kidneybønner. De hang fint sammen, da de blev kogt i en god grøntsagsbouillon.
Jeg vil også prøve at lave nogle boller på basis af svampe.
Hvis DU har erfaring med eller ideer til “kød”boller uden kød, så skriv gerne en besked her på bloggen.
Inden længe vil der komme en opskrift med boller i karry – måske med flere udgaver af “kød”boller uden kød.
Terapeuten Birthe Straarup har udsendt en spændende ny bog.
Birthe Straarup har i mange år arbejdet som zoneterapeut, kineseolog og terapeutisk rådgiver.
Siden 2003 har Birthe Straarup arbejdet med begrebet “solskinsmad”, som er de principper bogen handler om.
opskriften på sundhed og enkelhed
Selv om der er opskrifter i bogen, vil Birthe Straarup mere have os til at leve efter et helt nyt princip, hvor vi tager hensyn til planeten, klimaet og ressourcerne.
Birthe Straarup siger: “Plantemad er nænsom for kroppen, dyrene og kloden og bliver morgendagens mad”.
Ved hjælp af en helt ny madcirkel fører Birthe Straarup os ind i det uendelige univers af vidunderlige smagsnuancer, og personligt tror jeg , at vi helt automatisk vil ændre madvaner til noget sundt og naturligt, hvis vi lærer at SMAGE.
“Solskinsmad” er på 172 sider og koster kr. 249,00.
Det er velkendt, at broccoli er en af de bedste beskyttere mod kræft. Kræftcellerne kan simpelt hen ikke lide de skrappe stoffer i broccoli (og andre former for kål).
ny forskning om broccoli
Nu har forskerne fundet ud af, at broccolien er endnu mere effektiv mod kræftcellerne, hvis den spises sammen med noget stærkt som peberrod, wasabi, chili etc.
broccoli med wasabi og sesamfrø
I den gode sags tjeneste har jeg lavet et forsøg med broccoli og wasabi.
Wasabi er japansk peberrod, og vil være kendt af dem, der elsker sushi. Wasabi er den edder-stærke pasta, der altid følger ned sushi.
Wasabi købes i butikker, der handler med orientalske produkter. Det fås enten i en tube eller som et pulver, som skal røres op i vand.
Jeg har skåret broccoli i skiver og penslet dem med wasabi rørt op i vand. Derefter har jeg drysset sesamfrø på og stegt skiverne et øjeblik på panden i lidt olie.
Husk at broccoli skal varmebehandles så lidt som muligt for ikke at ødelægge de aktive stoffer.
mere følger om broccoli og de stærke sager
Hvis det stærke virkelig skal blive på broccolien, er det formentlig nødvendigt at vende skiverne i sammenpisket æg sammen med det stærke medie. Det kommer jeg tilbage til.
Indtil videre kan du jo også spise broccolien som en salat med en stærk chilidressing eller peberrodsdressing.
Som jeg tidligere har skrevet om, arbejder jeg på en bog om grøn madpakke- og frokostmad. Jeg håber, den udkommer i løbet af 2012.
Bogen indeholder en masse opskrifter på smørepålæg, som man nemt selv kan lave. De købte vegetariske pålæg er temmelig dyre, så der er store besparelser, hvis man laver sit eget pålæg, og der er mange lækre ting som artiskokpålæg, linsepostej, nøddesmør, cashewpålæg og desuden masser af frikadeller og andre postejer, lommepizzaer med meget mere
– Og så er hjemmegjort som bekendt velgjort, og man ved præcis, hvad der er i maden.
I denne uge kommer der et par smagsprøver. Dels har jeg udarbejdet en opskrift på en burgerbolle med perlespelt og speltmel, som både fylder og smager, dels har jeg lavet en variation af den klassiske hummus.
opgradering af den klassiske hummus
Hummus er populært som pålæg, og det smager da også fantastisk godt. Og så kan det varieres på utallige måder. Man kan tilsætte chili, spidskommen, sennep etc. – og man kan, som jeg foreslår her, optimere humussen med et par supersunde avocado.
Hummusen på billedet er en klassisk hummus med chili. Klik på billedet, så får du opskriften.
klap sammen om noget godt –
den klimavenlige burger
Der er ingen ende på alle de dejlige ting, man kan fylde i en burger.
Hvis du vælger ugens speltbolle og smører den med hummus og klapper den sammen om en kartoffelfrikadelle, er du rigtig godt forsynet med gode proteiner.
– Og det er vel at bemærke proteiner af den klimavenlige slags. Her har ingen kobøvser og ditto prutter belastet omgivelserne.
. klimabevidstheden starter i madkassen I dag er ferien slut, og det nye skoleår starter for mange børn. Det betyder tusindvis af madpakker til små […]
. august er tomattid Allerede august! De første sommermåneder gik alt for hurtigt. Men det er heldigvis stadig sommer. Og sommer betyder masser af skønne […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
