Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

citronArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

broccolipesto

Skrevet af , Posted in forretter

broccolipesto

 


200 g broccoli

50 g græskarkerner

4 fed hvidløg

½ dl vand

½ dl olivenolie

1 økologisk citron

evt. 80 g parmesanost (kan udelades)

 

Del broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger. Læg kålen i kogende vand 2 minutter og afdryp den.

Findel græskarkernerne i køkkenmaskinen. Rist dem evt. først.

Tilsæt broccoli, hvidløg, vand og et lille drys salt.

Purér blandingen til den er ensartet.

Kom pestoen over i en skål og tilsæt den mængde olie, du finder passende.

Smag til med fintreven skal af citronen og et par skefulde -saft.

Tilsæt evt. fintreven parmesanost og smag til igen med salt, peber og citron.

 

tip

Du kan bruge mandler, hasselnødder, valnødder, pistacienødder eller pinjekerner i stedet for græskarkerner.

Hvis du bruger valnødder, så vælg også valnøddeolie.

Hvis du vil undgå olie, så blend broccolien udelukkende med kogevand.






Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

solgylden sommersuppe m. persilleolie

Skrevet af , Posted in supper

solgylden sommersuppe m. persilleolie

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

50 g skalotteløg

2 spsk olivenolie

200 g gulerødder

300 g kartofler

2 friske majskolber (eller samme mængde frosne kerner)

2 tsk gurkemeje

ca. 8 dl grøntsagsbouillon

1 økologisk citron

 

persilleolie:

2 spsk olivenolie

1 fed hvidløg

2 spsk finthakket persille

 

Hak løgene og svits dem i olien et par minutter.

Skær gulerødder og kartofler i små terninger. Skær kernerne af majskolberne (gem ½ dl).

Kom grøntsagerne i gryden, tilsæt gurkemejen og hæld bouillonen ved.

Læg låg på gryden og lad suppen simre 15 minutter.

Purér suppen i blenderen og hæld den tilbage i gryden. Smag godt til med salt, peber og reven citronskal og -saft. Varm suppen igennem – eller servér den kold.

Rør olien med presset hvidløg og hakket persille. Tilsæt et drys salt.

Servér suppen portionsvis med persilleolien på toppen. Drys med resten af majskernerne.

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

limeglaserede gulerødder

Skrevet af , Posted in tilbehør

limeglaserede gulerødder

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


400 g små nye gulerødder

2 spsk rapsolie

1 økologisk limefrugt eller citron

2 spsk sukker

1 bdt mynte

 

Skær gulerødderne igennem, hvis de ikke er meget små.

Varm olien op på en pande og svits gulerødderne ved rask varme ca. 1 minut.

Pres saften ud af limefrugten og skær den grønne skal i tynde strimler.

Tilsæt begge dele og drys sukkeret på.Tilsæt også en drys salt og lad gulerødderne svitse endnu et par minutter på panden.

Snit mynten og vend den i gulerødderne (gem lidt til pynt).

Servér gulerødderne med lidt frik mynte og friskkværnet peber.


Share