Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

chilisovsArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

svamperet med perlebyg og sorte bønner

Skrevet af , Posted in hovedretter

svamperet med perlebyg og sorte bønner

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

200 g perlebyg

250 g porrer

4 fed hvidløg

1-2 chili efter smag

3 spsk olivenolie

400 g svampe, champignon eller vilde svampe

3 spsk citronsaft

4 dl kogte, sorte bønner (eller andre bønner)

1 1/2 dl sød chilisovs

salvie


Skyl byggen og kog den ca. 15 minutter i 1/2 l vand. Hold øje med, at vandet ikke koger væk. Hæld evt. overskydende vand ud.

Snit porrerne. Hak hvidløg og chili (fjern kerner og strenge).

Varm olien op på en stor pande eller wok og svits porrer, hvidløg og chili, indtil porrerne er bløde.

Del  svampene i halve eller kvarte og tilsæt dem. Svits dem et par minutter og tilsæt citronsaft og lidt salt.

Kom byg, bønner og chilisovs på panden og varm det hele igennem.

Smag til og drys med lidt salvie eller anden krydderurt.


Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

wraps – hvedetortilla med fyld

Skrevet af , Posted in frokostretter

wraps -hvedetortillas med fyld

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


200 g hvedemel

50 g fuldkornshvedemel

1 tsk salt

1 1/2 tsk bagepulver

1 spsk olivenolie

ca. 1 3/4 dl varmt vand


Bland de to slags mel godt med salt og bagepulver.

Rør olien i vandet.

Tilsæt vandet i ganske små portioner ad gangen. Rør rundt i melet med en gaffel, indtil dejen kan æltes.

Ælt dejen grundigt. Pres den ud og fold den sammen adskillige gange. Måske skal der bruges lidt mere mel.

Lad dejen hvile 10-15 minutter.

Tril en lang pølse af dejen og del den i 8 lige store stykker. Tril dem til kugler og lad dem hvile endnu 10-15 minutter.

Rul kuglerne ud med en kagerulle til helt tynde tortillas med en diameter på 18-20 cm. Når du mener, du ikke kan få pandekagen tyndere, så giv den et lille ”nøk” mere.

Steg tortillaerne på en godt varm pande. Du behøver ikke at bruge olie.

Steg tortillaerne, til de har mørke pletter på begge sider.

Opbevar tortillaerne under et fugtigt klæde, indtil du skal rulle dem sammen om fyldet. Hvis tortillaerne skal ligge til næste dag, så læg dem i en plasticpose med det fugtige klæde.


forslag til fyld

Moset avocado med sorte bønner (eller kidneybønner) og strimlede, tørrede tomater, salatblade

Grøn hummus med skiver af artiskokker i olie, radicchiosalat

Kogte linser vendt i gulerødder i tændstikstore stykker. Tilsæt sød chilisovs sammen med rosiner og smuldret feta- eller gedeost

Salatblade og hummus, edamamebønner (eller andre bønner) og finthakket peberfrugt og chili

Guacamole, grillet, flået peberfrugt og sorte bønner


Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

salat af perlebyg m. majs og græskarkerner

Skrevet af , Posted in salater

salat af perlebyg med majs og græskarkerner

1 1/2 dl perlebyg (eller perlespelt)

2 dl vand

1 majskolbe (eller tilsvarende mængde frosne kerner)

1/2 agurk

150 g gulerødder

1/2 dl græskarkerner

dressing:

3 spsk olivenolie

1 spsk riseddike

2 fed hvidløg

1-2 tsk chilisovs

1 spsk frisk timian

 

Kog perlebyggen (eller -spelten) i vandet ca. 15 minutter. Tyg på et par korn for at finde ud af, om de er møre. De må gerne være ”al dente”.

Hæld evt. overskydende vand fra og drys med 1 tsk salt.

Kog majskolben 2 minutter og overhæld den med koldt vand. Skær kernerne af kolben og bland dem med byggen.

Skær agurken i små terninger og skær guleroden i tynde stave. Bland begge dele i salaten.

Rør en dressing af olie, eddike, 1 spsk vand og presset hvidløg. Smag til med salt og chilisovs. Rør timianen i.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med græskarkerner og evt. lidt mere timian.

 

tip

Salaten er også fin hvis du bruger perlespelt.

Se også salat af perlebyg med pistacienødder og tranebær: http://wp.me/pHBxF-1sF og salat af perlebyg med jordnøddedressing: http://wp.me/pHBxF-Nv.

 

Share