Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

chiliArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

blomkål i kokoscurry m. garam masala

Skrevet af , Posted in hovedretter

blomkål i kokoscurry m. garam masala

 

Her er en superhurtig ret. Både linserne og curryen laves på omkring 30 minutter.

Retten beviser, at hurtighed og velsmag sagtens kan gå hånd i hånd.

 

en klassisk indisk curryret

200 g linser, sorte belugalinser eller puylinser

100 g løg

6 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

1 bdt koriander, helst med rødder

2 spsk olivenolie

1 blomkålshoved, ca. 800 g

2 røde peberfrugter

2-3 dl kokosmælk

50 g rosiner

ca. 1 spsk garam masala

1 limefrugt

50 g ristede, saltede cashewnødder

 

 

Skyl linserne og kom dem i en gryde. Hæld vand på, der dækker, og kog dem ca. 15 minutter.

Lav currien imens:

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne). Skær 3-4 rødder af korianderen og hak dem fint (rødderne kan udelades, men de giver et fint bidrag til smagssymfonien).

Varm olien op i en gryde og svits de fire ingredienser, til løgene er bløde.

Del blomkålshovedet i små buketter. Skær stokken i terninger og snit de pæneste grønne blade.

Fjern frøstol og kerner fra peberfrugterne og skær dem i små terninger.

Kom blomkål og peberfrugter i gryden og hæld kokosmælken ved. Drys med et lidt salt.

Lad grøntsagerne simre 4-5 minutter i kokosmælken og tilsæt rosiner, garam masala og saften af ½ limefrugt.

Smag til med salt, limesaft, sukker, garam masala og  evt. chili, hvis retten ikke er stærk nok. Her kan du evt. bruge tørrede chiliflager.

Hak den resterende koriander.

Servér retten drysset med koriander og cashewnødder. Giv de kogte linser til separat.

 

garam masala

I modsætning til den ”våde” currypasta, der bruges meget i thailandske retter, skal den indiske ”tørre” krydderiblanding, garam masala, først i retten, når den er næsten færdig. Og garam masala er på ingen måde brændende som de thailandske currypastaer.

Garam masala giver et helt specielt bidrag til retten. Næsten enhver familie i Indien har deres egen opskrift på garam masala. I denne ret har jeg brugt færdigblandet garam masalapulver, men man kan nemt lave sine egne blandinger.

Klik på billedet, så får du to opskrifter på garam masala.

 

 

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

garam masala – indisk krydderiblanding

Skrevet af , Posted in tilbehør

garam masala – indisk krydderiblanding

Den indiske krydderiblanding, garam masala, er på ingen måde brændende som de thailandske currypastaer.

I modsætning til den ”våde” currypasta, der bruges meget i thailandske retter, skal den indiske ”tørre” krydderiblanding først i retten, når den er næsten færdig.

Garam masala giver et helt specielt bidrag til retten. Næsten enhver familie i Indien har deres egen opskrift på garam masala.

Det er muligt at købe færdigblandet garam masalapulver, men man kan nemt lave sine egen blandinger.

Min blanding består af lige dele tørret knust kanal, paprika, ingefær, peber, fennikel, chili, nelliker, kardemomme, spidskommen,  laurbærblad og gurkemeje.

Bland alle krydderierne godt.

Garam masala-blandingen opbevares i et lufttæt glas.

.

Meeras masalablanding

Da jeg var på kokkeskole hos Meera i Cochin i Indien, fik jeg lov til at bringe hendes opskrift på garam masala til mine danske læsere:

 

friskmalet peber

stødt kanel

stødte nelliker

stødte kardemommefrø

stødte fennikelfrø

stødte frø af stjerneanis

 

Bland samme mængde af hvert krydderi og opbevar masalaen i et tætsluttende glas.

Stød fx 1 spsk af hvert krydderi ad gangen, da masalaen er bedst, når den er nogenlunde frisk.

.

.

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

små spidskålspakker med quinoafyld i kokossovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

kål, quinoa og kokossovs

 

hvem sagde kedelig kål?

En af mine yndlingskål er spidskålen. Den kan tilberedes på utallige måder. Her er den forvandlet til gammeldags kålpakker med et dejligt smagende fyld af bl.a. quinoa.

De små quinoafrø fra Bolivia er meget næringsrige, især indeholder de meget protein. Se mere om quinoa her.

 

små spidskålspakker med quinoafyld i kokossovs

15 g tørrede, blandede svampe

100 g quinoa, gerne sort

70 g solsikkekerner

50 g skalotteløg

1 dl finthakket tørret tomat

1 dåse kokosmælk (3-4 dl)

4 spsk hørfrø- eller olivenolie

2 spsk citronsaft

1 stort spidskålshoved (eller 2 små)

evt. maizenamel

1 rød chili

hvid sytråd

frisk koriander

 

fyldet får bl.a. smag af skalotteløg, tørrede svampe og tørrede tomater
 

Læg svampene i blød i vand, der dækker, en times tid.

Lad quinoaen stå i vand et kvarters tid og afdryp frøene. Kog quinoaen i dobbelt mængde vand med et drys salt ca. 15 minutter.

Afdryp frøene i en fintmasket sigte.

den afdryppede quinoa
 

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande.

Hak skalotteløget fint.

Afdryp og hak svampene.

Rør svampe, solsikkekerner, skalotteløg og tørret tomat i den kogte quinoa.

Tilsæt 2-3 spsk af den øverste ”fløde” fra dåsen med kokosmælk. Rør også olien og citronsaften i. Smag til med salt, peber og citronsaft.

 

sovs:

Kom resten af kokosmælken i en gryde og varm den op til lige under kogepunktet. Rør 1 spsk maizenamel ud i vand og tilsæt det. Hvis du vil have sovsen tykkere, så tilsæt mere maizenamel.

Hvis du bruger chili, så hak den fint og kom den i sovsen. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Hæld sovsen i et lavt ovnfast fad.

fold kålen sammen om quinoafyldet

kålpakkerne:

Tag forsigtigt 16 blade af spidskålen. Skær det nederste grove stykke af midterribben fra. Hak det fint og rør det i quinoablandingen.

Læg kålbladene i kogende vand et par stykker ad gangen. Damp kun kålen let. Bladene skal blot blive bløde. Afdryp dem.

Klip 16 længder af sytråden.

Læg en spsk quinoafyld på midten af hvert kålblad. Fold kålen sammen og snør sytråden omkring.

Sæt de små kålpakker i kokosmælken og sæt fadet i en 200 grader varm ovn 20-25 minutter.

Drys med hakket koriander ved serveringen.

varm overskydende fyld i ovnen
 

Du har formentlig fyld til overs. Det varmes med i en ovnfast skål i ovnen.

Du kan servere ristet rugbrød til kålpakkerne – eller en salat med hele korn.

 

en lækker spidskålspakke

 

variation med radicchiosalat eller rødkål

Hvis du vil have farve- og smagsvariationer i fadet, så lav halvdelen af kålpakkerne med radicchiosalat (det kan dog være svært at finde hoveder, der er store nok). Den røde salat har en let bitter smag og går fint sammen med den milde spidskål.

Men du kan også vælge rødkål, hvis du blot vil have en farvevariation.

Share