Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

bladselleriArkiv

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

krydret linsegryde

Skrevet af , Posted in hovedretter

en smag af spicy Indien

linsegryde-11

krydret linsegryde

250 g røde linser

6 kardemommekapsler

1 spsk fennikelfrø

4 spsk olivenolie

250 g løg

4 fed hvidløg

1-2 tørrede chili efter smag

2 tsk gurkemeje

2 spsk finthakket ingefær

6-8 dl grøntsagsbouillon (vand + Herbamare)

450 g kartofler

250 g pastinak og/eller persillerod

400 g gulerødder, gerne forskellige farver

4 stængler bladselleri

2 dl sojafløde eller anden fløde

salt, peber, råsukker

lime- eller citronsaft

 

linsegryde-3

linsegryde-4

 

Skyl linserne godt og afdryp dem.

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og stød dem i en morter sammen med fennikelfrøene.

Rist krydderierne i en tør gryde, indtil de begynder at dufte. Hæld olien ved.

Hak løg og hvidløg og kom dem i gryden sammen med smuldret chili efter smag. Svits til løgene er klare.

Tilsæt gurkemeje, ingefær, linser og ½ l grøntsagsbouillon. Kog linserne under låg 10 minutter.

Skær kartofler og pastinak eller persillerod i terninger. Tilsæt dem og kog retten endnu 10 minutter.

Skær bladselleri og gulerødder i skiver og kom dem i gryden. Lad retten simre endnu 5-10 minutter.

Tilsæt sojafløden og smag til med salt, peber og citrussaft, evt. også ingefær og sukker.

Servér linseretten med kogte ris og evt. salat af bagte rødbeder og selleri.

 

linsegryde1

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

misosuppe m risnudler og forårsløg

Skrevet af , Posted in supper

 

misopasta

misopasta

Misosuppe er en klassisk japansk suppe, som er lavet på få minutter. Den er stort set fedtfri og meget kalorielet. Og så er den supersund og opkvikkende.

Det skyldes misopastaen, som består af langtidsgærede korn eller bønner. Det kan fx være byg, ris, sojabønner eller boghvede. Miso indeholder mellem 5,5-13% salt og skal derfor nydes med måde.

I Østen anses miso for lidt af et vidundermiddel. Det er da også både proteinrigt og vitamin- og mineralrigt. Miso indeholder desuden lecitin og linolsyre, som menes at forebygge forhøjet kolesterol i blodet. Og så er det mælkesyregærede produkt rigtig gavnligt for tarmfloraen.

Miso røres ud i vand, der netop har kogt. Men misopastaen må ikke koge, da der derved ødelægges værdifulde enzymer.

Man kan nøjes med blot at røre misoen ud i det varme vand og drikke suppen på samme måde som en kop opkvikkende te. Men vil du spise den som suppe, så kom fx forårsløg i suppen samt evt. også tofu. Begge dele er basis i japanske misosupper.

Miso kan også bruges i salatdressinger. Især den lyse miso (forrest på billedet ovenfor) er velegnet til det formål.

Miso findes nemmest i helsekostbutikker

 

misosuppe

misosuppe

 

ca. 1 l vand

evt. 1 plade tynde risnudler (kan udelades)

4 forårsløg

3-4 spsk misopasta

evt. 100 g tofu (kan udelades)

tamari

top af bladselleri

 

Bring vandet i kog med risnudlerne. Kog dem 6-8 minutter, eller til nudlerne er bløde. Snit forårsløgene fint og rør dem i suppen.

Tag gryden af varmen og rør misoen ud i vandet. Sørg for, at det bliver helt opløst.

Hvis du bruger tofu, så skær den i små terninger og kom dem i suppen.

Smag til med tamari og/eller mere miso.

Servér suppen straks drysset med lidt top af bladselleri.

 

misosuppe

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

speltsalat m julesalat og blåbærdressing

Skrevet af , Posted in salater

.

let bitter salat i sødt selskab

julesalat.sigte

perlebyg

I denne speltsalat har jeg puttet de supersunde og C-vitaminrige gojibær og rosiner, som giver sødme til de kogte korn og den let bitre julesalat.

 

speltsalat m julesalat 1

speltsalat med julesalat og blåbærdressing

150 g speltkerner

25 g tørrede gojibær eller tranebær

25 g rosiner

50 g pistacienødder

2 julesalat (ca. 200 g)

2 stilke bladselleri

3-4 cornichoner (små syltede agurker)

4 spsk hakket persille

blåbærdressing:

4 spsk olivenolie

2-3 spsk citronsaft

1-2 spsk blåbærsirup eller anden sirup

2 spsk finthøvlet skal af en økologisk citron

 

speltsalat m julesalat

Kog speltkernerne i dobbelt mængde letsaltet vand. Kog dem 15-20 minutter. De må gerne have lidt bid så smag på dem efter 15 minutter. Afdryp og afkøl kernerne.

Hæld kogende vand på de tørrede bær og rosinerne. Lad dem trække en halv times tid. Afdryp dem.

Hak nødderne og skær salaten i ringe. Skær bladsellerien i skiver eller høvl lange strimler af stænglerne.

Hak de små agurker fint.

Bland alle ingredienserne til salaten.

Rør dressingen sammen og smag den til med salt og peber samt evt. mere citronsaft og/eller sirup.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

speltsalat m julesalat 2

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share