Kirstenskaarup.dk

avocadoArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 40 2012 – sart og sejt fra Moder Jord

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. oktober 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s o l e n s  m a d

.

.

solens mad i en mørk tid

Efteråret kommer med regn og rusk, og så er det jeg længes efter en dejlig gryderet, fx fra Marokko. Dernede på toppen af Afrika står de kegleformede taginer over ilden dagen lang og simrer.

.

.

Nu er mine tagineretter uden kød, så de skal ikke simre så længe. Prøv denne gryderet fra Marokko:

.

marokkansk tagine med svesker

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

9. oktober 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

m i n  h e l t  i  b r u x e l l e s

.

dyrenes advokat

Nede i Bruxelles sidder en mand, der bekymrer sig for dyr – slagtedyr. Manden hedder Dan Jørgensen, og han kæmper en ensom kamp for bedre forhold for, ja slagtedyr.

Dan Jørgensen synes, at det er dyrplageri at transportere dyr mere end 8 timer. Til at støtte den holdning har han indsamlet mere end 1 million underskrifter. Det er virkelig flot gået, og til min store glæde har Dan Jørgensen modtaget prisen MEP-award i Bruxelles for sin kamp for dyrs rettigheder. Prisen gives af kolleger, der mener, man har gjort noget godt på et bestemt område. Og det har Dan Jørgensen gjort for dyrene. Og han gør det vel at mærke utrætteligt. Til lykke til Dan!

.

har dyrene flere venner i Bruxelles?

Nej, det har de ikke. Forslaget om nye regler for loft på transporttiden er fejet af bordet. Som med alle andre dyreetiske problemer, er der kun én ting at gøre: lad være med at spise de stakkels dyr. Vend ryggen til dyrplageri.

.

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. oktober 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

j o r d s k o k k e r n e  k o m m e r

.

.

sæson for rødder

Nu er det ved at være tid til at kaste sig over alle de skønne rodfrugter.

Jordskokken skiller sig en lille smule ud fra de andre rødder ved at være mere sart og sprød. Jordskokker indeholder bl.a. stoffet inulin, der virker stabiliserende på blodsukkeret. Derfor er jordskokker specielt gode for folk med diabetes. Men den kaloriefattige grøntsag kan med fornøjelse nydes af alle.

Jordskokker kan spises rå i salater, de kan bages i ovnen, de kan svitses i skiver på panden med hvidløg og timian – eller de kan bruges i en lækker suppe.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

jordskokkesuppe med ristede hasselnødder

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. oktober 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

s u c c e s  f o r  d e t  g r ø n n e

.

dagen for det grønne 

Traditionen tro blev sidste mandag, den 1. oktober, fejret over det meste af verden som den internationale vegetardag.

På Højbro Plads i København havde forskellige entusiastiske frontløbere for det grønne fundet sammen til en dejlig manifestation af alt det grønne og gode. Her var mange stande med hårdtslående argumenter for det grønne – og ditto skønne smagsoplevelser.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

drop kødet

Dansk Vegetarforenings stand hang banneret nedenfor med gode argumenter for at droppe kødet. Har man læst teksten, må det være svært ikke at tage gaflen i den anden hånd.

Tænk hvilket magtfuldt våben en gaffel er? Du kan være med til at give 80 millioner sultende mennesker mad, hvis du skifter stil.

Th. har Debbie fra Vegetarforeningen nok at gøre med at servere Asta Pernilles lækre rødbedefrikadeller.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

stor interesse

Der var stor interesse for foreningens blade og brochurer – og for mine bøger, Kirsten Skaarups grønne køkken og Den lille grønne for madpakkespisere.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

salaten havde succes

Asta Pernille og jeg havde travlt med både at udlevere smagsprøver på min salat med rugkerner, broccoli og tranebær, bøger og tryksager.

Klik på billedet nedenfor, så får du opskriften på salaten, der forsvandt som dug for solen.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af perlerug, broccoli, tranebær og pistacienødder

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

en broget forsamling

Hos Hare Krisna serverede de både musik og en skøn suppe.

___________________________________________________________________________________________________________________________________

hos Årstiderne var der gang i saftpresseren

____________________________________________________________________________________________________________________________________

… og snobrød må der til!

Disse skønne kvinder med deres snobrød var vist  mest sig selv – og slet ikke til at stå for.

Det var i sandhed en dejlig grøn og broget dag.

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. oktober 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

m æ r k  v e r d e n  . . . 

.

.

… nu også for dyr

I Politiken den 30. september 2012 kunne man læse en interessant artikel om dyr og deres bevidsthed.

Artiklens forfatter, Thomas Møller Larsen, skriver bl.a.: “.. i forhold til en række vigtige parametre må et slagtesvin siges at være væsentlig mere begavet end et spædbarn. For eksempel har slagtesvin en social begavelse, som man skal et stykke op i barndommen for at finde magen til hos mennesker.”

Efter mange tankevækkende betragtninger, er der følgende facts om vores omgang med dyr:

  • vi slagter ca. 63 milliarder dyr om året på verdensplan
  • Danmark producerer årligt over 20 millioner svin. Svinene har stort set ingen muligheder for at udleve deres naturlig behov
  • omkring 1 million søer står fastspændt næsten halvdelen af deres liv
  • 120 millioner kyllinger bliver årligt fremavlet så hurtigt, at deres ben ikke kan bære dem
  • 8-9 millioner kyllinger lever ders liv med åbne sår på trædepuderne

Velbekomme!

.

Tak til Politikens tegner Jørn Villumsen for tegningen.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. oktober 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

h v a d  g i r´ m a n  g æ s t e r ?

.

.

grøn gæstemad

Jeg er lige nu i dialog med en af bloggens læsere, Peter, om grøn gæstemad. Det kan nemlig være et problem at servere grøn mad for familie og venner, der er vant til meget kød på tallerkenen, hvis det skal være festligt.

Der er kun én vej frem: maden skal smage virkelig lækkert og være lavet med . Og faktisk er der mange muligheder. Man skal bare lige vænne sig til tanken om anderledes guf på tallerkenen. Man kan vælge en svampe/valnøddepostej, eller prøv sushi sammen med andre små japanske retter. Eller det kan være et udvalg af mange små lækre, italienske specialiteter – og det kan også være de fyldte pandekager nedenfor. Andre gode valg er små porrepateer med romescosovs og trøffelrør eller grillet selleri med svampe.

Men denne type mad kræver ikke blot ommøblering af smagsløgene, det kræver også en ommøblering i hjernen. 

Der er to ting, som kan hjælpe på omstillingen til grøn madenergi, og det er en etisk holdning til dyr og som sagt at maden overbeviser smagsmæssigt. Det SKAL være en nydelse og en glæde for alle celler i kroppen at spise et skønt måltid.

.

det er ved at være suppetid

Jeg skal selv have middagsgæster i aften, og de skal have pandekagerne med kantareller nedenfor. Og som forret har jeg valgt en lækker porresuppe. Kan du ikke finde “tangen”, cavi-art, kan suppen sagtens nydes uden.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

dildcremesuppe med “kaviar”

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. oktober  2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s a r t  &  s e j t  f r a  M o d e r  J o r d

.

.

et gult tæppe i skovbunden

I år kan man se store gule tæpper bredt ud over skovbunden – hvis man altså er den heldige, der kommer først til de gode kantarelsteder.

Det er et fantastisk kantarel-år, så det gælder om at finde variationer til at nyde den lækre svamp.

I denne uge har jeg fyldt dem i små bagte pandekager.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

sarte svampe i svøb 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

kantareller elsker timian

Katareller skal have lov at beholde deres sarte fine smag og ikke overdøves af for mange krydderier. Jeg synes, at timian – det kan både være den almindelige og citrontimian – passer perfekt til kantarellerne. Og så naturligvis et par gode drej af pebermøllen. 

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

seje rødbeder

.

Rødbeden er en af mine yndlinge. Det er en sej og solid grøntsag. Nu er det ved at være tid for de dejlige rodfrugter, og jeg synes at den bestante rødbede er en fin modspiller til den sarte kantarel.

Rødbeden er supersund og meget rig på jern og B-vitaminet folat.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

brug rødbeden i en rå salat med bid i – og nødder

.

.

quinoasalat med avocado og ærter

.

Vil du være helt sikker på at blive glad og mæt og få mange gode proteiner, så servér også en quinoasalat med avocado og ærter til pandekagerne.

Det er desværre slut med de friske ærter, så du bliver nødt til at ty til de frosne.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

små pandekager med stuvede kantareller

Pandekager med svampefyld er en hel lille festmiddag. Og så er det praktisk mad: det hele kan laves i forvejen og varmes i et ovnfast fad i ovnen.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

rødbedesalat med æble, bladselleri og pistacienødder

Rødbeder, æbler og bladselleri indgår en velsmagende alliance i denne salat, der som prikken over i’et har pistacienødder på toppen.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret, kødfri opskrift

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

guacamole – mexikansk avocadosalsa

Skrevet af , Posted in salater, tilbehør

mexikansk avocadosalsa

Guacamole kommer ofte på bordet i Mexiko.

Guacamole kan laves mere eller mindre cremet. Denne version er hakket og ikke moset, men man laver den udgave, man bedst kan lide.

Guacamole bliver ofte brugt som dip til tortillas, majspandekager, eller salsaen serveres som tilbehør, fx til en bønneret.

guacamole – mexikansk avocadosalsa

2 avocado

2 tomater

evt. 1 tsk finthakket chili

2 fed hvidløg

citronsaft

4 spsk frisk, hakket koriander

Skær avocadoerne i små terninger eller mos dem let med en gaffel.

Skær tomaterne i bittesmå terninger. Fjern kernerne.

Rør avocado, tomater, chili og presset hvidløg sammen. Smag godt til med salt, peber og citronsaft. Tiksæt hakket koriander.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 35 2012 – mad fra kolonihavehuset

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. september 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

d e n  l i l l e  f o r r å d s s a m l e r

.

.

nu skal der samles vildt ind

Lige nu bugner det med svampe, brombær og hyben derude i naturen. Kommer man hjem med en god høst, er der mange gode ideer til anvendelsen i Anette Eckmanns bog “Naturens spisekammer” (kan købes her).

Fx anbefaler Anette syltede hyben: Skræl en usprøjtet appelsin og kog skallerne med saften og 175 g sukker (det kan man nok spare lidt på). Tilsæt kornene og bælgen af en stang vanilje.

Lad det simre, til sukkeret er opløst. Tilsæt 250 g rensede hyben og lad det simre 5-10 minutter.

Jeg ville nok spise de syltede hyben på morgenmaden i løbet af en uges tid, men skal de holde sig længere, må de i glas skyllet med atamon.

.

hyben i salater

Hyben er også velegnede i salater, især salater med perlerug, perlebyg eller perlespelt, fx salat med perlebyg, brombær og æble/sennepsmayo.

Skær i givet fald hybenskallerne i strimler.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. september 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

v e l k o m m e n  t i l  n y  b l o g g e r

.

.

ny grøn blogger

Velkommen til Henriette Vesterbak, der netop har åbnet den grønne blog: Grøn, sund & lækker. Kig indenfor på bloggen. Henriette har mange gode forslag til et lækkert grønt liv.

Vi kan ikke få folk nok, der arbejder for en bedre verden med plads til os alle. Med forslag til lækker mad, der ikke belaster naturen.

Jeg synes, at det især er glædeligt, at så mange unge tænker på den måde.

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. september 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s v a m p e s u p p e

.

.

cremet kantarelsuppe

Hvis du har været i skoven her i weekenden og fundet en masse kantareller, er det om at finde ideerne frem.

En stuvning på et stykke ristet brød, er jo altid dejligt. De små guldklumper gør også fin figur i en risotto eller en pastaret, men de kan desuden bruges i en suppe som her.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. september 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

m y r e k r y b

.

levende mad

Det sidste nye i madtrenden er levende myrer i maden.

Selv om jeg ikke selv spiser dyr, har jeg i lande som Burma og andre steder i Det fjerne Østen og Afrika set, hvordan fattige, sultende mennesker får deres proteinbehov dækket af bænkebidere, kakerlakker, termitter og andre smådyr. Det er der god grund til i lande, hvor mange sulter. Og det er proteiner, der ikke belaster jorden eller klimaet.

I min optik er det bedre at spise disse smådyr frem for højt udviklede dyr som grise og køer, hvis produktion er ved at kvæle kloden, inklusive dens beboere.

Her i landet er vi i færd  med at begå kollektivt selvmord med proteiner. Derfor er det formentlig ikke ernæringsmæssige overvejelser, der ligger bag Restaurant Nomas seneste tiltag i det gastronomiske univers med levende myrer i maden.

Jeg kender ikke tankerne bag restaurantens myrefilosofi, men jeg fornemmer, at vi nu er tæt på toppen af Babelstårnet.

Hvornår mon det styrter sammen?

.

.________________________________________________________________________________________________________

1. september 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1

h u m m u s  b a g t  s o m  p o s t e j

.

.

opskrift fra “mageløse måltider”

Nedenfor skriver jeg om Lise Faurschou Hastrups nye bog “Mageløse måltider”.

Jeg synes, I også skal have en opskrift fra bogen:

.

rød kikærtemundfuld

100 g kikærter

100 g quinoa

2 rødbeder

spidskommen

havregryn

balsamico

salt, peber

3 hvidløg

koldpresset olivenolie

Sæt kikærter i blød natten over. Hæld vandet fra og kog dem i nyt vand ca. 60 minutter uden salt. Skyl dem grundigt og dryp af.

Skyl og skold og kog quinoa som anvist på pakken.

Riv rødbeder groft og kog dem med lidt salt og balsamico i 10 minutter.

Blend eller mos 2/3 af kikærterne. Rør kikærtemosen sammen med den revne rødbede, quinoa, olie, spidskommen, salt, peber og hvidløg. Juster konsistensen med fine havregryn. Og rør de hele kikærter i også.

Smør små postejforme med koldpresset olivenolie og kom postejfarsen deri. Bag ved 200 grader i ca. 20 minutter eller til postejerne er gyldne.

Læs mere om “Mageløse måltider” her: www.tritla.com

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. august 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

v e g e t a r i s k  f o r  v i d e r e k o m n e

.

mageløse måltider

Der er lige landet en bog på mit bord. En ny vegetarisk bog. Jeg vil ikke helt kalde den kogebog, for den indeholder så meget andet og mere end opskrifter.

Det er først og sidst en bog, man bliver i godt humør af.

For at starte med udseendet, så er det en bog, der strutter af farveglæde og madglæde. Forfatteren Lise Faurschou Hastrup har lavet bogen i samarbejde med fotografen og grafikeren Nils Henrik Pedersen, og det har resulteret i en lille charmetrold af en bog.

.

mad er også kunst

Det er ikke altid, at en bogs bagsidetekst holder, hvad den lover. Men det gør denne bog. Hør bare her: 

“Dette er ikke en almindelig kogebog. Det er en inspirationsbog fyldt med ideer, kunstneriske madbilleder, essays, tegninger og akvareller, små digte om mad og måltider, collager, praktiske redskaber og virkemidler til mageløse måltider. OG opskrifter på vegetarisk mad …”

Det er præcist, hvad bogen indeholder. Det er en bog for den erfarne vegetar og for alle andre, der vil sætte kulør på deres mad, spise sundt og smukt, økologisk og med omtanke. 

Forkæl dig selv med bogen – men giv den også som værtindegave HVER gang, du er ude!

.

regnbuemad

En af de ting, som jeg holder rigtig meget af i bogen, er farveglæden. Bloggens læsere vil vide, at jeg går meget op i madens farver og vigtigheden af at mange farver er repræsenteret i det enkelte måltid.

I “Mageløse måltider” kan man bl.a. finde afsnittet “Dekopaletten” om at sætte kulør på maden. Her vises i smukke farvebilleder, hvilke farver der er fremherskende på de forskellige årstider.

Og i afsnittet “Dekokassen til alle årstider” er der yderligere gode ideer til brug af farver, pynt, tørring etc.

Kærligheden til sund, lækker, vegetarisk og økologisk mad gennemsyrer den lille bog, som kan købes her: www.tritla.com. Prisen er kr. 199,-, og bogen er på 144 sider.

Lise Faurschou Hastrup har tidligere udgivet bogen “Økologiske fodspor på køkkenbordet”.

.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. august 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

v e l k o m m e n  i  k o l o n i h a v e n

.

sensommer i den lille have

Min gode veninde Hanne har fået et yndigt lille kolonihavehus, som hun har givet mig lov til at vise frem.

Selv om eftersommeren har holdt sit indtog, er der stadig smukt og frodigt i den lille have.

Her er oven i købet et drivhus, og tomaterne hænger tungt på stilkene og venter på at blive brugt i en skøn salat.

… og om lidt er kaffen klar. 

Havelekturen er også på plads, og potterne stablet i snorlige rækker, klar til næste sæson.

Hanne byder bloggens læsere velkommen i det lille paradis.

.
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.

Et kig ind gennem vinduet til det lille hyggelige hus afslører kærlighed til kander – og til farven blå …

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.

… men der er også blevet plads til lidt grønt.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________
.

… og maden er naturligvis også grøn

.

.

I et kolonihavekøkken må man tage hensyn til forholdene. I et lille havehus er der ikke nødvendigvis en ovn eller de store muligheder for at svinge potter og pander i stor stil.

Derfor blev det ved besøget i kolonihaven til en kold suppe af rå grøntsager, en gazpacho, der blot skal blendes.

Hovedretten er rösti, schweiziske kartoffelpandekager, som steges på panden.

Jeg har valgt at blande kartofler og rødbeder og at servere röstierne med marinerede squash.

.
 
.
______________________________________________________________________________________________________________
___________
.
_
_________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
 
.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
______________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
_
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.

u g e n s  o p s k r i f t er

.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.

grøn gazpacho med grillede majs

.

Intet er nemmere end at blende gode grøntsager til en suppe.

Den spanske gazpacho laves normalt med tomater, men jeg har her brugt grøn peberfrugt, avocado og agurk.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

rødbederösti med marinerede squash

.

Når man steger den schweiziske kartoffelpandekage, rösti, skal man være tålmodig og påpasselig. Det kan være svært at vende en stor rösti, uden at den går i stykker. Derfor har jeg her lavet små firkantede rösti i stedet for de normale store pandekager.