Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

asparges kogningArkiv

fredag

26

april 2024

0

KOMMENTARER

forårsomeletter med asparges, radiser, ærter og sennepsmayo

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

de er her – næsten!

Det er svært at vente. Jo nærmere aspargeshøsten kommer, desto mere VENTER jeg. Så det måtte jo ende med nogle udenlandske, økologiske asparges, som heller ikke er så ringe endda.

De aspargesene nydes bedst – ligesom de første danske kartofler – med en lækker økologisk jomfruolivenolie, måske også med lidt krydderurter og salt. Meeeen … lidt tilbehør skader heller ikke, så jeg nød mine første stængler med en forårsomelet og to andre forårsbebudere: ærter og radiser.

.

ramsløg passer også fint til omeletten

Du kan også nyde omeletterne med de første vilde urter, bl.a. ramsløg.

. ter, bl.a. ramsløg, .

kog ikke for meget

Mon ikke, du også har mødt en aspargesmorder? Det sker desværre, at asparges bliver kogt alt, alt for længe, simpelt hen bliver dødkogt.

Stænglerne skal stadig være sprøde, når de er kogt. Det betyder, at tynde asparges skal koges ca. 2 minutter, og tykkere ca. 4 minutter.

Hvide asparges skrælles. Grønne og lilla skrælles evt. nederst på stilken, hvis skrællen er tyk.

.

asparges elsker mayo og dild

forårsomeletter med asparges, radiser og ærter

(4 personer)

omeletter:

100 g kikærtemel

50 g rismel

2 spsk loppefrøskaller (HUSK)

ca. 6 dl vand

1 tsk salt

olie til stegning

 

400 g asparges

1 bdt radiser

100 g bælgede ærter

dild

2 dl mayo

1 dl plantefløde

sennep efter smag

tamari, peber

.

Bland de to slags mel med loppefrøskaller og salt. Pisk så meget vand i, at dejen bliver temmelig tynd. Lad dejen stå nogle timer, gerne til næste dag.

Vurdér dejen inden stegningen. Den vil sikkert have tyknet. Tilsæt om nødvendigt mere vand. Dejen skal være lidt tynd. Steg 4-6 omeletter af. Kom dejen på en meget varm pande med olie.

Vend omeletterne, når der er mange små bobler på overfladen.

Start evt. med at bage et par spsk dej, for at tjekke om konsistensen er i orden. Ellers tilsæt mere mel eller vand.

Skræl hvide asparges og kog dem 2-4 minutter afhængig af tykkelsen.

Skær radiserne i tynde skiver på et mandolinjern.

Rør mayoen med fløden og smag godt til med sennep, tamari og peber.

Servér omeletterne med de kogte aparges på toppen. Pynt med radiser og ærter. Drys med dild og servér omeletterne med sennepsmayoen.

.

snart titter de op af den sorte jord

Dette pragteksemplar knejsede på en mark på Samsø for et par år siden.

.

Share

fredag

14

juni 2019

0

KOMMENTARER

quinoasalat med asparges og nye gulerødder 

Skrevet af , Posted in salater

.

sommertid er salattid

En lækker salat er dejlig og nem sommermad. Denne salat indeholder sprøde asparges, rå nye gulerødder og de proteinrige quinoafrø. Dressingen er sød/syrlig med rosiner og kapers.

Når det er sol, sommer og varmt kalder smagsløgene på en kølig suppe eller en mere eller mindre rå salat.

.

sprøde asparges i salaten

Som jeg tidligere har gjort opmærksom på, kan aspargesskrællerne koges til en fond som grundlag for en aspargessuppe.

Selve stilkene skal kun koges få minutter. Hvide asparges med en tykkelse som på fotoet, koges ca. 2 minutter. Grønne koges 1-2 minutter.

.

quinoa er små proteinrige frø

Quinoa er et skønt næringsmiddel – ikke mindst for plantespisere. Tidligere importerede vi de små frø fra Sydamerika, men nu er vi heldigvis begyndt at dyrke dem her i Danmark.

.

gulerødder findes i flere farver

Du kan vælge de almindelige orange gulerødder – eller de mere farvestrålende. Jeg har dog ikke set de lilla og gule endnu.

.

vilde planter i salaten

Som “salat”-blade har jeg her valgt spæde skud af skvalderkål og blade af mælkebøtte. Der er masser af vitaminer og mineraler i vilde planter, så man kan sagtens spare køb af grønne salatblade i sommertiden og samtidig få et ekstra skud næringsstoffer ganske gratis. Jeg har også drysset med lidt bellisblomster, men de er mest til pynt.

Sørg for at samle planterne, hvor der ikke er forurenet – og tag kun spæde skud. De større kan have en meget kraftig smag.

.

quinoasalat med asparges og nye gulerødder 

(4 personer)

100 g quinoa

250 g asparges, evt. både hvide og grønne

250 g nye gulerødder

grønne blade: salat eller vilde planter

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk citron- eller limesaft

50 g rosiner

1-2 spsk hakkede kapers

salt, friskkværnet peber, agavesirup

 

Kog quinoaen i dobbelt mængde vand ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl kornene.

Skræl hvide asparges. Skræl grønne asparges nederst på stilkene.

Læg hvide asparges i kogende vand tilsat 1 tsk sukker og kog dem 1 minut. Tilsæt de grønne og kog aspargesene endnu ca. 2 minutter.

Afdryp og afkøl aspargesene. Skær dem i mindre stykker.

Høvl gulerødderne i tynde skiver på langs. Brug et mandolinjern eller en tyndskræller.

Bland grøntsagerne med quinoaen og de grønne blade, du har valgt. Jeg har brugt spæde skud af skvalderkål og små mælkebøtteblade.

Rør olie og eddike sammen. Hak rosinerne groft og bland dem i sammen med de hakkede kapers.

Smag dressingen godt til med salt, peber og sirup, evt. også flere kapers.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

.

 

.

Share

søndag

7

maj 2017

0

KOMMENTARER

asparges med ramsløg-tapenade og saltede mandler

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter

.

de første asparges er landet

Så kom de endelig: de første – med længsel ventede – hvide asparges. De er ganske vist endnu ikke danske, men der er fine tyske, økologiske asparges i butikkerne nu.

De første asparges og de første nye kartofler er lidt ligesom juleaften for mig. Jeg synes, det er fantastiske delikatesser. Det er Moder Jord, når hun er mest gavmild.

Det betyder, at jeg svælger i asparges lige nu. Hvis stænglerne skal være rigtig lækre, må de kun  koges nogle få minutter, så de bevarer deres sprødhed. Og de må gerne koges med lidt sukker i vandet.

Aspargesene kan nydes blot med lidt god olivenolie og friske krydderurter, men du kan også servere ærtepuré eller peberfrugtpuré til – eller tapenade med ramsløg, evt. ramsløgpesto. Ramsløg og asparges er en rigtig lækker kombination. Jeg har her forsynet stænglerne med ramsløgtapenade, ristede mandler, lidt løgkarse og et par forårsblomster.

.

asparges med ramsløg-tapenade og saltede mandler

400 g hvide asparges

1 spsk rørsukker

1/2 portion tapenade, se opskriften her

25 g saltede, ristede mandler

evt. vilde planter som løgkarse, ramsløg, forårsblomster etc.

 

Hvis du vil servere aspargesene varme, så lav først tapenaden, se opskriften her.

Skær mandlerne i flager og rist dem gyldne på en tør pande.

Skræl aspargesene og læg dem i kogende vand tilsat sukker.

Lad aspargesene koge 2-4 minutter afhængig af tykkelsen. Afdryp dem.

Servér aspargesene på fire tallerkener. Læg tapenade på toppen, drys med mandlerne og pynt evt. med lidt vilde planter og/eller spiselige blomster.

.

tip

Du kan også servere de kogte asparges med en almindelig olie/eddikedressing smagt til med sennep i stedet for tapenaden, eller du kan vælge en anden puré med ramsløg, nemlig peberfrugtpuré.

.

peberfrugtpuré med ramsløg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Share