Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

æggeerstatningArkiv

fredag

20

november 2020

8

KOMMENTARER

frittata – italiensk æggekage med plante”æg”

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

Den italienske klassiker, frittata, er en tyk æggekage med mange grøntsager, og man kan bruge stort set alle slags grøntsager. Man kan også kalde retten en slags gratin.

Frittata eller æggekage er en dejlig hurtig og velsmagende ret, som her er lavet med plante”æg” i stedet for hønseæg.

.

Nogle mennesker kan i en overgangsfase fra kød til planter føle behov for at spise æg og mælkeprodukter. Men vil du undgå æg som tykningsmiddel er det nye produkt, PlanteÆg, en fin løsning, se nedenfor. Men det står enhver frit at tilsætte animalske produkter til mine opskrifter. I det lange løb skal vi dog alle spise stort set plantebaseret.

Nogle finder ud af, at dét at være vegetar er dét, der passer én bedst. At spise vegetarisk er en kæmpehjælp for klimaet, dyrene og ens egen krop. Endnu større er gevinsten på alle “hylder” dog selvsagt ved at leve vegansk. Opdræt af dyr går hårdt ud over klimaet og naturen – for slet ikke at tale om dyrenes lidelser.

Heldigvis sker der ofte dét, at jo længere tid, man har levet vegetarisk, desto færre animalske produkter har man lyst til at spise.

.

planteæg

Firmaet True Greens har for nylig lanceret ovenstående produkt, der er planternes svar på hønseæg. Du kan læse mere om PlanteÆg her. Du kan også købe produktet samme sted.

Du kan evt. udelade planteægget – eller bruge en anden form for æggeerstatning. “Ægge”kagen vil under alle omstændigheder være stivnet, når den er bagt.

I øjeblikket hærger fugleinfluenzaen igen. Nu skal foreløbig 25.000 kyllinger gasses efter bedste koncentrationslejr-metoder.  Er tiden mon inde til at erstatte hønseæg med plante”æg”?

.

bag æggekagen i ovnen

Jeg bagte “ægge”kagen i en ovnfast pande, men du kan bruge alle mulige ovnfaste forme.

.

Vupti, op af panden: så er den dejlige “ægge”kage klar til servering. En salat med en masse grønne blade passer fint til. Det samme gør en salat med edamamebønner og kapersdressing, se opskriften her.

.

Jeg var spændt på, hvordan denne æggefrie “ægge”kage ville falde ud. Jeg stirrede utålmodigt ind i ovnen og kunne næsten ikke vente til frittataen var bagt færdig.

Og heldigvis: da jeg smagte det første stykke, blev jeg glædeligt overrasket. Ikke så lidt endda. Frittataen smager ikke nøjagtig som en æggekage med æg, men det er overraskende tæt på. Hvis du bruger det sorte salt, kala namak, giver det en æggeagtig smag til frittataen.

.

frittata – æggekage med planteæg

100 g fuldkornsrismel

200 g kikærtemel

3 spsk planteæg, se ovenfor (kan udelades)

4 dl plantemælk eller -fløde

1/2 spsk gurkemeje

1 tsk friskkværnet peber

evt. chili efter smag

3 spsk tamari

2 tsk sort salt (kala namak), kan udelades, se nedenfor

150 g løg

4 fed hvidløg

400 g blomkål eller broccoli

250 g champignon eller andre svampe

1 håndfud grønne blade som spinat, grønkål, grønt fra blomkålen, vilde planter, små rødbedeblade,  tallerkensmækker etc.

topping:

2 dl planteyoghurt eller anden yoghurt

5 spsk olivenolie

3 spsk gærflager

4 spsk chiafrø eller sesamfrø

 

Pisk de to slags mel og plante”ægget” i den valgte mælk. Tilsæt gurkemeje, peber og evt. chili (hvis du ikke bruger chili så kom evt. 1 spsk tørret timian i dejen). Pisk også tamari og sort salt (det sorte salt tilfører en æggeagtig smag) i dejen og smag den godt til med salt og peber. Det er vigtigt, at dejen har en markant smag.

Lad dejen hvile en halv times tid.

Skær løg og hvidløg i skiver. Del blomkål eller broccoli i små buketter. Snit evt. pæne grønne blade fra blomkålen. Skræl evt. broccolistilk og skær den i terninger.

Skær svampene i skiver. Snit de valgte grønne blade.

Vurdér konsistensen på dejen. Den skal være cirka som pandekagedej.

Vend grøntsagerne i dejen og hæld blandingen i en ovnfast form.

Sæt ”ægge”kagen i en 180 grader varm ovn 15 minutter.

Rør yoghurten med gærflager og olie. Smag til med lidt tamari.

Bred ”toppingen” ud over ”ægge”kagen efter 15 minutters bagning. Drys med chiafrø eller sesamfrø.

Bag ”ægge”kagen færdig til overfladen er gylden, endnu 20-30 minutter.

.

tip

Som fyld i “ægge”kagen kan du bruge mange andre slags grøntsager end blomkål og svampe. Det kan fx være: broccoli, romanescokål, kartofler, søde kartofler, gulerødder, spinat, bladbeder, grønkål, alle slags svampe etc.

.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

onsdag

10

december 2014

0

KOMMENTARER

vegetarisk julemiddag, mandelpostej

Skrevet af , Posted in festmad, frokostretter, hovedretter, julemad

 

mandelpostej så englene synger …

mandelpostej-m-engel-a

Her er endnu et forslag til en hovedret juleaften. De fleste af de postejer og pateer jeg laver er med mandler eller forskellige former for nødder som grundlag.

Postejer og pateer kan alle bages med æg eller en erstatning for æg som fx HUSK (loppefrøskaller), sojamel eller kikærtemel. Hvis man ikke bruger æg, bliver postejerne og pateerne ofte mindre skærefaste.

Se opskrift på mandelpostejen her.

 

mandelpostej-m-engel

rødkålssalat med en duft af jul

rødkålssalat m passionsfrugt

Ingen julemiddag uden rødkål!

Rødkålssalaten er med passionsfrugt , dadler, figner, pistacienødder og æbler. Dressingen dufter af jul med krydderier som kanel, kardemomme og stjerneanis.

Se opskriften her.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

små quinoapostejer

Skrevet af , Posted in hovedretter, quinoa – det sunde frø

kikærter og quinoa

er en god blanding. Postejerne er bedst varme, og de kan også serveres til frokost eller medbringes som madpakke.

kikærtepostejer

 

små quinoapostejer

200 g kikærter, evt. på dåse

75 g sort quinoa

50 g macadamia- eller hasselnødder

50 g løg

2 fed hvidløg

1 økologisk citron

3 spsk tamari (soja)

evt. chiliflager

4 spsk hakket mynte

4 spsk hakket persille

ca. 1 ½ dl rismælk eller anden mælk, evt. fløde

50 g kikærtemel eller sojamel

2 spsk HUSK (loppefrøskaller)

obs: HUSK og mel kan erstattes af 2 æg

muffinsforme

 

Udblød kikærterne natten over og kog dem møre i nyt vand, ca. 20 minutter og afdryp dem – eller brug kikærter på dåse.

Skyl quinoafrøene og kog dem i dobbelt mængde vand 16-18 minutter. Hæld evt. overskydende vand ud.

Hak nødderne fint. Hak løgene og pres hvidløgene.

Riv 2 spsk af den gule skal på citronen.

citron-og-rivejern

Findel de afdryppede og afkølede kikærter i en blender. Eller brug en stavblender.

Rør quinoa, nødder, løg, hvidløg, citronskal og 3 spsk citronsaft sammen med kikærterne.

Tilsæt tamari, evt. chili samt de to krydderurter.

Rør den valgte væde i og tilsæt mel og HUSK.

Rør farsen rigtig godt sammen og smag til med tamari og peber. Pres farsen godt sammen i skålen med en ske. Dæk skålen og sæt den i køleskabet en halv times tid.

Sæt papirsforme til muffins ned i en muffinsform og fordel farsen i formene. Der bliver 14-16 stk. af denne portion. Pres farsen godt sammen i formene med en ske.

quinoapostejer i form

Sæt muffinsformen i køleskabet endnu 15-30 minutter. Du kan også lade dem stå til dagen efter, hvis du dækker formen med husholdningsfolie.

Bag de små postejer i en 200 grader varm ovn ca. 25 minutter.

Postejerne er bedst, når de er varme.

julepostejer-og-rc3b8dkc3a5lssalat

lækkert til julemiddagen eller -frokosten

Hvis du serverer postejerne som julemad så giv rødkålssalat til samt brunede kartofler og en sovs efter smag og behag.

quinoapostejer jul

julsovs

Har du lyst til en sovs til de små postejer, så prøv denne her:

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

3 spsk cognac (kan udelades)

200 g tomater

1 tsk knust rosenpeber

ca. 1 dl sojafløde eller anden fløde

citronsaft

 

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien til løgene er let gyldne. Hæld cognacen ved og lad den koge ind.

Hak tomaterne og kom dem i gryden sammen med rosenpeber og et drys salt.

Lad sovsen simre 10-15 minutter. Du kan evt. purere sovsen.

Tilsæt fløden og lad sovsen simre endnu 5 minutter.

Smag til med salt, sukker, rosenpeber og citronsaft.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share