spicy indisk blomkåls- og kartoffelret – aloo gobi
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
.
enkelt og eksotisk
Denne krydrede indiske ret er superenkel. Den består af kartofler, blomkål og løg. Og så er den billig. Når man lever plantebaseret, er der mange penge at spare på husholdningsbudgettet, men ikke mindst i sundhedsudgifter og i det store klimaregnskab, se nedenfor.
Retten hedder aloo gobi og er en indisk klassiker. Her kan selv de fattigste indere få et måltid mad, da ingredienserne i Indien ikke vil koste meget over 5-10 kr.
..
tilbehør af linser og yoghurt
For at udgøre et helt måltid med alle næringsstoffer, foreslår jeg linser og yoghurt som tilbehør til aloo gobi’en, evt. også ris.
.
bagt eller simret?
Du kan tilberede aloo gobi på to forskellige måder. Den ene er lynhurtig, den anden tager lidt længere tid.
..
er du også sparsommelig?
Mange danskere er meget prisbevidste og sparsommelige, især når det handler om madvarer. Det kan den enkelte husholdning glæde sig over, og det er fint nok, så længe man vælger økologisk og klimakærligt.
Men vi kan også glæde os over, at vi kan spare i den helt store målestok, når vi vælger grønt: en ny beregning fra forskere ved Københavns Universitet viser, at Danmark kan hente en sundhedsøkonomisk gevinst på 20 milliarder kroner årligt ved at følge de nye kostråd – især ved at spise mindre kød, mættet fedt og salt. Hvis samtlige danskere ville spise efter de nye kostråd, ville vi kunne spare samfundet for helt op mod 38 millliarder om året.
”Der er enorme sundhedsøkonomiske gevinster, hvis vi spiser mere plantebaseret. Det kan finansiere en stor del af den grønne omstilling af samfundet, så vi når klimamålet”, siger DVF’s generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl.
Det er nemlig ikke kun penge og CO2, vi sparer, når vi spiser hovedsagelig plantebaseret. Det er også liv. En animalsk baseret kost medfører forøget risiko for de kendte velfærdssygdomme, kræft, hjerte-karsygdomme, diabetes og ikke mindst overvægt.
Beregningerne viser, at vi kan forebygge op mod 1.000 for tidlige dødsfald årligt, hvis vi spiser efter de nye kostråd. Nu venter vi bare på, at beregningerne kommer for en ren plantebaseret kost. Det rykker nemlig endnu meget mere.
Så er det, man godt kan gå hen og blive helt grøn i hovedet af glæde.
.
.
indisk blomkåls- og kartoffelret – aloo gobi
(4 personer)
400 g kartofler
1 stort blomkålshoved
150 g løg
6-8 fed hvidløg
kokos- eller olivenolie
1 spsk spidskommenfrø
1 karton eller dåse hakkede tomater med væde
½-1 spsk kanel
frisk eller tørret chili efter smag
1 tsk stødt kardemomme
2 tsk gurkemeje
1-2 dl kokosmælk eller havrefløde
1 limefrugt eller citron
salt, rørsukker
1 bdt frisk koriander
.
Du kan lave retten på to måder: enten bage kartofler, blomkål og løg i ovnen – eller lade grøntsagerne simre med i sovsen. Det sidste er det hurtigste. Til gengæld får grøntsagerne en mere intens smag, når de bages gyldne.
Skær kartoflerne i små både eller terninger. Del blomkålshovedet i små buketter. Skær løgene i både. Del hvidløgene.
Hvis du bager i ovnen, så læg kartoflerne i en ovnfast form og vend dem i lidt olie. Drys med salt.
Sæt kartoflene i en 200 grader varm ovn 10 minutter. Vend rundt i dem.
Læg blomkål, løg og hvidløg i en anden form og sæt dem i ovnen til kartoflerne. Bag begge dele endnu ca. 15 minutter. Hvis du ønsker blomkålen mere gylden, så tænd for grillen et øjeblik.
Sovsen: knus spidskommenfrøene let i en morter. Rist dem i en tør gryde, til de dufter.
Hæld tomaterne i gryden og tilsæt kanel, chili, kardemomme og gurkemeje. Lad sovsen simre 5-10 minutter. Tilsæt kokosmælk eller fløde.
Tilsæt de bagte grøntsager og smag godt til med citronsaft, salt, sukker.
Hvis du ikke bager grøntsagerne, så kom dem straks i gryden og lad dem simre i tomatsovsen 15-20 minutter eller til kartoflerne er møre. Smag godt til.
Drys med frisk koriander ved serveringen.
Du kan give yoghurt, kogte linser og/eller ris til retten:
.
ris eller ej?
Ris er traditionelt tilbehør til al mad i Indien. Men ris er klimabelastende, så kig på din “klimakonto”, og vurdér, om der er plads til ris. Hvis der er, giver det mest mening af vælge ris dyrket i Europa. Du kan også vælge hele kogte hvede- eller havrekerner.
Den flettede kurv er en “madkasse”, som jeg engang købte i Laos. Når bønderne går i marken om morgenen, medbringer de altid en portion ris til frokosten.
De små skeer er udskåret af bambus og har i mange år hængt i deres kogger over et tilrøget ildsted i Burma (nu Myanmar).
.
tilbehør
150 g sorte eller brune/grønne linser
150 g ris
2 dl planteyoghurt
Kog linserne i dobbelt mængde vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.
Kog hvide ris i dobbelt mængde vand ca. 10 minutter. Brune ris koges 20-30 minutter. Det samme gælder for hele hvede- og havrekerner.
.
.
Tusind Tak Kirsten Skaarup. Det bliver min aftensmad i dag, og det vil jeg glæde mig til. Enkelt og godt. Tak.
Hilsen Anne Mette
Kære ene Mette,
Selv tak. Det glæder mig, at du har lyst til curryen – og jeg ønsker rigtig god fornøjelse.
Kh Kirsten
Den kommer straks på madplanen! Er vild med blomkål.
Kære Solveig,
Det er dejligt at høre. Jeg deler din begejstring for blomkål!
Kh Kirsten
Jeg napper den senere på sæsonen med brød og dansk blomkål
Kære Jenny,
Det lyder som en god plan. Ny dansk blomkål er uovertruffen.
Kh Kirsten
Hej Kirsten
Endnu skøn inspiration, jeg sidder her og spekulere på om denne ret kan tilberedes i en stegeso? Jeg har det her fine lermonster stående i et skab og få det aldrig brugt. Alle ingredienser i stegesoen og ind i ovnen i 35 min? Altså faktisk har jeg tænkt mig at prøve, vil du høre resultatet? 🙂
Kære Helen,
I princippet burde du kunne bruge en stegeso, det vil bare tage længere tid. Jeg tror ikke, du kan klare dig med 35 minutter. Men måske har du i mellemtiden afprøvet muligheden?
Hvad end du vælger, håber jeg, at du bliver glad for retten.
Kh Kirsten
Hej Kirsten, den fik 50 min, rørte rundt efter 35 min. Det blev så lækkert. Minimal opvask og passesigselv-mad. Tak for inspiration 👌
Kære Helen,
Ja, den indiske ret er virkelig nem og enkel – og velsmagende.
Jeg siger selv tak, og det glæder mig, at du kan lide retten.
Kh Kirsten
Hej Kirsten
Hvis man vælger den hurtige model, skal man så tilføje kokosmælken, efter man har ladet grøntsagerne simre i tomatsovsen, eller før?
Der synes at være meget lidt væde at få grøntsagerne kogt møre i (?)
vh Lasse
Hi Lasse,
Du skal komme grøntsagerne i sovsen (tomater og kokosmælk) straks, hvis du vælger den hurtige model.
Du kan sagtens vælge mere kokosmælk. Jeg har tilføjet 1-2 dl efter dit spørgsmål.
God fornøjelse.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy