spelt/havregrynsbrød
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in brød
15 g gær
½ l lunkent vand
½ dl olivenolie
1 tsk sukker
2 tsk salt
300 g speltmel
100 g havregryn
150 g durummel
ca. 200 g alm. hvedemel
Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt olie, sukker og salt.
Rør speltmel, havregryn og durummel i vandet en ad gangen.
Ælt dejen i køkkenmaskinen – eller brug elpiskerens dejkroge. Ælt ca. 5 minutter. Dæk skålen med husholdningsfilm og sæt den i
køleskabet til næste dag – evt. længere.
Ælt dejen igennem, når du vil bage brødet. Ælt så meget hvedemel i, at dejen bliver blank og elastisk. Lad dejen hæve et par timer.
Ælt dejen igen og form den til boller, brød eller flutes. Sæt brødene på en bageplade og pensl dem med vand.
Bag brødene i en 225 grader varm ovn 10 minutter.
Skru ned til 200 grader og bag brødene endnu ca. 15 minutter.