rissalat med artiskokhjerter
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
________________________________________________________________________________________________________________________________________________
I Italien er friske artiskokker lige så almindelige som en schooter – og ofte ses de sammen.
Den bedste måde at spise friske artiskokker på er som grillede eller kogte. Men artiskokker på glas kan også være udmærkede. Prøv fx denne salat:
rissalat med artiskokhjerter
Bland 4 dl kogte brune eller sorte ris med 1 glas artiskokhjerter i kvarte, 2 store, hakkede tomater uden kerner, 1 dl kogte kikærter (fx ristede kikærter), et par håndfulde små blade som spinat eller rødbedeblade og en god håndfuld basilikumblade + gerne lidt mynteblade.
Rør en dressing af olivenolie, citronsaft, reven citronskal, masser af presset hvidløg og hakket persille. Smag godt til med salt og peber + evt. et nip sukker og hæld dressingen over salaten.