Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

torsdag

11

juli 2013

5

KOMMENTARER

byens bedste bønnefrikadeller

Skrevet af , Posted in hovedretter

her hjælper kun bønner – klima-klog mad

At skære ned på kødet er en stor gevinst for klimaet. Og man kan sagtens forvandle alle de klassiske, danske livretter til plantebaserede udgaver.

Disse frikadeller er lækre både til middag og som pålæg i madpakken. De er superenkle og meget hurtige at lave, fordi ingredienserne findeles i en food processor.

 

.

bønnefrikadeller

(ca. 10 stk.)

200 g kidneybønner eller andre bønner

100 g løg

2 fed hvidløg

50 g hasselnødder eller mandler

spsk loppefrøskaller (HUSK) 

ca. 2 spsk tamari (soja)

friskmalet peber

spsk olivenolie

ca. 25 g havregryn 

4 spsk hakkede friske krydderurter, fx salvie og/eller timian (eller 1 spsk tørrede)

kokos- eller olivenolie til stegning

Sæt bønnerne i blød 7-8 timer. Kog dem møre i nyt vand, ca. 35 minutter. Bid i en bønne for at tjekke om de er møre. 

Afdryp bønnerne.

Du kan også bruge bønner fra dåse eller karton (400 g).

Kom løg, hvidløg og nødder i en food processor og findel dem.

Tilsæt bønnerne, loppefrøskallerne, tamari, peber og olie. Kør maskinen endnu et øjeblik. Hvis du ønsker bønnefarsen lidt grovere, så mos bønnerne med en stavblender.

Kom bønnefarsen i en skål og rør den grundigt med lidt peber, havregrynene, krydderurten og evt. lidt vand eller plantefløde til en passende konsistens.

Hvis farsen virker for lind, så tilsæt lidt flere havregryn, men farsen skal være temmelig fast.

Lad farsen hvile en halv times tid i køleskabet. Vurdér smagen og  konsistensen igen. Du skal kunne forme frikadeller af farsen med hænderne.

Steg ca. 10 frikadeller af farsen i godt varm olie – eller bag dem i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter. Vend dem efter 8-10 minutter.

Servér fx en salat med nye danske kartofler til frikadellerne, se opskriften her.

.

kartoffelsalat med fløde-sennepsdressing

..

mange flere opskrifter med plantefars

I min bog om plantefars er der ideer til mange flere frikadeller.

I bogen er klassiske danske kødretter som frikadeller, bøffer, postejer, boller i karry, forloren hare etc. erstattet af plantebaserede udgaver med bønner, linser, kikærter, ærter, mandler, nødder etc. En klima-klog bog!

Bogen fås bl.a. hos internetboghandlen Saxo.

.

Share

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

hvor kommer smagen fra?

Skrevet af , Posted in hvor kommer smagen fra?

.

smagen er kongen i køkkenet

Jeg er helt enig med min kollega Oscar Umahro Cadogan, som siger: “Jeg nægter at spise kedelige rødbedebøffer”. Det gør jeg også!

Mad med mange smagsnuancer – afbalanceret på den rigtige måde – er en stor kunstnerisk oplevelse. Men hvordan lokker man de rigtige former for smag frem i en ret?

Det gør man ved at sørge for, at der er forskellige smagselementer til stede i retten. Man taler om 5 grundlæggende smagsnuancer: salt, sødt, surt, bittert og umami.

Det siger sig selv, hvor salt og sødt kommer fra.

Surt kan fx komme fra citron, eddiker eller tamarind.

Bittert fra ruccola, julesalat, radiccio, peberrod, oliven, mørk chokolade.

Umami fra shiitakesvampe, tamari (soja), tang og parmesanost.

Læg hertil noget stærkt som chili, ingefær, hvidløg og/eller peber – så skulle din ret få englene til at synge. Det er meget vigtigt, at du bliver ved med at smage til, indtil hele smagens symfoniorkester spiller lydefrit sammen.

Lav dig en samling af forskellige slags eddiker, tamari, stærke sovse, karrypasta, balsamico etc. Du behøver ikke at købe det hele på en gang. Byg langsomt samlingen op og glæd dig over de mange forskellige smagsnuancer, du kan opnå.

 

citroner er centrale

Citroner – og citrusfrugter i det hele taget – hører med til basismaden. For mig er citroner helt uundværlige som smagsgivere til mange retter.

Men ikke blot saften og skallen giver velsmag til mange retter, citrusfrugterne er også vældig sunde.

For at immunsystemet kan fungere, skal vi hver dag have C-vitamin, og det får vi i høj grad fra fx citroner. Også i citronskal findes der virksomme palntestoffer, så brug også skallen som smagsgiver. VÆLG ALTID ØKOLOGISKE CITRONER.

Citrusfrugterne beskytter mod visse kræftformer, først og fremmest mavekræft, idet C-vitamin nedbryder de kræftfremkaldende stoffer nitrat og nitrit.

Citrusfrugterne er yderligere virksomme ved at nedsætte det dårlige kolesterol, de er betændelseshæmmende, og det høje kaliumindhold er med til at regulere blodtrykket.

Drik gerne saften af 1/2 citron i lunkent vand hver dag. Spis 1/2 grapefrugt – eller drik friskpresset appelsinsaft.

Hvis du altid vil have en skøn smagsgiver ved hånden, så riv skallen af en citron eller to, pres saften af frugterne og opbevar blandingen i et lufttæt glas i køleskabet.

 

Share

onsdag

26

juni 2013

2

KOMMENTARER

mælkeærter fra Falster

Skrevet af , Posted in hovedretter

en gammel egnsret

falsterske mælkeærter

1/2 kg små nye kartofler

8 forårsløg

400 g grønne asparges

350 g nye gulerødder

5 dl grøntsagsbouillon

100 g nye, bælgede ærter

1-2 dl sojafløde eller anden fløde

50 g smør (kan udelades) 

1 bdt dild

 

Skrab kartoflerne og kog dem knap møre. Hæld vandet fra.

Skær forårsløg og asparges i 4-5 cm lange stykker.

Kog løg og gulerødder i bouillonen 3-4 minutter. Tilsæt et drys salt og peber.

Tilsæt kartofler og asparges og lad dem koge med endnu 4-5 minutter, eller til kartoflerne er møre. Kom ærter og fløde i. Lad det koge op og vend hurtigt smørret i retten.

Smag til og servér straks med klippet dild.

Giv ristet rugbrød til – eller Sørens knækbrød.

Du kan komme andre nye grøntsager i frikasseen efter smag, fx hvide asparges, spinat, sommerkål, spidskål etc.

 

tip

Aspargesene er lidt af en tilsnigelse. Da jeg fik retten som barn på Falster, var det uden asparges, men jeg synes, de pynter på suppen.

Share