Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 9 – 100.000 madpakker i Mumbai

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

f u l d k o r n  h i t t e r

 

det tar´kun en generation at glemme smagen af godt brød

Efter at have spist elendigt brød i årevis, har danskerne genopdaget smagen af godt brød.

Det hvide brød er på retur, skønt jeg stadig ser en hel del havne i kurvene i supermarkedet.

Men ingen, der lyksaligt har gumlet på hele korn som perlebyg, spelt eller hvede, er i tvivl om oplevelsen.

At spise hele korn – og det kan også være i form af knækkede kerner eller formalet korn med alle skaldelene – giver ikke blot en dejlig og langvarig mæthedsfølelse, smagen er også guddommelig.

Prøv fx et knasende lækkert knækbrød. Det er supernemt at bage, og så indeholder det også mange andre fiberholdige produkter.

. 

knækbrød med kerner og frø

Klik på billedet, så får du opskriften.

 


 

s p a r  p å  f e d t e t

 

pommes frites

De fleste holder af pommes frites men sparer på de små kaloriebomber. Det er der heldigvis råd for. Hvis man bager kartoffelstavene i ovnen, kan man nemlig nøjes med et par spsk olie.

Ovnbagte grøntsager er enormt populære, og rodfrugter og knolde kan skæres ud som pommes frites og bages i ovnen, fx pastinakker, rødbeder, kartofler og selleri.

Prøv fx disse ovnbagte pastinakker (eller brug kartofler og undlad balsamico).

 

ovnbagte pastinakker

Klik på billedet, så får du opskriften.

 


 

m i d d a g  m e d  r ø d d e r n e


rodfrugterne synger på sidste vers

Vinteren igennem har pastinakker, rødbeder, kartofler, persillerødder, selleri og andre skønne knolde og rødder har bragt os gastronomisk forsvarligt gennem vinteren.

Og der er endnu saft og kraft i de sunde rodfrugter. Prøv fx en ovnbagt rødbede. Det er virkelig godt guf, og rødbeden behøver ikke at være stribet, det kan være en helt almindelig gammeldags én.

 

ovnbagte rødbeder med peberrodsmayo og grønne spirer

Klik på billedet, så får du opskriften.

 


 

1 0 0 . 0 0 0  f r o k o s t e r  p å  i n d i s k

 

 

mød dabbawallaherne i Mumbai

Mens jeg var i Mumbai skrev jeg om den fantastiske ordning man har i Mumbai med udbringning af frokost. Jeg kunne på det tidspunkt ikke lægge billederne på bloggen, så nu kommer historien igen – lidt mere udbygget.

 

 

frokost til tiden

Ude i landsbyerne har kvinderne hele morgenen tilberedt frokosten til mænd og sønner, som arbejder inde i byen. Er man i den samfundsklasse, hvor man har råd til mad, er det en selvfølge, at frokosten skal være varm.

Inderne spiser stort set det samme til frokost som til aften: et par curryretter, en linseret, et par chutneyer – og selvfølgelig masser af ris og brød.

Ude i landsbyerne bringes “madkasserne”, som også kaldes tiffins (på hindi dabba), til toget. En tiffin består af tre eller fire runde “skåle”, som stables ovenpå hinanden og holdes sammen med en clips. Så har hver ret sit eget rum at ligge i. En del af dem sendes i termotasker, for farmand skal nødig have halvkold mad.

 

 

mad”pakkerne” fordeles

Hver dag – et par gange om dagen – leveres de mere end 100.000 tiffanys til Churchgate station i Mumbai. Her venter de såkaldte dabbawallahs på at indsamle netop de frokoster, som de er ansvarlige for. Og skønt de enorme antal sker der sjældent fejl. Dabbawallaherne sætter en stor ære i at levere den rigtige frokost til den rigtige mand.

 

Hmmm … er det mon nu Mr. Singhs?

 

hold tungen lige i munden

Det gælder om at sætte sit markante mærke på madpakken. 2.500 dabbawallahs skal hver dag finde de rigtige beholdere.

 

 

tid til en lille faglig snak

 

De stolte dabbawallahs er medlemmer af Bombay Union of Tiffin Box carriers, og skønt udbringning af hver box kun giver nogle få rupees, sætter mændene en stor stolthed i at være præcise: den rigtige box til den rigtige mand på det rigtige tidspunkt.


 

maden skal ud

Når de mange tusind madkasser er sorteret, bliver de bragt ud på cykel …

 

. . . og der kan sagtens være 20-25 madkasser på cyklen, som hurtigt snor sig ud i Mumbais dødsdrom af hysterisk trafik.

 

 

. . . men nogle må klare det pr. gåben.


frokost på blomstermarkedet

 

På blomstermarkedet i Madurai får blomsterhandlerne og blomsterbinderne bragt en anden slags frokost.

 

 

Denne smukke kvinde vejer duftende blomster af på blomstermarkedet.

.

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

croque monsieur – på den sunde og lækre måde

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter

et stykke festligt smørrebrød

 

fransk klassiker

Croque monsieur er en klassisk fransk ret med skinke på hvidt brød, dækket med bechamelsovs med ost og grillet – gisp!

Ja, det lyder voldsomt, og jeg har derfor arbejdet lidt med en supersund og meget lækker grøn udgave af retten.

Croque monsieur kan serveres som frokostret eller som forret.

 

croque monsieur på vegetarisk

4 store skiver selleri på ca. 1 cm’s tykkelse

2 spsk citronsaft

4 æg

en håndfuld friske spinatblade eller grønne salatblade

4 skiver rugbrød

2 små røde æbler

4 spsk mayonnaise

2 tsk sennep

4 spsk hakkede valnødder

4 spsk hakket persille

 

Læg selleriskiverne i kogende vand tilsat citronsaft og kog dem 4 minutter. Afdryp og afkøl dem (med mindre du serverer retten varm).

Spejl æggene eller pochér dem: kom æggene et ad gangen i let kogende vand tilsat et par spsk eddike. Lad æggene simre 3-4 minutter.

Rist rugbrødsskiverne og fordel de grønne blade på de fire skiver rugbrød.

Læg en selleriskive på hvert stykke brød.

Skær æblet i tynde skiver og læg dem som rosetter på sellerien.

Smag mayonnaisen til med sennep og dryp mayonnaisen på selleri og æbler. Læg æggene øverst.

Drys med hakkede valnødder og hakket persille.

Retten kan serveres varm eller kold.

tip

Du kan udelade æggene.

 

Share

fredag

23

august 2013

22

KOMMENTARER

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

Skrevet af , Posted in frokostretter

.

leve(r)postej – danskernes yndlingspålæg

Leverpostej er det danske nationalpålæg. Det er en fed sag, der ikke gør ret meget godt for vores krop.

Denne linsepostej er helt kolesterolfri og meget fedtfattig. Og så smager den dejligt.

 

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

100 g grønne linser

30 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 stængel bladselleri (kan udelades)

2 spsk olivenolie + 1/2 dl 

8-10 friske salvieblade (eller halvt så mange tørrede)

50 g valnødder

1 økologisk citron

1-2 spsk tamari

 

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg, hvidløg og bladselleri (fjern strengene så godt som muligt).

Svits de tre ting i 2 spsk olie i 5 minutter.

Purér linser, løg, bladselleri og snittet salvie. Brug gerne en stavblender, så kan du styre konsistensen. Postejen må gerne være “grofthakket”.

Hak valnødderne fint med en kniv og rør dem i postejen.

Tilsæt 1/2 dl olivenolie og 1-2 tsk reven citronskal.

Smag postejen godt til med tamari, friskkværnet peber, citronsaft og evt. mere salvie.

 

tip

Du kan erstatte bladsellerien med 100 g hakkede, svitsede svampe.

 

opgraderet postej

stryhnpostej.jul.

festligt smørrebrød

Hvis du vil forvandle postejmaden til en stykke festligt smørrebrød, kan du bage eller stege skiver af sød kartoffel og lægge på toppen. Jeg har desuden pyntet smørrebrødet med små cornichoner og kerner af granatæble.

sådan gør du

Skær ganske tynde skiver på langs ad en sød kartoffel. Brug gerne et mandolinjern, da skiverne ellers nemt bliver for tykke.

Pensl skiverne med ristet sesamolie (eller anden olie) og drys evt. med røget paprika.

Hvis du vil have skiverne “baconsprøde”, så læg dem på en bageplade og bag dem i en 180 grader varm ovn, til de er gyldne. Hold øje med dem.

Bemærk at skiverne bliver bløde i løbet af en time eller to, så de skal tilberedes kort før servering.

Du kan også stege de penslede skiver i olie på panden. De bliver så mere bløde. Men smagsoplevelsen er den samme.

 

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig

 

Share