kulørt gulerodssalat m misoaioli
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater, Uncategorized
gulerødder i flere farver
Der er for nylig kommet gamle sorter af gulerødder frem igen. De er hvide, gule, lilla eller tofarvede.
Bland gerne flere farver i denne delikate salat, der er hurtigt lavet men helt sikkert vil vække begejstring.
.
kulørt gulerodssalat m misoaioli
400 g gulerødder: gule, hvide, orange, tofarvede etc.
50 g oliven, gerne i flere farver
en stor håndfuld krydderurter
misoaioli:
1 dl mayonnaise (1/2 dl kan erstattes af yoghurt), evt. vegansk
2 spsk olivenolie
2 spsk hvid miso
1 spsk ristet sesamolie (kan udelades)
1-2 spsk tamari (soja)
4 fed hvidløg
sennep
citronsaft
Hvis du har et mandolinjern så skær gulerødderne i meget tynde skiver på langs. Læg dem evt. i isvand en halv times tid, så ”krøller” de lidt.
Men du kan naturligvis skære gulerødderne ud på alle mulige andre måder, blot de bliver skåret fint ud.
Arrangér gulerødderne på et stort fad og læg de valgte oliven på.
Drys med krydderurter. Jeg har brugt persille, mynte, estragon, koriander og timian. Men du kan vælge, hvad du har ved hånden.
Dryp med aiolien eller servér den til separat.
aioli
Rør mayonnaisen med olie, miso, sesamolie og 1 spsk tamari.
Pres hvidløgene og rør dem i.
Smag til med tamari, sennep, citronsaft og peber.