Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

aioliArkiv

fredag

23

januar 2026

4

KOMMENTARER

brændt blomkål med aioli på en bund af røde ris 

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

blomkålen viser nye facetter

Kål er en af vinterens bedste bud på næringsstoffer. Blomkål er en af mine egne favoritter. Der går sjældent en dag, hvor det krøllede hoved ikke er at finde i større eller mindre mængde i min mad. Det kalder på mange forskellige tilberedningsformer, for at det ikke skal blive ensformigt.

Når man arbejder bevidst med grøntsagerne, finder man hurtigt ud af, at både kål og rodfrugter – og for den sags skyld alle mulige andre grøntsager – helt ændrer karakter og smag afhængig af, hvordan de tilberedes.

let brændt blomkål

Blomkålen skal ristes hårdt, så den bliver godt brunet, men den må ikke blive branket. Det er sundhedsskadeligt.

retten taler til flere sanser

Det er ikke bare synssansen, der glæder sig over den farverige ret. Også smagssansen bliver næret, og de sprøde kerner af granatæble giver behageligt knas. Ris og bønner leverer gode proteiner.

.

røde ris

Du kan vælge almindelige eller brune ris til retten, men røde ris har mange gode egenskaber.

Røde gærris spises ikke særlig meget i Danmark, og det er synd, for de røde ris indeholder ekstra næringsstoffer.

Man har i årtusinder spist røde ris i Østen, og de er altid blevet anset for sunde.

Røde ris er ikke “født” røde. Den røde farve skyldes en gærsvamp, Monascus purpureus, som gror på risen. Når man køber risen, er svampen væk, men den har efterladt nogle sundhedsmæssigt aktive stoffer, de såkaldte statiner. Er man i behandling for forhøjet kolesterol, skal man tale med sin læge, før man kaster sig for voldsomt over de røde ris.

 .

brændt blomkål med aioli på en bund af røde ris 

(4 personer)

150 g røde ris

150 g bælgede edamamebønner

salt, friskkværnet peber

1 stort blomkålshoved

100 g rødløg

4 fed hvidløg

olivenolie

½ granatæble (kan udelades)

frisk timian

aioli:

2 dl mayo

plantefløde

1-2 fed hvidløg

sennep, citronsaft

.

Kog risen mør i vand, der godt og vel dækker. Tilsæt lidt salt. Røde ris koges 20-25 minutter. Brune ris koges ca. 40 minutter.

Bland edamamebønnerne i risene.

Del blomkålshovedet i buketter. Skær løgene i både, og del hvidløgene.

Svits først blomkålen. Tilsæt løg og hvidløg, når kålen begynder at tage farve. Svits til både blomkål og løg er gyldne.

Tag kernerne ud af granatæblet. Se her, hvordan du nemmest får kernerne ud af æblet.

Rør mayoen lind med lidt plantefløde, og smag godt til med presset hvidløg, sennep, citronsaft samt salt og peber.

Servér retten med ris og bønner i bunden af et fad. Fordel blomkål og løg ovenpå, og drys med kerner af granatæble samt frisk timian.

Share

fredag

11

november 2016

6

KOMMENTARER

ristede kastanjer med rosenkål og aioli

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

kastanjer og rosenkål er efterårets hit

kastanjer-1

Intet efterår uden ristede kastanjer mindst én gang! Jeg holder meget af kastanjerne – helst sammen med rosenkål. Den hårde nød og den bløde kål udgør et perfekt par, også smagsmæssigt. Den lidt sødlige kastanje får modspil af den let bitre rosenkål og her også den hvidløgsmættede aioli. Traditionelt spises ristede kastanjer med smør og salt. Jeg foreslår i stedet for smør en cremet aioli, der giver sundere fedme til den lidt tørre nød.

 

ægte kastanjer

kastanjer-og-rosenkaal

Det er den ægte kastanje (Castanea sativa), der spises. Hos grønthandleren fås de som regel importerede fra Frankrig, men der findes også enkelte træer med ægte kastanjer i Danmark. Til gengæld skal du ikke spise den mest almindelige kastanje, hestekastanjen. Den er kun anvendelig til kastanjedyr.

 

en smuk nød

kastanie

Når kastanjerne er “møre” efter 15-20 minutter, åbner de sig og åbenbarer det lidt dunede indre, der omslutter nøden. Et helt lille vidunder at kigge på!

 

en variation

kastanjer-ristede

Jeg har bagt kastanjerne i salt. Men det er ikke absolut nødvendigt. Du kan blot lægge kastanjerne i en bageform.

Du kan også udvide retten en smule:

De ristede og pillede kastanjer smager dejligt, når de vendes på panden i lidt olie sammen med letdampet rosenkål eller spidskål, lidt spidskommenfrø, rødløg i både og halve hvidløgsfed.

 

en sund nød

Ægte kastanjer indeholder A- (betacaroten), B-, C- og E-vitaminer. De er meget kaliumrige og indeholder også mineraler som kalk, magnesium, jern, fosfor og zink.

Kalorieindholdet er 183 pr. 100 g. De enkeltumættede fedtsyrer i kastanjer virker kolesterolregulerende, og nødderne er meget rige på fibre, der bl.a. styrker tarmfloraen.

Kastanjer er fri for gluten, og kastanjemel bruges ofte i melblandinger til glutenfrit brød.

 

en “fed” dip

rosenkaal-m-aioli

Både kastanjerne og rosenkålene repræsenterer det bedste af middelhavskosten, der er så berømmet for sine helsebringende egenskaber, ikke mindst er den hjertevenlig.

Ristede kastanjer spises traditionelt med smør, men jeg har lavet den klassiske dip, aioli, der også stammer fra middelhavsområdet. Aioli laves nogle steder, især i Provence, med en æggeblomme og kommer derved til at minde meget om en mayonnaise. Jeg har valgt brød, citronsaft, hvidløg og olivenolie. Gode hjertestyrkende produkter. Men jeg vil dog understrege, at det ikke er slankemad!

Aioli spises især i Spanien, Italien og Frankrig, hvor der ofte tilsættes sennep.

 

kastanjer

 

ristede kastanjer og rosenkål med aioli

600 g kastanier

evt. groft salt

600 g rosenkål

aioli:

2-3 skiver lyst brød uden skorpe

2-3 fed hvidløg

4-5 spsk citronsaft

1/2-1 dl olivenolie

salt, friskkværnet peber

 

kastanjer-rosenkaal-aioli

Skær et kryds i den spidse ende af kastanjerne og sæt dem i en lav bageform, evt. i et lag groft salt.

Bag kastanjerne i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

Læg rosenkålene i kogende vand og kog dem 4-5 minutter. Afdryp dem. Drik endelig kogevandet eller brug det i en suppe.

Lav aiolien: smulder brødet og blend det med citronsaft og hvidløg. Tilsæt olivenolien lidt ad gangen og blend, til aiolien er glat.

Servér kastanjerne og rosenkålen med hvidløgsdippet.

 

spis en frisk æblesalat til

æblesalat til blog

Æblerne boomer i år, så hvorfor ikke også nyde dem i en salat? De let syrlige æbler balancerer fedtsyrerne i kastanjer og aioli. Udelad evt. cashewnødderne.

Se opskriften her.

 

Share

søndag

12

oktober 2014

0

KOMMENTARER

selleri- og rødbedesymfoni m aioli

Skrevet af , Posted in forretter

 en lille Michelin-forret

rc3b8dbede-sellerisymfoni

Hverken rødbeder eller selleri er grøntsager, der gør meget væsen af sig. Men med lidt opfindsomhed og smageskeen på plads, bliver det til en lille kulinarisk godbid. Her er hverdagsmad forfremmet til festmad.

Jeg har ladet mig inspirere til retten hos Michelinrestauranten Den røde Cottage i Klampenborg nord for København.

 haps … den snupper jeg!

rc3b8dbede-stribetselleri 

selleri- og rødbedesymfoni m aioli

300 g renset selleri

1 mellemstor rødbede

1 lille rødbede

1 lille rødbede med striber

4 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

4 spsk aioli

dijonsennep

2 spsk kapers

4 spsk klippet dild

 

Du kan med fordel starte denne lille forret, dagen før du skal bruge den.

Skræl sellerien og skær fire 1 cm tykke skiver, der måler ca. 4 x 7 cm.

Skræl den store rødbede og skær fire 1 cm tykke skiver, der er lidt mindre end selleristykkerne.

Læg begge slags skiver i en smurt bageform og bag dem i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.

Skær 8 papirtynde skiver af hver af de to slags rødbeder. Brug et mandolinjern.

Rør olien med citronsaft og smag til med sukker, salt og peber. Del marinaden i to portioner og læg de røde rødbedeskiver i den ene og de stribede i den anden.

Lad skiverne ligge i dressingen nogle timer eller natten over. Lad dog kun de stribede stykker ligge i marinaden en times tid. Ellers vil de miste farven.

Rør aiolien sammen og smag den til med sennep i stedet for misopasta. Du kan også blot smage mayonnaise til med hvidløg og sennep.

Arrangér forretten på fire tallerkener: læg først en skive selleri og derover det bagte stykke rødbede.

Hæld lidt aioli over og bøj de marinerede rødbedeskiver dekorativt sammen på toppen.

Drys med kapers og dild.

 

rc3b8dbede-sellerisymfoni3

 

Share