Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tirsdag

25

november 2014

0

KOMMENTARER

iranske fladbrød

Skrevet af , Posted in brød

fladbrød m kerner og spidskommen til iransk suppe

iranske fladbrød 2

Tusind tak til herboende iranske Claudine Zia, som har været så sød at sende mig sin mors opskrift på iranske fladbrød.

Claudines mor bager brødene på en stor metalplade, som formentlig ikke fås i Danmark. Jeg har lavet brødene meget mindre og stegt dem på en pande. Det går fint, smagen er den samme, men brødene bliver knapt så tynde som de originale iranske.

.

her ruller Claudines mor dejen ud til fladbrød

iranske fladbrød.Zia

iranske fladbrød 

gær som en ært

2 dl lunkent vand

1/2 tsk sukker

1 tsk salt

2 spsk olivenolie

2 spsk solsikkekerner

2 spsk græskarkerner

1 spsk hørfrø

1/2 spsk spidskommenfrø

75 g fuldkornshvedemel

ca. 200 g hvedemel

olie til stegning

iransk fladbrød 2

Rør gæren ud i vandet og tilsæt sukker, salt og olie.

Kom frø og kerner i væden og rør fuldkornsmelet i.

Kom det meste af hvedemelet i dejen og ælt den godt igennem. Tilsæt så meget mel, at dejen blive blød og elastisk.

Dæk skålen med et klæde og lad dejen hæve et par timer.

Ælt dejen igennem igen og del den i ca. 10 stykker. Tril dem til ”boller”.

Rul ”bollerne” meget tyndt ud i en størrelse, der passer til din stegepande.

Steg fladbrødene gyldne på begge sider på en godt varm pande.

Stænk vand på brødene og dæk dem med et klæde, efterhånden som de bliver stegt, så de ikke bliver tørre.

iranske fladbrød a

 

spis gerne brødene til en iransk suppe

iransk bønnesuppe 1

.

Print Friendly, PDF & Email
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.