dukkah – mellemøstligt nøddedrys
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in tilbehør
lykken er at være et drys
dejligt at være et drys …
Det mellemøstlige nøddedrys, DUKKAH er en stærkt afhængighedsskabende ting, som kan anvendes på mange måder: som drys på taginer, salater og supper – eller man kan dyppe et stykke olivenvædet brød i de hakkede mandler/nødder, som man gør i Mellemøsten.
Du kan bruge få eller mange mandler/nødder: fx mandler, hasselnødder, cashewnødder, pistacienødder, græskarkerner, sesamfrø etc.
Hak nødderne fint og rist dem på en tør pande sammen med spidskommen, fennikel, tørret timian, oregano og/eller basilikum (regn med ca. 1 tsk af hver til 1 1/2 dl hakkede nødder). Tilsæt evt. også lidt tørrede chiliflager og et drys salt. Smag til.
Da alle elsker dukkah, er det en god idé som værtindegave at lave en portion og fylde på et smukt glas med en fin sløjfe omkring.
Jeg har netop lavet en stor portion dukkah. Og fik et stykke ristet brød med humus og et godt drys dukkah. Ihhh hvor smagte det godt!
Hi Kimie,
Det lyder godt, at du også er kommet med på dukkah-“vognen”. Det er et fantastisk drys, der passer til utallige retter fra supper til salater og altså også hummus. Det er faktisk temmelig afhængighedsskabende – men heldigvis er det også supersundt.
Tusind tak for din hilsen.
Kh Kirsten
Det ser sør’me mums ud!!!
Hvor lang tid kan Dukkah holde sig? (fx i et glas med tætsluttende låg i stuetemperatur)
Tak for inspirerende skriv, Kirsten.
Bh.
Christine
kære Christine,
Jeg håber, at du vil kunne lide salaten, men som jeg skriver, skal du overveje, om du vil koge rødbederne først.
Dukkahen kan holde sig et par uger i et glas i køkkentemperstur, lidt længere i køleskabet. Du kan også fryse blandingen ned, så holder den flere måneder (men du har garanteret spist den inden!)
God fornøjelse,
Kh Kirsten
Kære Kirsten.💞
Tænker at fedtdsyrerne omdannes til transfedtdyrer ved opvarmning.
Er altid i tvivl når nødder og kerner foreslåes risttede/ opvarmet?????
Varme hilsner Vibeke.💟
Kære Vibeke,
Det burde være i orden at opvarme både planteolier og frø/kerner, hvis temperaturen holdes på et ikke for højt niveau.
Transfedtsyrer er en særlig type umættede fedtsyrer. De dannes naturligt i fx oksekød, og de bliver fremstillet kunstigt. Det er industrielt fremstillede transfedtsyrer, der anses farlige at spise.
Men hvis du er urolig for fedtsyrerne, kan du nøjes med at riste krydderierne. De alene vil give en god smag til drysset.
I øvrigt vil jeg anbefale, at du søger efter videnskabelige artikler på nettet. Så kan du få uddybende forklaringer på de forskellige fedtsyrer og de kemiske bindinger.
Kh Kirsten
Hej. Et lille måske gennem-tumpet spørgsmål:
Når der står fennikel, så menes der: Tørrede, knuste fennikelfrø, ikk?
Tak for gode opskrifter!
Kære Christine,
Tak for din hilsen – og selv tak. Der er ingen spørgsmål, der er tumpede. Svarene kan somme tider være det!
Og jo, det er fennikelfrø og ikke frisk fennikel, du skal bruge til nøddedrysset. Jeg håber, du bliver glad for det. Det kan være ganske afhængighedsskabende!!!
Kh Kirsten
Er fenikel- og spidskommen frø hele?eller knust til duk
Ja, jeg bruger frøene hele. Men har du dem kun knust, går det også fint.
Kh Kirsten
Hej Kirsten
Først tak for dejlige opskrifter -og inspiration.
Har lavet dukkahen mange gange med succes.
Men jeg bliver lidt nysgerrig på, hvad du har i de 2 andre skåle på billedet.
Jeg kan desværre ikke gå tilbage til år 2013 i arkivet, da det ikke går så langt tilbage.
Vh Lotte
Hi Lotte,
Selv tak. Det glæder mig, du kan bruge “opfindelserne” og har glæde af dukkah’en.
Faktisk er det ikke mit eget billede øverst på siden, men jeg tror, der er tørrede chiliflager i den ene skål og noget flydende i den anden, måske tamari.
Kh Kirsten
Hej Kirsten
Tak for hurtigt svar.
Det var også mit umiddelbare gæt.
Godt nytår til dig.
Lotte
Tusind tak – og godt nytår til dig, Lotte.
Kh Kirsten
Jeg er vild med dine opskrifter og og reklamerer vidt og bredt for dem .I går serverede jeg beder med bønnecreme for anden gang.
Hilsen Ingrid Bjerrum
Kære Ingrid,
Hjertelig tak. Det er SÅ dejligt at høre. Tak fordi du reklamerer for opskrifterne. Ikke så meget for min skyld, men for dyrenes, naturens og klimaets skyld. Vi har brug for alle de plantespisere, vi kan opdrive.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy