Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

supperArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

kold rødbedesuppe fra Tallinn

Skrevet af , Posted in supper

kold rødbedesuppe fra Tallinn

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

400 g rødbeder

5 dl grøntsagsbouillon

4 dl skyr eller yoghurt, evt. vegansk

1 bdt dild

rugbrød

 

Kog rødbederne møre, 20-30 minutter, afhængig af størrelsen. Afkøl og flå rødbederne. Skær dem i tynde skiver og derefter i smalle strimler.

Rør bouillonen med mælkeproduktet og smag godt til med salt, peber og klippet dild.

Sæt suppen i køleskabet, til den skal serveres. Servér suppen med lidt skyr på toppen og drys med mere klippet dild.

Giv ristet rugbrød til suppen.




tip

Rødbedesuppe er basismad i Rusland og de østeuropæiske lande. Der findes mange slags rødbedesupper med den russiske borsch som den mest kendte.

Denne estiske rødbedesuppe er noget af det nemmeste, der findes. Esterne bruger det proteinrige mælkeprodukt skyr, men du kan sagtens bruge yoghurt, evt. vegansk.




vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret, kødfri opskrift

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

kold aspargessuppe med timian

Skrevet af , Posted in supper

kold aspargessuppe med timian

aspargessuppe med timian

(4 personer)

100 g løg

2 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

150 g kartofler

350 g grønne og/eller hvide asparges

8-9 dl grøntsagsbouillon

frisk timian 

ca. 1 1/2 dl plantefløde

citronsaft

salt, friskkværnet peber

 

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.

Skær kartoflerne i små terninger og tilsæt dem.

Hæld 8 dl bouillon i gryden og bring det i kog. Kog kartoflerne 5-6 minutter.

Skræl de hvide asparges. Skræl evt. grønne asparges nederst på stilkene.

Skær en grøn asparges i tynde strimler med en tyndskræller og læg strimlerne i isvand.

Skær alle aspargeshovederne af i 3-4 cm´s længde. Skær resten af stænglerne i små stykker.

Kom aspargeshoveder og de små stykker i gryden. Lad aspargeshovederne koge med 1 minut og tag dem op. Hæld koldt vand over og afdryp aspargeshovederne.

Lad suppen simre under låg ca. 10 minutter.

Tag gryden af varmen og tilsæt 1 spsk friske timianblade. Lad suppen afkøle lidt og purér den i blenderen sammen med fløden. Tilsæt lidt mere bouillon og/eller fløde, hvis suppen er for tyk.

Smag godt til med salt, peber og citronsaft. Sæt suppen i køleskabet, til den skal serveres.

Servér suppen portionsvis pyntet med aspargeshovederne, strimlerne fra isvandet samt timian.

 

tip

Suppen kan også serveres varm.

I stedet for timian kan du bruge estragon.

 

 

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

dildcremesuppe med grøn og sort cavi-art

Skrevet af , Posted in supper

dildcremesuppe med grøn og sort cavi-art 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________

150 g løg

250 g porrer

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

350 g kartofler

ca. 7 dl grøntsagsbouillon

ca. 2 dl sojafløde eller anden fløde

citronsaft

1 bdt dild

2 spsk sort cavi-art

2 spsk grøn cavi-art (med wasabismag)

2 spsk olivenolie

 

Hak løg, porrer og hvidløg. Svits de tre ting i olien, til løgene er klare og porrerne bløde.

Skær kartoflerne i små terninger og kom dem i gryden sammen med bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre 10-15 minutter til kartoflerne er møre.

Blend suppen og hæld den tilbage i gryden.

Tilsæt fløden og smag til med salt, peber og citronsaft.

Klip det meste af dilden og kom det i suppen. Varm suppen op til kogepunktet.

Rør de to slags tangkaviar (hver for sig) med lidt olie og måske en smule vand.

Servér suppen portionsvis med de to slags kaviar og lidt klippet dild.


tip

Læs mere om cavi-art her. Cavi-art er et tangprodukt, som forhandles i Dansk Supermarkeds butikker.

.

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share