Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

smørrebrødArkiv

fredag

28

juni 2024

2

KOMMENTARER

statsministerens livretter – bolognese og makrelmad

Skrevet af , Posted in hovedretter, pålæg, smørrebrød

.

kom så Mette: fortæl befolkningen, at planteproteiner er en kæmpestor del af den grønne omstilling

Statsminister Mette Frederiksen har markeret sig om især to helt forskellige slags mad. Dels er der hendes kendte foto på Instagram af en makrelmad. Så er vi i øjenhøjde med ministeren.

Dels – og endnu mere kendt – er nok Mette Frederiksens udsagn om, at en enlig mor skal have råd til at lave spaghetti bolognese med oksekød til sine tre sultne drenge. Bolognesen er de fleste sikkert enige i. Men med oksekød?

Ministeren burde naturligvis have nævnt, at enlige mødre med tre sultne drenge ikke behøver at slå en ko ihjel for at lave den klassiske ret. Men måske følger ministeren ikke med her på bloggen? Og så er hun jo lovlig undskyldt.

Vi kan nemlig lave mængder af klimakærlig bolognese for ingen penge, hvis vi vælger den plantebaserede udgave. Det er ikke mejslet i sten, at mad skal være med kød. Vi skal vænne os til, at proteiner fra planter, især bælgfrugter, er langt at foretrække for kød. Det håber jeg, nogen hvisker Mette i øret. Det vil gavne den grønne omstilling gevaldigt.

.

en klassisk sovs

Bolognese er en italiensk klassiker, som sagt med oksekød, og den er sovsen over alle sovse til spaghetti. Børnene elsker den, men kødet er altså helt overflødigt. Også i denne ret!

Hvis du smager rigtigt til, kan denne bolognese nemt blive den bedste, du nogensinde har smagt.

Svampene er især med til at sætte personlighed på bolognesen. Brug gerne faste svampe. Og vigtigst er de tørrede shiitakesvampe. De giver en god struktur og må endelig ikke udelades.

Du får også en bedre struktur i sovsen, hvis du vælger at koge linserne frem for at købe dem i brik/dåse. De færdigkogte er temmelig bløde, men hvis du selv koger linserne, kan du holde dem “al dente”.

Der skal en del ingredienser i en bolognese, og hvis du synes det er lidt rigeligt eller besværligt, så lav dobbelt eller tredobbelt portion og læg et par portioner i fryseren. Det er en sand skat at have liggende til en dag, hvor du ikke har tid til at lave lødig mad. Så koger du bare en portion pasta og varmer sovsen.

Bolognesen er også velegnet til en lasagne. Det kan være med lasagneplader, men også blade af spidskål eller skiver af squash/aubergine er lækkert med fyld af bolognesen.

Ja, faktisk kan sovsen også  serveres som tilbehør til alle mulige grøntsagsretter. Bolognese er lidt af et vidunderbarn i det grønne køkken.

.

bolognesesovs

(4 personer)

4 tørrede shiitakesvampe

100 g tørrede anicia- eller puylinser – eller en brik/dåse med drænet vægt ca. 230 g

100 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

2 laurbærblade

250 g markchampignon eller andre svampe

a1 spsk tørret oregano, tørret merian og tørret timian

1/2 spsk tørret salvie

2 tsk paprika

1 glas eller brik hakkede tomater med væde, ca. 390 g

150 g gulerødder

1 stilk bladselleri

1/2-1 dl rødvin (kan udelades)

50 g valnødder

citronsaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker eller agavesirup

 

Hæld kogende vand på shiitakesvampene og lad dem udbløde en times tid.

Kog linserne i dobbelt mængde vand 10 minutter. Afdryp dem.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien i en gryde sammen med laurbærbladene. Svits til løgene er let gyldne.

Hak de udblødte og de friske svampe fint. Fjern stilkene fra shiitakesvampene og gem udblødningsvandet.

Svits svampene sammen med løgene 4-5 minutter.

Tilsæt krydderurter, paprika og tomater med væde. Læg låg på gryden.

Riv gulerødderne groft og skær bladsellerien i bittesmå terninger. Hak bladene. Kom begge dele i gryden sammen med de kogte linser og evt. rødvin, og lad sovsen simre 25-30 minutter. Hvis du har travlt, kan du nøjes med 15-20 minutter.

Tilsæt evt. lidt af vandet fra de udblødte svampe.

Hvis du vil bevare linserne lidt bidefaste, koges de kun med i 5-10 minutter.

Hak valnødderne og tilsæt dem sammen med lidt citronsaft.

Smag godt til med salt, peber, citronsaft og evt. et nip sukker eller sirup.

Servér bolognesen med spaghetti eller fettuccine – eller brug den som fyld i en lasagne.

.

.

plantebaseret makrel – se bare her Mette!

Jackfruit kan deles i flager, og udgør en fremragende substitut for makrel. Frugten købes på dåse i butikker med orientalske varer eller hos NatureSource.

En anden mulighed er udblødte og revne plantestrimler fra PlantMate.

.

makrelfri salat

1 glas eller brik flåede tomater, ca. 390 g

1 spsk finthakket skalotteløg

1 spsk olivenolie

salt, friskkværnet peber, rørsukker

1 dåse jackfruit (400 g), købes i butikker med orientalske varer, evt. NatureSource, eller 50 g plantestrimler eller plantbites fra PlantMate

2 spsk tangolie eller tangpesto (kan erstattes af olivenolie)

4 spsk mayo

citron, dild

 

Afdryp tomaterne og skær dem i små stykker. Gem væden.

Svits løgene et par minutter i olien. Tilsæt tomaterne og lad dem simre ved svag varme, til de er kogt ind til halvdelen, 15-20 minutter.

Tilsæt tangolien og smag til med salt, peber, sukker og citronsaft. Hvis sovsen er meget fast, kan du tilsætte lidt mere væde fra tomaterne.

Afdryp jackfruiten godt og del den i små strimler.

Eller udblød plantestrimlerne en halv times tid. Klem al væden ud af dem og del dem i mindre stykker.

Vend jackfruit eller plantestrimler i tangolie, tangpesto eller olivenolie.

Rør det valgte fyld i tomatsovsen og smag til igen.

Fordel den makrelfrie salat på skiver af rugbrød.

Pynt smørrebrødet med mayo og dild – og giv evt. en citronbåd til.

.

.

Share

fredag

10

maj 2024

10

KOMMENTARER

leve(r)postej version 2.0 med plantestykker

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, pålæg, smørrebrød

.

fremtidens proteiner findes i en pose – klar til brug

Tilskyndet af en stor artikel i Politiken den 5. maj om de proteinrige produkter fra PlantMate, vil jeg gøre opmærksom på en virkelig god postej med plantestykker fra PlantMate.

PlantMate’s produkter er meget protein- og fiberrige, og baseret på ærter og bønner. De er 100% økologiske samt gluten- og sojafri, og så er de uden tilsætningsstoffer.

PlantMate satser på råvarer, der kan dyrkes i Danmark, som ærter, hestebønner og lupiner.

De tørrede plantestykker, som produceres i mange former og faconer, har ingen smag i sig selv, så man kan selv tilsætte nøjagtig den smag, man ønsker.

Plantestykkerne har meget lang holdbarhed, og er langt billigere end kød (både hvad angår pengepung og klimabelastning). Der indgår heller ikke dyremishandling i dette fremtidens protein.

Plantestykkerne er velegnede til postejer, frikadeller og bøffer, til spaghetti bolognese og andre pastaretter, til sammenkogte retter og til pålægssalater.

PlantMate’s produkter kan købes i supermarkeder og helsekostbutikker.

.

en vinderpostej

Denne postej med plantestykker har en struktur, der minder om en kødbaseret leverpostej. Mange plantespisere vil gerne spise noget, der minder om det, de er vant til. Det er der mulighed for med denne opskrift.

Postejen fungerer lige godt som middagsret, som frokostret og som pålæg.

.

bemærk postejens overflade

Se lige postejens overflade. Den er blevet “opfundet”, fordi en følger spurgte, om jeg havde idé til, hvordan hans plantepostej kunne få en overflade som en leverpostej.

Det havde jeg ikke, så jeg måtte i gang med nogle forsøg. De resulterede i denne “topping” af plantefløde, tamari, olie og maizenamel. Den fungerer ret godt, synes jeg.

.

leve(r)postej version 2.0 med plantestykker

(4 personer)

50 g plantestykker fra PlantMate

75 g hasselnødder (eller andre nødder/mandler)

100 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

250 g champignon

1 spsk citronsaft

50 g havregryn

1-1 ½ dl plantefløde + ½ dl olivenolie

2-3 spsk tamari

evt. 1 tsk flydende røg

ca. 1 spsk smuldret tørret salvie

salt, friskkværnet peber

topping:

1 spsk plantefløde

1 spsk tamari

1 spsk olivenolie

2 tsk maizenamel

salaten består af snittet rød spidskål, pærer, rosiner og hasselnødder

 

Sæt plantestykkerne i blød i vand, der dækker, 20-30 minutter.

Hak nødderne groft og rist dem gyldne på en tør pande. Blend nødderne i en foodprocessor. Sæt dem til side.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien 4-5 minutter.

Hak svampene og tilsæt dem sammen med citronsaften. Svits til svampene er bløde.

Pres al væden ud af plantestykkerne og findel dem i foodprocessoren sammen med løg/svampe.

Tag farsen over i en skål og rør de ristede nødder og havregrynene i sammen med 1 dl fløde og ½ dl olivenolie.

Smag godt til med tamari, evt. flydende røg, salvie, salt og peber.

Lad farsen hvile en halv times tid.

Smag til igen og vurdér konsistensen. Farsen skal være tilpas fast. Tilsæt om nødvendigt mere væde eller flere havregryn og evt. salvie.

Pres farsen godt sammen i en ovnfast form.

Rør ingredienserne til toppingen sammen og smør det på postejens overflade.

Sæt postejen i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter. Sluk for varmen og lad postejen stå endnu et kvarters tid i ovnen. Hold øje med at overfladen ikke bliver for mørk.

Postejen kan serveres lun eller kold med ristede svampe og “bacon”.

.

postejen er velegnet som pålæg 

Postejen kan bruges til en almindelig flad postejmad – eller den kan serveres som et flot stykke smørrebrød – måske pyntet med ristede svampe og sprød bacon.

.

plantebacon

sprød daikon”bacon”

½ kinaradise

1-2 tsk salt

1-2 spsk tamari

2 spsk ahornsirup eller anden sirup

3 spsk olivenolie

½ tsk flydende røg

rapsolie til stegning

 

Skær – på den lange led – det ønskede antal skiver af kinaradisen. Drys dem med salt og lad dem stå en halv times tid.

Skyl saltet godt af. Det er vigtigt, da ”baconen” ellers kan blive for salt.

Rør tamari, sirup, olie og røg sammen. Smag til.

Læg skiverne i marinaden og vend godt rundt.

Steg skiverne i rigeligt, godt varm rapsolie.

Læg skiverne på fedtsugende papir. Brug dem straks, da ”baconen” ellers bliver blød.

.

Share

fredag

4

august 2023

0

KOMMENTARER

mød madpakkesæsonen med en lækker pakke

Skrevet af , Posted in frokostretter, madpakke, pålæg, smørrebrød

.

lad madpakken forgylde frokostpausen

Efter en sommer med masser af både sol og regn, starter arbejds- og skolelivet igen. Jeg håber, ferien har været god og livgivende.

Selv om ferien har været dejlig, kan man godt glæde sig til det helt almindelige hverdagsliv, som nu så småt starter i de kommende dage. Og i en helt almindelig hverdag spiller madpakken en stor rolle. Den lyser op midt på dagen og må gerne være både lækker, overraskende og sund.

.

magiske madpakker

Frokostpausen er et dejligt afbræk på dagen. Er man så heldig, at nogen smører ens madpakke, er det spændende at lukke op og se, hvad der gemmer sig af lækkerier i madkassen i dag. En madpakke kan være en fin og diskret kærlighedserklæring. Måske med lidt til den søde tand og en lille seddel med en kærlig hilsen.

Jeg har her ideer til flere slags smørepålæg, som er det, der er mest praktisk til madder, der skal transporteres i en madpakke.

Ovenfor er det en edamamecreme med nødder og spidskommen.

Se opskriften her.

,

gule ærter er andet end en suppe

De proteinrige, tørrede gule ærter kan også blive til lækkert smørepålæg.

Se opskriften her. Her finder du også to andre typer smørepålæg, se fotoet nedenfor.

.

tre gode madder til madpakken

Her er tre madder, som er nemme at transportere: bagest et stykke med leve(r)postej, et stykke med edamamecreme og et stykke med spread af gule ærter.

.

den højtelskede klassiker

Ingen madpakke uden postej! Hos mig hedder det leve(r)postej, og den kan laves på utallige måder. Det kan være den klassiske “Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej”, eller det kan være en skive bagt “protein”postej som på billedet, se opskriften her.

.

“crab” cakes – en af mine yndlinge

Disse krabbefrie krabbekager, som de kaldes på engelsk, er en af mine absolutte favoritter – både som middagsmad og som pålæg i madpakken.

Se opskriften her.

.

den gode gamle leve(r)postej-mad

Plantepostej kan laves på mange måder. Her er en udgave pyntet med marinerede agurker.

Se opskriften her.

.

en klassisk kartoffelmad

Nye kartofler er lækre som pålæg. Og en kartoffelmad kan pyntes med næsten hvad som helst. Her har jeg smurt brødet med hummus og drysset kartoflerne med sorte sesamfrø, kogte, ristede kikærter og koriander.

.

hummus og avocado – to sikre vindere

Denne mad er smurt med rødbedehummus og toppet med skiver af avocado. Begge dele hører til plantespisernes absolutte smørrebrøds-favoritter.

På toppen er frisk salvie, lidt tørret chili og sorte sesamfrø.

.

husk frugtmadderne

En frugtmad i madpakken er en dejlig “dessert”. Især børn er glade for frugtmadderne.

Disse madder er smurt med cashewcreme og pyntet med skiver af nektariner, bananer og blåbær. Der er drysset med mynteblade og revet chokolade.

.

cashewcreme

100 g cashewkerner

ca. 1 dl  plantefløde

rørsukker eller sirup

 

Hæld kogende vand over cashewkernerne og lad dem udbløde 10-12 timer.

Blend nødderne sammen med ca. 1 dl fløde, til de er helt findelte, og massen er cremeagtig. Tilsæt evt. mere plantefløde, til konsistensen er passende.

Smag til med sukker eller sirup.

.

mange flere ideer til sunde og lækre madpakker

.

smørrebrød – højt- og lavtbelagt

I bogen om plantebaseret smørrebrød er der masser af ideer til højt belagt smørrebrød (som ikke egner sig til madpakken) men også mange forslag til smørepålæg og andet, som vil vække glæde i enhver madpakke.

Normalpris kr. 249,95. I øjeblikket sælges bogen hos Saxo for kr. 209,95. Se mere om bogen her.

.

Share