Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ovnbagte rodfrugter med mandellåg

Skrevet af , Posted in hovedretter

ovnbagte rodfrugter med mandellåg

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

150 g løg

1 helt hvidløg

4 spsk olivenolie

2 dl grøntsagsbouillon

1,2 kg rodfrugter, fx pastinakker, kartofler, jordskokker, rødbeder, gulerødder, selleri etc.

tørret chili eller tørrede krydderurter, fx timian, basilikum eller oregano

100 g mandler

400 g silketofu

4 spsk tamari

 

Skær løgene i både og hvidløgsfeddene i skiver.

Svits løgene i olien til de er let gyldne. Tilsæt bouillonen og lad den koge op.

Skær de valgte grøntsager i stave og læg dem i et ovnfast fad.

Drys med chili og/eller krydderurter samt lidt salt.  Hæld løg og bouillon over.

Pisk tofuen godt sammen. Hak mandlerne mellemfint og tilsæt dem. Smag til med tamari.



Fordel mandeltofuen over grøntsagerne og sæt fadet i en 190 grader varm ovn.

Bag grøntsagerne 40-45 minutter. Læg folie over fadet, hvis overfladen bliver for mørk.

Servér en salat til de bagte rodfrugter.



Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

svamperet med perlebyg og sorte bønner

Skrevet af , Posted in hovedretter

svamperet med perlebyg og sorte bønner

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

200 g perlebyg

250 g porrer

4 fed hvidløg

1-2 chili efter smag

3 spsk olivenolie

400 g svampe, champignon eller vilde svampe

3 spsk citronsaft

4 dl kogte, sorte bønner (eller andre bønner)

1 1/2 dl sød chilisovs

salvie


Skyl byggen og kog den ca. 15 minutter i 1/2 l vand. Hold øje med, at vandet ikke koger væk. Hæld evt. overskydende vand ud.

Snit porrerne. Hak hvidløg og chili (fjern kerner og strenge).

Varm olien op på en stor pande eller wok og svits porrer, hvidløg og chili, indtil porrerne er bløde.

Del  svampene i halve eller kvarte og tilsæt dem. Svits dem et par minutter og tilsæt citronsaft og lidt salt.

Kom byg, bønner og chilisovs på panden og varm det hele igennem.

Smag til og drys med lidt salvie eller anden krydderurt.


Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

græskar med fyld af perlebyg

Skrevet af , Posted in hovedretter

græskar med fyld af perlebyg

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

150 g perlebyg

4 små zapallitos a ca. 300 g (diam. ca. 10 cm) – eller anden type græskar eller squash

20 g tørrede svampe (gerne Karl Johan)

100 g løg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

50 g valnødder

 250 g tomater

2 spsk friske timianblade (eller 2 tsk tørret timian)

4 spsk sojafløde eller anden fløde

4 spsk konentreret tomatpasta

 

Kog byggen i rigeligt vand 15 minutter. Afdryp den.

Skær et ”låg” af græskarrene og udhul dem. Hvis det er mest frugtkød og ikke kerner, så brug det i en suppe.

Udblød svampene 10 minutter.

Hak løg, hvidløg og svampe og svits dem i olien 5 minutter.

Hak valnødderne og tomaterne. Fjern kernerne fra tomaterne.

Rør byggen med fløde og tomatpasta. Tilsæt løg, svampe, valnødder og tomater.

Smag til med salt og peber og fordel fyldet i de fire squash. Hvis der er overskydende fyld, så servér det til græskarrene separat.

Sæt græskarrene i et ovnfast fad med lav kant og læg “lågene” på. Hæld et par cm kogende vand i fadet og sæt det i en 180 grader varm ovn.

Bag squashene ca. 35 minutter.

Servér gerne bagte kartoffelstave til samt en salat med bønner.


De fyldte græskar er klar til at komme i ovnen.



Share