Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

onsdag

25

oktober 2017

4

KOMMENTARER

spelt-”otto” med gule beder, “oste”creme og valnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

når korn er = med kærlighed til kloden

Jeg elsker risotto! Men retten behøver ikke nødvendigvis at laves med ris. Ikke fordi jeg har noget imod ris. Men ris er en meget vandkrævende plante, der dyrkes i områder af kloden, hvor vand ofte er en mangelvare. Derudover skal risen fragtes over lange afstande, hvilket belaster klimaet yderligere.

Derfor giver det god mening at bytte risen ud med korn, som er dyrket i Danmark. Her i landet putter vi 80% af vores korn i dyr, der senere bliver spist af mennesker. Det giver til gengæld ingen mening.

Hele korn er en fantastisk fødevare, der indeholder både proteiner, vitaminer og mineraler. Vil du være dækket helt ind med proteiner i en middag med spelt-“otto”, så servér en salat med bønner (udelad risene) eller linser som forret eller som tilbehør.

Jeg har brugt perlespelt til retten, men du kan også vælge perlebyg eller hel hvede.

En risotto eller spelt-“otto” er en ret, der er hurtigt lavet, så den er god at gribe til på en travl dag.

.

salat med bønner og masser af kerner og “krudt”

Servér fx denne salat med spidskål, edamamebønner,  græskarkerner, sesamfrø og gojibær til “otto”en (udelad risene).

.

valnødder og “oste”-sovs giver smag til “otto”en

Spelt-“ottoen” får smag af krydderurter, valnødder og “oste”-sovs. Lidt syrlighed i form af limefrugt er også en god idé.

.

beder i flere farver

Indtil for nogle år siden spiste vi mest beder som rødbede. Nu har vi også fået gule beder og de bolsjestribede.

Billedet er fra et marked i Malmø. Som det ses, kalder svenskerne de stribede rødbeder for polkabetor.

Jeg har valgt strimler af gul bede til “otto”en, men du kan også bruge de bolsjestribede. Du skal dog være opmærksom på, at de mister det meste af de smukke røde striber, når de varmes op. Bruger du rødbeder, bliver retten naturligvis rød.

.

gærflager til “oste”sovsen

Der skal ost – eller dét der ligner – til en spelt”otto”.  Da mange i disse år vælger at droppe mælkeprodukterne og dermed også osten, foreslår jeg, at man smager plantefløde eller plante-creme fraiche til med gærflager, der giver en lidt ostet smag. Flagerne giver smag men er også meget næringsrige. Læs mere om gærflager her. Flagerne købes i en helsekostbutik.

Hvis du spiser mælkeprodukter, kan du til sovs røre gorgonzolaost op med plantefløde eller anden fløde.

 .

Denne ”otto” kan laves mere eller mindre ”våd”. Nogle foretrækker den nærmest suppe-agtig. Jeg foreslår en mellemting, hvor der er lidt væde med, når retten serveres.

.

spelt-”otto” med gule beder, “oste”creme og valnødder

(4 personer)

400 g gul bede, kan erstattes af rødbeder, stribede beder etc.

salt

4 spsk citronsaft

75 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk oliven- eller rapsolie

300 g perlespelt (evt. ris), kan erstattes af hvede- eller rugkerner

6-8 dl grøntsagsbouillon

2 faste pærer

salt, friskkværnet peber

2 dl havre- eller sojafløde

4 spsk gærflager

50 g hakkede valnødder

50 g plantebaseret tør ost

friske krydderurter, fx brøndkarse og timian

evt. 4 skiver limefrugt

 

Skær beden i tændstikstore stykker (julienne). Drys med lidt salt og lad dem stå 5 minutter. Skyl saltet af og vend stykkerne i citronsaft.

Hak løg og hvidløg. Svits dem i olien, til de er let gyldne.

Tilsæt spelten og svits den med et øjeblik. Hæld bouillonen ved lidt ad gangen. Læg låg på gryden og lad spelten simre til den er ”bidefast”, ca. 15 minutter.

Lav imens “oste”sovsen: rør fløden med gærflagerne og 1 spsk citronsaft. Smag til med salt og peber.

Skær pærerne i små terninger og vend dem i spelten sammen med bederne lige inden serveringen, så de blot varmes igennem. De må ikke blive bløde.

Smag til med salt, peber og citronsaft.

Servér ”ottoen” portionsvis med sovsen på toppen (sovsen skal ikke varmes). Drys med valnødder, evt. reven ost og masser af krydderurter, gerne brøndkarse og timian. Læg evt. også en skive lime ved retten.

.

 

 

Share

tirsdag

10

oktober 2017

18

KOMMENTARER

islandske spicy gulerodskarbonader med bagte kartofler og urtecreme

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, rejser

.

på vej i Vestfjordene – med en gulerod forude

I  Island – eller i al fald ved Vestfjordene –  har man vejene for sig selv. Vi er på vej til en gård ved Isafjorden, der hedder Heydalur. Vi har læst, at det er en perle, som er gemt godt ad vejen. Så vi sætter fart på firehjulstrækkeren, først ad asfalterede veje, senere ad smalle grusveje. Det er virkelig ikke et sted, man tilfældigvis falder forbi. Men vi har bogstavelig talt en gulerod, der vinker forude!

Skyerne daler ned og smyger sig om højdedragene, før de fortætter til regn. Landskabet indtager hele tiden så  fortryllende former og farver, at det ikke er svært at følge islændingene i deres tro på alle de små “folk”, alfer, gnomer og andre naturvæsener. Det pusler og syder og damper overalt i landskabet.

.

 

…..

.

sol veksler med regn

Man når aldrig at blive træt af landskabet, for det skifter ustandseligt. Snart er det bjergrigt, snart er det fladt som en pandekage. Snart er der udsigt til havet, og snart er det den nøgne, sorte lava, der lader sig se.

.

Får og heste er på lange stræk de eneste levende væsener, vi møder på vejene omkring Vestfjordene. Men Island har også et rigt fugleliv. Svaner ses ofte på himlen. Her er de landet i en af landets utallige søer.

.

Island byder på både vulkaner, grønklædte bjerge – og bjerge med sne på toppen.

.

Her i det vestlige Island er vildmarskfølelsen overvældende. Fuglelivet er rigt, søerne spejlblanke og de mange små og store vandfald bruser med naturens eget beroligende lydtapet. Det er det perfekte sted at stresse af.

.

efteråret er på vej

Efteråret holder sit indtog på Island her i oktober. Ikke at der er så meget, der kan skifte farve, for vegetationen er sparsom, men de små forkrøblede træer og buske iklæder sig gul-brune farver, og små planter dækker sten og lava med deres lilla-røde farver.

.

 .

fårene nyder også landskabet!

Vandfaldenes brusen, vindens susen og fårenes brægen er nogle af de få lyde, der er i denne stille og meditative natur.

.

solnedgangene har deres egen storslåede skønhed

.

Hotel Heydalur 

Efter mange hårnålesving ud og ind ad fjordene er vi fremme ved Heydalur, som er en gammel ombygget gård. Det viser sig i høj grad at være besværet værd at tage denne tur ud i vildmarken. Belønningerne står i kø, når man kommer frem til det gæstfrie hus.

Ligegyldig om du er interesseret i den islandske flora og fauna, om du ønsker at ride på de smukke islandske heste, om du har lyst til at sejle i kajak, om du ønsker trekking – eller om du bare har lyst til at dase i en af stedets hot pots, hvor det varme vand bobler lige op af jorden – ja, så er det hele til rådighed her. Som ekstra bonus er der god mulighed for at træffe på polarræven – en væver lille størrelse, der slet ikke ligner vores røde ræv.

Er du som jeg interesseret i mad, er det også stedet. Heydalurs ejer, Stella Gudmundsdottier, er den gode fe, der kærligt hersker over stedet, og også hendes køkken er berømmet af alle, der finder vej til Heydalur.

Se videoen med Stella på you tube.

.

på besøg i Stellas køkken

Stella er en usædvanlig mild og venlig kvinde, der har forvandlet gården Heydalur til et hotel midt i ødemarken.

Et stort drivhus sørger for friske grøntsager en del af året. Noget der ellers er en mangelvare i Island. I drivhuset dyrkes der også æbler, hvilket jeg aldrig har set før. Drivhuset rummer også hindbærbuske og vindruer. I en krog finder man en “hot pot”. Men måske er de udendørs mere charmerende.

Stella bød mig gæstfrit ud i sit køkken, og jeg fik lov til at deltage i tilberedningen af min middag, nemlig islandske gulerodskarbonader med bagte kartofler, en skøn salat og en lækker urtesovs.

Det er ikke uden grund, at Stellas mad er vidt berømmet af alle, der har besøgt hotellet.

.

Stellas gulerodskarbonader

Jeg har fået lov at bringe opskriften på Stellas gulerodskarbonader, som er en af de vegetariske og veganske retter, som Heydalur byder på.

.

den gamle lade er blevet til restaurant

Restauranten på Heydalur er en tidligere lade, mens nogle af værelserne engang har tjent som bokse for hestene.

Medarbejderne på Heydalur er unge mennesker, der kommer fra mange steder på kloden for at arbejde på det charmerende sted i kortere eller længere tid. Hvordan de finder frem til denne afsidesliggende plet på jorden, ikke langt fra polarcirklen, er ikke til at sige. Måske er det Stellas gode energier, der virker som en magnet. I øvrigt taler Stella flydende dansk. Hun har en dansk mor og en islandsk far.

At folkene på stedet trives, er der ingen tvivl om. Alle er venlige og virker som en hel lille familie på trods af de forskellige nationaliteter og aldersforskelle.

.

hot pot

Der er tusindvis af “hot pots” i Island. Varme kilder, der springer lige op af jorden og danner naturens egne badekar. Utallige steder finder man de dampende bade, så det er bare med at hoppe i og nyde det klare og rene vand.

Heydalur har flere af slagsen.

Første del af Islands-turen kan du se her.

Tredie del kan du se her.

.

en af Heydalurs vegetariske retter

Gulerodskarbonaderne indeholder æg og hvedemel, to ting som mange undgår. Du kan erstatte ægget med produktet “no egg”, som fås i helsekostbutikker, eller med hørfrøskum.

Hvedemel kan erstattes af kikærte- eller sojamel.

Og da vi nu ER i Island, kan man jo passende drysse med lidt sort lavasalt – en af øens eksportvarer.

.

Stella på Heydalurs gulerodskarbonader

(4 personer – ca. 10 karbonader)

75 g ris

125 g løg

350 g gulerødder

kokos- eller olivenolie

3-4 tsk karry afhængig af styrken

1 1/2 dl hakket persille

50-100 g hvedemel + 3 spsk til panering (kan erstattes af kikærte- eller sojamel)

1-2 spsk lime- eller citronsaft

salt, friskkværnet peber

1 æg (kan erstattes af ”no egg” eller hørfrøskum)

25 g parmesanost, evt. vegansk (kan evt. helt udelades)

 

700 g kartofler

olivenolie

 

2 dl havre-creme fraiche eller anden creme fraiche

1 fed hvidløg

2 spsk fintsnittet estragon, merian eller timian

1 spsk citrussaft

.

Kog hvide ris i 2 dl vand + 1/2 tsk salt ca. 10 minutter. Kog brune ris i 3 1/2 dl vand ca. 30 minutter. Hold øje med at risene ikke koger tør.

Hak løgene. Riv gulerødderne fint.

Varm 2 spsk olie op på en pande og ”brænd” karryen af. Det er vigtigt at bruge så meget karry, at det kan smages i karbonaderne.

Tilsæt løgene og svits dem, til de er let gyldne. Bland gulerødderne i og svits til de er bløde. Tilsæt et lille drys salt.

Rør de kogte ris og persillen i grøntsagerne. Sørg for at risen ikke klumper.

Rør melet i. Der skal tilsættes så meget, at karbonaderne kan formes med hænderne.

Smag til med salt, peber og citrussaft.

Rør ægget eller ægerstatningen i. Måske skal der tilsættes lidt mere mel. Lad farsen hvile en halv times tid.

Form ca. 10 karbonader med melede hænder.

Riv osten fint og bland den med 3 spsk mel.

Vend karbonaderne i blandingen. Steg dem gyldne på begge sider i godt varm olie.

Servér evt. bagte kartoffelbåde, estragoncreme og salat til.

 

Skær kartoflerne i både, læg dem i en bageform og vend dem i 2 spsk olie. Drys med lidt salt. Bag kartoflerne i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter, til de er gyldne.

 

Rør creme fraichen med presset hvidløg og den valgte krydderurt. Jeg er vild med merian i øjeblikket, så den brugte jeg, men du kan vælge din egen yndlingsurt.

Smag til med citrussaft, salt og peber.

.

På Heydalur fik jeg karbonaderne serveret med bagte kartofler, en urtesovs og en dejlig salat med grønne salatblade, peberfrugt, agurk, tomater – og noget på Island så eksotisk som mangofrugt.

 

Share

lørdag

30

september 2017

9

KOMMENTARER

postej af rodfrugter med hasselnødder

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, julemad

.

masser af mad fra de underjordiske

Nogle af disse lækre rødder er blevet forvandlet til en nem postej, der kan spises både som middagsmad, som frokostret og som pålæg.

Rødderne stammer fra Lammefjorden – et af Danmarks bedste områder til at dyrke grøntsager. Jeg har netop haft fornøjelsen af at servere en 7-retters gourmetmiddag for avlerne i området. Denne postej var og ikke iblandt retterne. Men jeg vil gerne dele dem med dig senere. Her har jeg inden middagen lige fået kørt en trillebørfuld frem med nogle af alle de dejlige råvarer, som blev brugt til middagen.

.

en børfuld af velsmag

.

postej med gode nødder

Rodfrugter og nødder et et lækkert par. Og hasselnødderne er plukke-modne lige nu. Jeg har været så heldig at få en god portion forærende af min tidligere nabo, Marianne. Tænk at man nænner at forære de små guldklumper væk? Jeg er dybt taknemmelig. Jeg ææææælllsker nemlig friske hasselnødder, så det er langtfra dem alle, der havnede i postejen. De er nemlig ren slik at spise sådan bare som ren nydelse.

.

lad os fejre at nøddeafgiften afskaffes

Hvis du ikke er så heldig som mig at få nødderne foræret eller selv at kunne plukke dem, kan du sagtens bruge købte, tørrede hasselnødder – eller for den sags skyld mandler, cashwenødder, græskarkerner etc. – i postejen. Og så kan vi samtidig fejre, at nøddeafgiften falder bort. Det var da vist også den mest fjollede og ubegrundede af alle afgifter. Nødder er nemlig supersunde. Der burde faktisk være offentligt tilskud! Skatten kunne passende lægges på kød i stedet for.

Det store indhold af fytokemikalier i nødder er guf for hjernen, og nødderne indeholder også masser af antioxidanter, de er fiberrige og gode leverandører af især B- og E-vitaminer, men også A- og C-vitaminer samt kalk, magnesium og andre mineraler.

.

gem lidt til madpakken

Postejen er fin som pålæg – måske med syltede rødbeder eller agurker.

.

postej som middagsret

Hvis du spiser postejen som varm frokost- eller middagsret så giv fx en proteinrig salat til. Det kan være kikærtesalat med broccoli og blåbær eller en linsesalat med ærter og myntedressing. Begge salater indeholder masser af friske spirer. Lette små, lette “væsener”, der tyngdemæssigt ligger på den modsatte skala af de bastante rodfrugter.

Hvis du selv har lyst til at dyrke spirer, kan jeg anbefale firmaet Friske spirer, som sælger fine økologiske spirefrø. Og så har den innovative ejer, Miriam Sommer, for nylig produceret en både smuk og funktionel spirebeholder.

 .

rodfrugtpostej med hasselnødder

(4 personer)

100 g røde linser

600 g rodfrugter (rødbede, selleri, pastinak, gulerod, kartoffel etc.)

4 fed hvidløg

2 forårsløg eller 1 tynd porre

100 g hasselnødder

1 økologisk citron

4 spsk fintsnittet salvie

50 g havregryn

olivenolie

tamari

evt. boghvedekerner

salt, friskkværnet peber

Kog linserne møre i vand, der dækker, 10-15 minutter. Hæld linserne i en si og lad dem afdryppe helt. Pres al væden ud.

Riv de valgte rodfrugter og hvidløgsfeddene. Snit løgene eller porren fint.

Hak nødderne fint.

Riv ca. 1 spsk af den gule skal på citronen.

Rør linserne sammen med rodfrugterne og tilsæt løg, nødder, citronskal, 1-2 spsk citronsaft og salvie.

Rør farsen godt sammen og tilsæt havregryn, til konsistensen bliver passende. Rør 2 spsk olie og 2 spsk tamari i.

Smag farsen godt til med tamari, salt, friskkværnet peber og citronsaft. Lad evt. farsen stå en halv times tid og vurdér konsistensen. Farsen skal være temmelig fast. Smag også til igen.

Læg farsen i en smurt postej- eller anden bageform – eller brug flere mindre forme.

Du kan evt. drysse postejen med boghvedekerner. Rør i så fald 2 spsk olie sammen med 1 spsk tamari. Drys kernerne på postejen og pensl med olie/tamari. Pres kernerne lidt ned i postejen med penslen.

Bag en stor postej i en 190 grader varm ovn 50-60 minutter. Mindre forme bages 40-50 minutter.

.

 

 

Share